24/11/2025
Ca. 1/3 af alle babyer udvikler i større eller mindre grad et skævt eller et fladt baghoved.
Det er faktisk ret mange. Især fordi vi ofte føler os p***e alene med den problematik. Men det er I ikke 💛
Et fladt eller et skævt hoved kan komme af forskellige årsager. Men ofte oplever forældre en asymmetri i babys krop, et hoved der har svært ved at dreje til den ene side, måske kan baby bedst lide at sove med næsen i sky. Måske laver baby ofte en bananform til den samme side, eller du har lagt mærke til, at baby kun tager den ene hånd i munden.
Alle de observationer er guld værd. For jo hurtigere i observerer asymmetri, jo hurtigere kan symmetrien indfinde sig igen, og ofte skal der ikke meget til. Og et fladt og skævt hoved er også en observation, hovedet har ikke fået et ligeligt fordelt tryk rundt på kraniet af forskellige årsager.
Derfor er symmetri nøgleordet til at få bugt med de skæve og flade hoveder. Vi kan ikke nøjes med kun at anbefale aflastning på hovedet, vi er simpelthen nødt til at kigge på årsagerne bag.
Babytwistet som vi viser i videoen, er et fantastisk stræk omkring babys nakke og halsmuskler - den kan laves forebyggende til begge sider. Eller den kan laves til den side, hvor din baby har svært ved at kigge til.
For. Babyer skal kunne dreje deres hoved så meget, at de kan nå ud og kysse deres egen skulder 💛 Og det er selvfølgelig til begge sider.
Psst.
Hvis du har lyst til at vide mere, så har vi lavet et webinar om emnet, og vi har også lavet et helt massageprogram - hvor du specifikt laver en massagerutine der forebygger og afhjælper spændinger relateret til favoritside.