17/01/2020
En vigtig artikel om frygt.
Hvad frygter du? Og hvordan håndterer du frygten?
Læs gerne og bliv klogere på dig selv, din frygt og dine reaktioner ❤️
Do one thing every day that scares you.”
- Eleanor Roosevelt
Tag ejerskab over frygten, eller den vil eje dig for altid, sagde min psykolog en dag til mig, da jeg sad hos ham, og ikke kunne forstå hvorfor jeg ikke, efter jeg er blevet mor, længere kan lide at køre bil.
Det er ved at være ti år siden men alligevel!
Du skal turde gøre ting, selvom du ikke lige kan se konsekvensen af det du gør ☺️
Jeg er tilhænger af at man sommetider bare gør noget, og afventer responsen. Man kan jo sidde og vende og dreje alle mulige konsekvenser af det man gør. Og alligevel kan du ikke tænke alle potentielle scenarier igennem. Du må tro på at du kan håndtere det uventede.
Jeg er overbevist om, at hvis du vil kunne se fuldkommen klart, før du beslutter sig, beslutter du dig aldrig, eller ofte kommer du simpelthen for sent. Chancer kommer, og skal gribes.
Personligt har jeg ikke fået mange chancer i mit liv – men dem jeg har fået har jeg til gengæld grebet og udnyttet maksimalt.
Videnskaben og forskere peger faktisk også på at alt hvad mennesket foretager sig handler om at undgå frygten:
Vi er nemlig bange for at blive bange.
Vi klamrer os derfor til det vi har, fordi vi frygter det ukendte.
Frygt styrer vores handlinger og sætter enorme begrænsninger på at leve livet til fulde og at udleve vores sande potentiale.
Danskere frygter som aldrig før. Vi er det land blandt OECD lande hvor flest mennesker lider af regulær angst. Det er dybt problematisk og hæmmer mange menneskers liv. Og forstener vort sande potentiale. Dette i kontrast til at vi netop er kåret som verdens lykkeligste folk. Igen igen.
Du er som menneske underlagt 6 grundlæggende frygte.
Når du læser dem her, tager de sig måske små, søde og uskyldige ud. Men ikke desto mindre, må du have en klar strategi så du undgår at ligge under for dem - for frygt-følelsen er i virkeligheden ofte et langt større onde end det du frygter for.
Lad os tage dem én for én (har du taget en kop kaffe? Det er nemlig laaaang læsning)
1) Frygten for at fejle
Vi er bange for især ikke at slå til. Vi er bange for at fejle.
Vi gør og gør ikke ting alene for at undgå at fejle.
Når du taber, så glem ikke at lære af det. Husk på: at den der ikke lærer af sine fejl, gentager dem.
Vi er bange for at opdage vi ikke lever vores liv til fulde; at vi en skønne dag fortryder vore valg i livet; at vi ikke lever op til vores egne eller andre forventninger. Vi er slet og ret bange for at blive hjælpeløse.
Hvorvidt du føler dig som en fiasko, handler ofte mere om hvem du sammenligner dig med. Forskning viser nemlig også, at du sagtens i egne øjne kan vurdere dig som en fiasko, også selvom du har alt hvad hjertet begærer, simpelthen af den årsag at du sammenligner dig med hvad andre har ”mere af” end dig.
En fejl er ikke slutningen, men snarere begyndelsen på noget nyt - at tænke sådan har hjulpet mig meget. Du lærer af dine fejl. Dog viser forskningen imidlertid også at vi faktisk ikke lærer helt så meget af vores erfaringer, som man kunne håbe på. Faktisk bliver vi ved med at gentage mønstre. Med andre ord, er det utrolig svært at bryde ud af en dårlig vane.
Den værste frygt er netop frygten for at fejle, da den gør dig handlingslammet, og gør at vi undlader at handle anderledes eller at ændre på noget.
Det er typisk hèr at du siger ” jeg kan lige så godt lade være – det går sikkert galt” .
2) Frygten for at dø
På 2. pladsen kommer naturligvis døden. Den såkaldte dødsangst.
Vi frygter at dø, selvom vi alle en dag skal herfra. Selvom det er et tabu er døden det eneste vi ved kommer, blot ikke hvornår - deraf angsten. Eller som Woody Allen har udtrykt det:
“I'm not afraid of death; I just don't want to be there when it happens.”
De fleste af os håber selvfølgelig på at dø gamle, glade, tilfredse og mætte af dage. Faktum er at det gør langt fra alle. Belært af livet, ved jeg at hver dag tæller. Jeg er ikke særlig religiøs, og jeg tror kun vi har dette ene liv. Så hvad vil du bruge det til?
Min gamle morfar plejede at sige ” Betragt dig selv som en afdød, hvis liv allerede er afsluttet, og lev den tid, der endnu er dig forundt, som var den en tilgift.”
Måske var det en undskyldning for at få lov at spise lidt for godt, at han sagde sådan. Men uanset hvad; så tænker jeg ofte over det.
Lev livet, for alle dem som ikke længere har muligheden for det, fx døde min gamle veninde i en alt for ung alder. Før hun nåede at opleve at blive mor. Når jeg sidder i en solstråle, med næsen dybt begravet i mine børns hår, tænker jeg ofte på ” dette fik Dorte aldrig lov at opleve”. Du kender sikkert eksempler fra dit eget liv.
Jeg forsøger virkelig at nyde hvert øjeblik med min familie, mit job og mit liv.
3) Frygten for det ukendte
Frygten for døden hænger nøje sammen med frygten for det ukendte. Mennesket har aldrig haft det godt med det ukendte. For de fleste af os vækker det en ubeskrivelig og ofte ubegrundet angst ikke at vide hvad der er på ”den anden side”. Hvordan har du det selv med det ukendte? Det er vigtigt at du kan leve med at gøre ting, du ikke kender udfaldet af. Det mod skal du have i dit liv.
Hér kommer religion og andre livsoverbevisninger til sin ret. Her finder mange trøst og lindring. Uanset om du er religiøs eller ej, skal du herfra en dag. En af mine rollemodeller, Marilyn Carlsen, CEO og bestyrelsesformand for Carlson Hoteller, signerer hver dag hendes dag, på samme måde som en kunstner signerer et maleri. Hjemme hos os drøfter vi hver dag kort:
Hvad vi har lært i dag. Hvad vi er stolte af. Hvad vi ikke er så glade for skete, og hvordan vi løser det igen i morgen, og vi spørger hinanden “ føler du dig hørt, set og forstået?”
...Nåmen Indrømmet. Jeg frygter også at dø – men kun fordi jeg ikke ønsker at dø fra det jeg har med min familie og nære relationer. Jeg frygter at dø uden at have fået sagt og vist alt det jeg ville. Jeg frygter fx at dø midt i en ”banal” konflikt med et menneske jeg holder af.
Døden i sig selv skræmmer mig nu sådan set ikke – men som alle andre frygter jeg hvornår den indtræffer – sæt jeg ikke er klar. Jeg er sådan en person som tænker over ” hvis jeg dør i dag – hvad så med mit rod i skabet, skrivebordet mv. ” og så rydder jeg lige op. Skørt ja – men det grounder gevaldigt.
Jeg er ikke muslim. Alligevel er der er noget i Koranen som jeg godt kan lide, og det er at du, hvis du er i konflikt med et menneske du har en relation til , inden for 3 dage skal have taget kontakt til vedkommende i den hensigt at forsøge at få løst konflikten. Efter tre dage har du raset af og kan tænke klart. En god leveregel. Gid vi alle aldrig gik vrede rundt i mere end 3 dage.
4) Frygten for at blive afvist
Mennesker vil elskes. Vi frygter at blive afvist og overladt til os selv. Vi ved at hvis vi skiller os ud fra normen, er vi afvigere - og en afviger er i fare for at dø (stenalder instinkt). Meget hensigtsmæssigt for millioner af år siden, men ikke i 2020.
Denne frygt for social udelukkelse og afstraffelse hæmmer os i en sådan grad at vi undlader at gøre det, der er bedst for os selv. Vi frygter at skille os ud og blive enspænder. Sociale normer er meget stærke i de forskellige arenaer som vi befinder os i (hjemmet, skolen, arbejdspladsen, fodboldklubben m.m.) . Hver ”arena” har sin egen norm og regelsæt for opførsel.
Passer du ikke ind i normen er der to mulige reaktioner – du tilpasser dig eller skrider. De færreste af os, bliver og tager kampen op og ændrer på normen og det herskende regelsæt.
Hvilke grupper er du en del af?
Ser vi på gruppedynamikker, taler vi om et meget magtfuldt fænomen. Hvis 9 ud af 10 i et møde taler om en person, og 9 siger om en bestemt person: ”han er bare for dum” – så skal der godt nok rigtig meget til før den 10. person siger gruppen imod og siger ” nåh – jeg synes ellers at han er helt ok”.
Gruppepres er selv for garvede enere, herunder ledere, en stor udfordring. På mange måder er det som i skolegården. Tit følger vi andre i blinde, for så slipper vi for at blive dømt og bedømt. En ægte pioner derimod, tør godt være den første – og er ikke bange for at være den eneste ❤️
For at forstå hvordan du har det med at være ”udenfor” skal du bare huske tilbage til femte klasse. Hvordan havde du det dér? Jeg søger tit det at stå alene og være udenfor - som jeg prøver at genopleve det jeg oplevede i skolen igen og igen, netop så jeg ved at jeg behersker situationen. Absurd, ja - men på mange måder opbyggeligt for mig.
For at forstå hvad du frygter, når jeg siger ”afvisning” så skal du huske på at folk som afviser dig for den du er, alligevel ikke er nogen du bør omgås. Vær primært i omgivelser hvor du kan være dig selv, hvor det for dig er let at være i, hvor du ikke skal binde knuder på dig selv, hvor du ikke skal presse dig selv ind i en rolle du ikke bryder dig om, og hvor dine kvaliteter bliver ikke bliver værdsat – dette gælder både privat og professionelt. Du skal ikke nøjes med!
Jeg kalder det for ”kanelsnegl” teorien. Her findes der 3 typer mennesker: De som nøjes med og som gør sig selv mindre end de er. De bruger ordet ” nøjes” med, og tilsidesætter hele tiden egne behov.
Betragt mennesker der spiser en kanelsnegl. Enten spiser de den fra ende til anden, eller også tager de det tørre først og gemmer det gode til slut, eller de spiser kernen først og derefter spiser den tørre kant til sidst. Du kan ud fra måden de spiser en kanelsnegl på faktisk sige meget om hvordan de tager livet. Så tænk lidt over hvordan spiser du kanelsnegle 😉
5) Frygten for latterliggørelse
Mennesker frygter latterliggørelse som er nært forbundet med frygten for at få negativ kritik. Den kaldes undertiden også for ”scene skræk”. Denne frygt for latterliggørelse ligger dybt i os. Den afholder os fra at tage scenen, rejse os op og gå foran.
Francois de La Rochefoucauld skriver og beskriver det så godt i følgende sætning:
”Ridicule dishonors a man more than dishonor does.”
Alle frygter at folk griner af os. Vi kan bedre håndtere hvis folk er vrede – men at de griner af os... er ikke til at bære. Igennem årene har jeg lært at tage mig selv mindre alvorligt. Det har jeg simpelthen lært igennem den hårde vej. Jeg har dummet mig, og folk er brast i latter over mig, ikke med mig. Jeg tog det så personligt i flere år, når det skete. Jeg siger så mange ting, fordi jeg er så impulsiv. Jeg får ikke altid vendt en tanke de 3 gange jeg burde inden jeg tænker højt. Jeg braser ud med mine tanker og spørgsmål, også de dumme , hvor jeg bare ikke tænker mig om. En god ven fra Canada lærte mig at ”eje” latterliggørelsen. Og det virker!
Med andre ord; gør lidt sjov med dig selv ved passende lejligheder. Det virker som en ventil, og folk griner nu med dig, og af dig.
I dag er jeg helt ok med at folk griner af mig, hvis bare jeg ved at jeg siger det jeg mener, og at jeg står ved det.
Og husk altid på at i dit indre findes den gode kilde, som aldrig ophører at rinde, blot du bliver ved med at grave. Når du udvikler dig, tager du chancer, og ja, indimellem bliver du latterliggjort. So what!
6) Frygten for ensomhed
“If a tree falls in a forest and no one is around to hear it, does it make a sound?”
Vi mennesker er virkelig bange for ensomheden, og vi dør også hurtigere hvis vi er ensomme. Det at miste kontakten til omgivelserne eller at blive forladt, det at sidde alene er tortur for mennesker.
Mennesket er et socialt dyr, skabt til at være i grupper. Vi ønsker at tilhøre et fællesskab. Vi frygter ensomheden fordi vi i urtiden angiveligt ville dø hurtigere ved at være overladt til os selv.
Den værste straf du kan udsætte et menneske for, er faktisk at ignorere det. Ligegyldighed er er en voldsom social straf. Det at blive holdt udenfor er næsten værre end fysisk tortur.
Tænk derfor over om der er nogen som du ignorerer, fryser ude. Som formand for Dignity Day i Danmark arbejder jeg på skoler og i institutioner og ser desværre hvor mange unge og ældre der lever i den dybeste ensomhed. Det bør vi kunne gøre bedre.
Rammes jeg af angsten og frygten for noget, fx når jeg sidder i et fly på vej til Mexico lige efter at der har været en omfattende likvidering af mennesker i det selvsamme område hvor jeg skal befinde mig, eller inden jeg hopper på flyet til det nordlige Marokko umiddelbart efter en blodig konflikt, terrorangreb eller lignende, eller når jeg går ud 05.30 lørdag morgen for at løbe igennem regnfulde gader og stræder i København - så har jeg mentalt besluttet mig for at jeg ikke gider være bange eller bekymre mig.
Bekymring er som en gyngestol, den giver dig ganske vist bevægelse, men får dig ingen steder hen.
F-E-A-R
Min metode, som jeg bruger til at skabe et ro og overblik, når jeg rammes af bekymringer er denne 4 trins model, kaldet: F-E-A-R:
F - Find ud af hvad det hele handler om.
E - Evaluer så din bekymring – forstå den. Er det liv eller død der står på spil?
A – Aktion. Tag aktion – hvad skal der til for at du føler dig mere sikker
– hvis du stadig er bange eller stadig bekymrer dig?
R – Repeat – gentag igen og igen til du ikke længere er bange for det, fx hvis du er bange for at køre bil, så få rutinen. Kør, kør og kør og en dag vil du ikke længere være bange for at køre bil.
Hvad frygter du og hvordan håndterer du det?
