14/06/2025
🌿 Erkendelser fra kanten af mig selv 🌿
I løbet af den sidste måneds tid har noget i mig ændret sig. Ikke dramatisk – men stille og dybt 🕊️
Jeg har øvet mig i at sige, hvad jeg føler 🗯️ - i stedet for at tie og dermed tilsidesætte mig selv.
Jeg har prøvet at være ærlig omkring mine behov, også når det rystede i kroppen 🤍
Jeg har forsøgt at kommunikere åbent og sårbart – ikke for at skabe konflikt, men fordi jeg længtes sådan efter kontakt og nærvær 🫂
Men i mødet med stilhed, undvigelser og overfladiske svar… begyndte noget at skride indeni mig.
Ikke på den måde, hvor man mister sig selv. Men på den måde, hvor man begynder at finde sig selv 🌞
For første gang i lang tid begyndte jeg at mærke min grænse.
Den kom ikke som et skarpt "nok er nok", men som en stille hvisken:
"Jeg kan ikke blive ved med at banke på en dør, der ikke bliver åbnet.” 🚪
Det er også det, jeg skriver om i min førsteårsopgave på psykoterapeutuddannelsen 📚 – hvordan min gamle overlevelsesstrategi som pleaser og tilpasser har formet mine kærlighedsrelationer 💔
Hvordan jeg ubevidst, igen og igen, har valgt dem, der er følelsesmæssigt fraværende – fordi jeg var vant til at tilsidesætte dele af mig selv for at få bare lidt kontakt 🫂
Men noget er forandret. Jeg er ikke hende længere. Jeg er ved at blive til en ny version af mig selv 🦋
En, der gerne vil elskes – men ikke på bekostning af at miste mig selv.
Under fordybelsen af min eksamensopgave begyndte jeg at se det hele med nye øjne 👁️
Det var ikke bare teori – det blev personligt.
Jeg begyndte at mærke, hvor ofte jeg opgiver min egen grænse, fordi jeg er bange for at miste kontakten til andre.
Det er dybt indlejret i mig at bevare forbindelsen til en anden – ofte på bekostning af kontakten til mig selv 🪞
Og jeg har opdaget noget vigtigt:
Det er ikke kærlighed, når jeg konstant skal kæmpe for at blive mødt 💔 - og står med hele ansvaret for kommunikation og kontakt.
Jeg kan ikke længere overhøre mig selv i forsøget på at blive elsket ⛔
Jeg har tilpasset mig, udglattet, gjort mig lille, forsøgt at gøre det nemt og rart for alle andre – og kaldt det kærlighed.
Men i virkeligheden var det et mønster 🔄
Et mønster, der voksede ud af en barndom, hvor det var nødvendigt at være opmærksom og imødekommende for at eksistere 🌱
Nu vil jeg tage ansvar, ikke for stemningen, ikke for andres følelser, ikke for at redde eller reparere - men for mig.
For den pleaser og fixer, jeg har båret rundt på siden barndommen – hende, der altid mærkede andres behov før sine egne 🧠
Jeg har altid set min pleaser og fixer som den kærlige del af mig.
Hende der rakte ud, holdt sammen, mærkede alt og ville redde det hele.
Men i takt med mit terapeutiske arbejde er det gået op for mig, at der også er en bagside 🪞
🙈 Pleaserens kærlighed er ikke altid ren.
🙈 Fixerens omsorg er ikke altid fri.
Nogle gange har jeg fikset for at undgå mine egne følelser.
Nogle gange har jeg pleaset fordi jeg har længtes efter tryghed - eller fordi jeg var bange for at blive afvist når jeg udtrykte mine behov.
Nogle gange har jeg kaldt det kærlighed – men i virkeligheden har det været frygt forklædt 🎭
Og det er dér, egoismen gemmer sig:
Når jeg hjælper, for at føle mig set.
Når jeg redder, for at undgå at mærke min egen magtesløshed.
Når jeg tilpasser mig, for at blive elsket 💫
Det er ikke forkert, det er menneskeligt - og det er mit ansvar nu at se det, og gøre noget andet 🌿
For ægte kontakt kræver, at jeg tør stå stærkt i mig selv - og ikke være ovre i andre.
At jeg tør give slip på rollen som hende, der altid ved bedst, gør mest, og bærer tungest.
Jeg ved, det er en proces.
Men jeg ved også, at jeg ikke længere vil miste mig selv i forsøget på at blive elsket 💔➡️🤍
Måske står du også et sted, hvor det ikke længere føles muligt at bære begge ender af relationen.
Så vil jeg bare sige:
💛 Du er ikke alene.
💛 Det er ikke dig, der er for meget. Du har måske bare lært at bære alt for meget, alt for længe.
Og nu er du begyndt at mærke dig selv, dine grænser og dine behov.
Og du fortjener at blive mødt, ikke bare for det du giver, men for den du er ❤️
🌿 Kender du følelsen - og længes du efter at leve mere tro mod dig selv? 🌿
Jeg tilbyder lige nu gratis terapisessioner som en del af min psykoterapeutuddannelse.
Det kræver ikke andet end modet til at mærke dit selv - og lysten til forandring.
📬 Skriv til mig, hvis det vækker noget i dig.
Jeg møder dig hjertens gerne - lige der hvor du er ✨
Kærligst, Evie 🌻 // Gro med Ro 🌱
