30/10/2024
En af vores mange søde AMD patienter, kom for nyligt med denne artikel fra den Schweiziske avis Sonntagszeitung.ch , da hendes datter bor i Schweiz og derfor havde sendt den til hende. I alpelandet har flere øjenlæger igennem årene behandlet med infrarødt lys/PBM, og allerede tilbage i 2016 blev der således lavet et mindre studie lidt uden for Basel, med den såkaldte Medlouxx-behandling (som vi opstartede i januar 2017).
Artiklen her er et år gammel, men jeg synes alligevel i lige skulle have den i oversat version (tak til min yngste søn og ChatGbt!).
Det er opløftende at se den infrarøde lysbehandling af AMD stille og roligt bliver taget mere og mere seriøst i andre Europæiske lande som Schweiz, og i Norge, hvor der lige nu kører et studie på Universitetshospitalet i Oslo, i netop infrarødt lysbehandling af AMD.
For de som er gode til tysk, er der et link til den originale artikel i kommentarsporet...!
Fremskridt inden for øjenlægevidenskab
AT SE UDEN MØRKT SLØR
Behandlingsmulighederne mod tør aldersrelateret makuladegeneration (tør AMD) har hidtil været begrænsede. Nu er der håb. Med fotobiomodulation stimuleres cellerne i nethinden ved hjælp af lys.
"Det begynder snigende: Først tager det længere tid for de berørte at orientere sig i mørke, derefter ser de lige linjer som bølgede, eller de kan ikke længere genkende enkelte tal eller bogstaver. Senere har de brug for meget kraftigt lys for at læse avisen, og på et tidspunkt lægger der sig et slør over deres syn, indtil synet i midten næsten er helt begrænset."
Omkring hver tredje person over 75 år i Schweiz er ramt af tør aldersrelateret makuladegeneration, forkortet AMD.
Selvom sygdommen er udbredt, har behandlingsmulighederne for den nedsatte synsevne hidtil været begrænsede. En af de få muligheder har været at arbejde med forstørrende synshjælpemidler eller fokusere på en sund kost.
I den sjældnere våd AMD kan indsprøjtninger modvirke den gradvise blindhed.
Nu er der også håb for den tørre AMD. Fotobiomodulation hedder behandlingsmetoden, hvor vigtige celler i nethinden, som er nødvendige for synet, stimuleres med (infrarødt, red) lys. Behandlingen er blevet udviklet i samarbejde med Marion Munk, øjenspecialist, der har studeret teknisk fysik og medicin og arbejdet og forsket på Inselspital Bern.
I 25 år har professoren beskæftiget sig med makula, altså det område i nethinden, der er ansvarligt for skarpt syn.
"Det er et stort fremskridt, at der nu findes en berøringsfri og smertefri behandling," siger Munk. Det har været en lang vej dertil. For nylig har Munk overtaget ledelsen af forskningsafdelingen hos Gutblick, en praksissammenslutning for ambulant øjenmedicin, med ti lokaliteter i den tysktalende del af Schweiz. Dette er de eneste, der har tilbudt terapien siden først på sommeren (2023, red). Fotobiomodulation har dog allerede været certificeret til behandling af AMD i Europa siden 2018 og dermed også i Schweiz. I USA er metoden lige på trapperne."
"Sådan fungerer det: Ved hjælp af en enhed kaldet Valeda Light Delivery System bliver lys, der består af tre forskellige, specifikt udvalgte bølgelængder, rettet mod nethinden. Enheden ligner udvendigt et keratometer, som bruges til at måle hornhindens overfladekrumning og ofte findes på øjenklinikker. Ligesom med Valeda sætter patienten sig foran apparatet, hviler hagen på en støtte og ser direkte ind i kassen med øjet."
"Fotobiomodulationsterapien varer cirka fem minutter pr. øje. Lys med bølgelængderne 590, 660 og 850 nanometer rettes mod de degenererede celler i nethinden. Målet med de tre forskellige lysdioder (LED'er) er at stimulere cellefunktionen og stofskifteaktiviteten samt at fremme cellefornyelsen. 'De specifikke bølgelængder aktiverer energiproduktionen i cellerne og kan dermed forbedre deres funktion og vitalitet,' siger Munk."
"Øjenlægen understreger dog også, at fotobiomodulation ikke opnår en helbredelse, men udelukkende modvirker den degenerative proces. 'Jo tidligere den tørre makuladegeneration opdages og behandlingen kan begynde, desto bedre.’
For de dele af nethinden, der allerede er ødelagt, kan ikke genskabes. 'Derfor handler det om at bremse celledøden med lavintensiv lysterapi.'"
Ifølge Munk har det vist sig at være effektivt at behandle hvert øje med ni på hinanden følgende sessioner inden for tre uger. Umiddelbart efter behandlingen oplever de berørte et flimmer, som er forårsaget af lyset. Dette er dog harmløst og forsvinder efter kort tid. Der er ingen kendte uønskede bivirkninger. "Efter et halvt år bør der foretages en opfølgende undersøgelse for at vurdere, om yderligere behandlinger er nødvendige," siger Munk. Afhængig af hvor fremskreden AMD'en er, kan op til tre behandlingscyklusser om året være nyttige.
En behandlingscyklus for et øje med i alt ni sessioner koster 690 schweizerfranc. Indtil videre dækker sygekasserne ikke omkostningerne ved fotobiomodulation for AMD, selvom terapien også med succes anvendes til andre områder som f.eks. arthritis eller mundsår efter kemoterapi og i nogle tilfælde dækkes af forsikringerne. Munk er dog optimistisk med hensyn til, at tillægsforsikringer snart vil begynde at dække omkostningerne."
"Der er indtil nu blevet gennemført tre studier. Den højeste effektivitet af terapien fremgår af det videnskabelige studie Lightsite III, som blev afsluttet i 2023, og som også var det største studie hidtil. Analysen omfattede 91 øjne i den gruppe, der blev behandlet med fotobiomodulation, og 54 øjne i kontrolgruppen, som modtog placebobehandling."
Forbedringen af synsevnen efter 24 måneder og seks behandlingscyklusser var signifikant større i den aktivt behandlede gruppe end i kontrolgruppen. Næsten 60 procent af de øjne, der blev behandlet med fotobiomodulation, havde en forbedring på mere end 5 bogstaver på ETDRS-tavlen, som er den mest almindelige metode til at måle synsskarphed i studier.
"Det er enormt, når man tænker på, at det er en langsomt degenererende sygdom," siger Munk. Til sammenligning mister patienter uden behandling i gennemsnit mindst 5 bogstaver i samme periode med denne sværhedsgrad af AMD.
Konkret betød dette for en ældre kvinde i studiet: Før behandlingen kunne hun læse 75 bogstaver på ETDRS-tavlen, og efter behandlingen var det 80 bogstaver. I hendes tilfælde betød det en forbedring af synsfunktionen fra 60 til 80 procent. Dette medførte tydelige forbedringer og lettelser i hverdagen, for eksempel ved læsning eller bilkørsel.For Munk er det klart: "Disse resultater viser, at behandlingen fører til en forbedring af synsfunktionen og en langsommere progression af sygdommen hos patienter med tidlig til moderat tør AMD. Det er meget opmuntrende."
Beskytter fotobiomodulation mod sene former?
Hendrik Scholl, professor i oftalmologi ved Universitetet i Basel og klinisk leder af Institut for Molekylær og Klinisk Oftalmologi Basel (IOB), siger: Der er blevet gjort store anstrengelser for at mindske risikoen for, at AMD udvikler sig til de sene former. Hidtil har resultaterne været skuffende. Men i de første to Lightsite-studier så man en forbedring af synsskarpheden i små kohorter, og i Lightsite III-studiet med næsten 100 patienter blev dette igen bekræftet.
Det afgørende for patienterne er dog ikke så meget en forbedring af synsskarpheden, men om behandlingen beskytter mod sene former af sygdommen, der medfører alvorlige tab af synsskarphed. "Det er kun en indikation på, at fotobiomodulation muligvis har en beskyttende effekt," siger Scholl. Beviset mangler stadig.
Forskeren Munk tilføjer: "Udviklingen af denne sygdom er individuel og afhænger både af den enkeltes dispositioner og af miljøfaktorer som overvægt eller rygning."
Lightsite-studierne viste imidlertid, at 25 procent af de patienter, der ikke blev behandlet med fotobiomodulation, udviklede en sen form af tør AMD. Hos de behandlede var det kun 7 procent. Forskellen var endnu mere markant hos de patienter, der allerede var i begyndelsen af det fremskredne stadium. Efter to år led 80 procent af de ubehandlede patienter af en sen form, mens det kun var 20 procent af de behandlede. "Man kan derfor konkludere, at sygdommen ikke standses, men at progressionen bremses," siger Munk.
