23/01/2026
Hvorfor passer konventionel spiseforstyrrelsesbehandling ofte ikke til unge med autisme?
I konventionel spiseforstyrrelsesbehandling er et naturligt og forståeligt mål, at den unge skal blive rask og vende tilbage til et almindeligt ungdomsliv.
Men for mange unge med autisme er deres ungdomsliv ikke bare sat på pause mens de får behandling for en spiseforstyrrelse.
Oftest har det aldrig føltes som et sted, de hørte til. De fleste unge fortæller at de har prøvet, men at de har oplevet det som overvældende, uforståeligt og utilgængeligt.
Når målet er at vende tilbage til noget, der allerede er svært, kan det paradoksalt nok føles tryggere at blive ved med at være syg.
For nogle unge med autisme er det sociale ungdomsliv noget, man længes efter.
For andre er det noget, man helst vil slippe for.
Begge dele er helt legitimt - men begge dele er komplekse.
Enten presser man sig selv ind i noget, der er (for) svært –
eller også bliver man i spiseforstyrrelsen, som måske giver struktur og kontrol, men på sigt fra røver den mulighederne for et godt liv.
For mange unge med autisme bliver spiseforstyrrelsen derfor ikke bare et problem, men en løsning.
En måde at regulere, undgå overbelastning og skabe forudsigelighed.
På Skjærgården hjælper vi de unge med både at få en sund krop og et liv fri for spiseforstyrrelsen.
Men vi gør det primært ved at styrke den unges selvforståelse, arbejde med autismeforståelse i netværket og sænke stress og angst i og omkring den unge.
Så de selv kan se vejen og vi kan gå sammen, fremfor at de bliver skubbet foran os.
Vi hjælper den unge med at forestille sig – og gradvist bygge – et liv, der faktisk er til at være i.
Først dér bliver det muligt at give helt slip på spiseforstyrrelsen.