08/01/2026
Min krop har hele december værket og sendt signaler. Lændehold, eksemudbrud og meget mere har stået i kø.
Jeg synes, at december energien i år var tung.
I dag har jeg været til bindevævsmassage – hos dygtige Tove fra Punktzonen.
Hun kender min krop – for jeg har gået ved hende i mange år. Også længe før, jeg selv fandt ud af, at min krop hele tiden snakker til mig.
Det gør vores krop nemlig. Den lagrer og passer på os.
Kroppen gemmer følelser, som vi ikke engang når at mærke, fordi vi har vænnet os til ikke at føle. Fordi vi i vores opdragelse har tillært os, hvad vi må føle, og hvad vi ikke må føle.
Den lagrer de oplevelser, som har været hårde for os, som vi ikke engang opdager er hårde, fordi vi har haft for travlt til at mærke os selv.
Kroppen forsvarer os, når vores nervesystem reagerer. Også på farer, som vi ikke noterer som farer – men som vores krop troligt tager imod.
Det sætter sig i bindevævet. Følelserne vi ikke får mærket. Følelserne vi har lært ikke at tage seriøst.
Langsomt og kærligt bliver bindevævet strakt. Det er i et samarbejde, hvor kroppen bliver hørt, og langsomt giver slip på det, den har gemt.
Mens det giver slip, mærker jeg, hvad der kommer. Gammel tristhed, gamle sårede følelser.
Jeg kan ikke altid placere dem, jeg kan bare mærke, tristheden kommer igen, mens den er på vej ud, og bindevævet giver slip.
Jeg mærkede den gammelkendte frygt for, at omverden skal finde ud af, at jeg ingenting kan.
Tove fortalte mig, at hun havde læst, at selv Dalai Lama har den frygt indimellem.
Frygten for at blive afsløret.
Min krop har i december passet godt på mig. Mit forsvars værk som er kommet ubevidst, har trukket mig sammen.
Rent instinkt fra da vi levede i stenalderen.
Det hele blev løsnet i dag.
Jo for pokker det gør også ondt.
Jo længere det sidder og vi ikke tager det alvorligt, jo mere ondt gør det.
Jeg sender mange kærlige tanker til dygtige Tove, for at være så god til at tyde min krops signaler
