Psykoterapeut Ellinor Normann

07/08/2024

Ensomhed
Er en følelse af at være alene i livet, en følelse af forladthed. Ensomhed opstår, når man mangler social kontakt og et tilhørsforhold, det kan fx være kolleger. Man kan sagtens være alene uden at føle sig ensom og omvendt – føle sig ensom, selvom man er omgivet af mennesker.
At føle, man er en del af noget, og at man har betydning for andre, er dén sociale faktor, der har størst betydning for vores levetid. En følelse af ensomhed kan ofte følges af et lavt selvværd og et negativt selvbillede – det selvbillede kan komme mange steder fra: måske en svær opvækst hvor man hele tiden har tilpasset sig andre, hvor man ikke har følt at man havde værdi. Det kan være en eller flere situationer i skolen eller på en arbejdsplads.
Følelsen af ensomhed kan også opstå ved tab fx ved en skilsmisse eller et dødsfald af et betydningsfuldt menneske.
Ensomhed handler ofte om ens selvbillede – de tanker man har om sig selv. Det kan give en følelse af ensomhed, hvis der fx er sider, som man undertrykker eller ikke vil stå ved, fordi man er usikker på, om disse sider er “i orden”, “naturlige” eller “ok”, eller fordi man er bange for andres reaktion, og om de vil tage godt imod en, synes om en, hvis man står ved sig selv – fortæller hvordan man har det, siger sin mening.
Både børn, unge, voksne og ældre kan opleve ensomhed.
Uanset din alder er der en vej ud af det, så du kan lære at have et positivt selvbillede, at finde det mod og den styrke det kræver at ændre dit liv.
Jeg kan kontaktes, hvis du har brug for et kærligt skub i den rigtige retning 😀

06/07/2024

Har du en tendens til at de bekymringer du har, bare vokser og vokser til en uoverskuelig mur – som er med til at isolere dig – udvikle angst. Man bekymrer sig ikke fordi man har angst – man udvikler angst, fordi man bekymrer sig for meget og får en følelse af manglende kontrol.
Som mennesker er vi født med en hjerne, som kan bekymre sig – det er ikke noget alle gør, men noget der tillæres. Vi kan huske fortiden og gøre os forestillinger om fremtiden, hvilket gør det muligt for os at bekymre os, og samtidig kan vi lægge planer på den korte og lange bane. Vi kan forberede os på hvad der fx kan ske:
- Under et stormvejr – pakke havemøbler og trampolin væk, så de ikke bliver ødelagte – en produktiv bekymring, som du kan handle på
- Hvad nu hvis: flyet falder ned? Jeg dør? – en uproduktiv bekymring
På mange måder er det at bekymre sig en god evne. Den kan dog også blive en belastning, hvis bekymringerne tager overhånd og vi hele tiden tænker: Hvad nu hvis?”
Det er vigtigt for os, at lægge mærke til bekymringstankerne – reflektere over om det er en produktiv bekymring, som vi kan handle på og dermed give slip på – eller er det en uproduktiv bekymring, som vi ikke skal bruge tid på, men give slip på.

Kontakt mig, hvis du har brug for støtte til at komme i den rigtige retning :)

06/05/2024

Oplever du, at du alt for ofte tilsidesætter dine egne behov og tilpasser dig hvad andre vil med dig?
Så er du ikke alene

Vores selvværd bliver skabt i den tidligere barndom, og vokser ud af den kærlighed, opmærksomhed og respekt vi mødes med af vores omsorgs personer. Det giver en følelse af at høre til i flokken, at der altid er en tryg havn at komme hjem til - også når vi er voksne.
Hvis ikke det er tilstede, vil der i stedet komme en oplevelse af at, jeg er nødt til at være hjælpsom overfor alle, jeg er nødt til at gøre hvad de gerne vil, jeg er nødt til ikke at være til besvær.
Når du hele tiden, som barn/ung har været nødt til at opfylde andres behov, har du ikke lært at mærke dine egne.
Det kan du lære ved at lykke til de signaler der kommer fra din krop:) lyt til din krop og reager på det:)

04/01/2024

2024 - Så har vi igen et nyt år, med ubrugte dage. Årsskiftet giver anledning til mange refleksioner over året der gik. Vi hører dagligt i nyhederne om børn og unges mistrivsel, om den voksne generation hvor et stigende antal er ramt af stress og belastningsreaktioner. Kan det virkelig betyde at vi alle skal pege pilen ind ad og spørge os selv, om det er os der fejler, handler forkert. NEJ og atter NEJ - det handler bl.a. om at vi lever i et samfund, som øger kravene til opgaveløsning i omfang og tempo - at der ikke er de nødvendige ressourcer til opgavens løsning. Det betyder at man langsomt, uden at opdage det, løber stærkere og stærkere - og så kan man ikke mere. Der kan være mange ting der forhindrer, at du får trykket på stopknappen og siger fra.
Som voksne kan vi lære at sige stop, sige fra og sygemelde os - det kan børn og unge ikke. Derfor skal vi hjælpe dem til at finde ud af hvad det er belaster. Måske er det en almindelig teenager udvikling, det at man som teenager begynder at kunne forestille sig både positive og negative ting? Måske er det urolighederne i verden? miljøforandringer? måske mistrivsel i skolen, fagligt eller socialt? forældres skilsmisse?
Hvis du har brug for hjælp til at kunne mærke dig selv, dine behov lære og træne at sige fra, eller du har brug for en samtale om hvordan du kan støtte dei barn/den unge, kan du kontakte mig ☺️ godt nytår
de kærligste hilsener fra
Ellinor

Må gerne deles

24/11/2023

Så har Andreas lagt sidste hånd på min hjemmeside🥰 jeg vil være taknemmelig for deling af den🥰

Kort om mig Jeg hedder Ellinor Normann. Jeg er uddannet og certificeret som psykoterapeut fra Hildebrandt Instituttet. En 4-årig uddannelse som opfylder de vejledende kvalitetskriterier. Den 4-årige psykoterapeutiske uddannelse ved Hildebrand Instituttet udvikler kompetencer til at arbejde med men...

28/09/2023

Mai Jensen har en kompleks indre historik. Hendes vej til at få professionel hjælp har dog vist sig at være endnu mere kompleks – og ikke mindst brolagt med lange ventetider.

26/09/2023

Netop hjemmekommet fra en uge med Røde Kors i Budapest, hvor omdrejningspunktet var at se på hvordan vi i landene drager omsorg for bla. flygtninge, kom jeg til at reflektere over begrebet "Compassion fatigue" som betyder en medfølelsestræthed.
Nærmere beskrevet er det en tilstand af fysisk og følelsesmæssig udmattelse som følge af at være overvældet ved personlig - og
eller professionelle omsorgsroller. Dette kan i værste fald føre til manglende egenomsorg samt nedsat evne til at have empati med andre.
Netop derfor drejede konferencen sig også om " Who takes care of the caretaker".
Vi lever i et samfund, hvor mange arbejdspladser/arbejdsopgaven stiller store etiske krav til udførelse af opgaverne. Det er pædagoger, lærere, sosu hjælpere - og assistenter, sygeplejersker og læger. Alle ved hvordan opgaven kan udføres på bedst mulige måde - dette forhindres alt for ofte af mange udefra kommende faktorer som fx. økonomi, mangel på ansatte. dette kan medføre Compassion Fatigue.
Dette sker også i forhold til den aktuelle debat om børn/unge som har skolevægring - en naturlig reaktion på en oplevelse af utryghed. Dem måde vi taler om det på har i lang for lang tid været en debat om problemet og ikke en debat om hvordan vi løser problemet. Barnet/den unge, forældre og lærere bliver alle ramt. I stedet for at løse problemet oppefra, skal dette løses ved at spørge barnet om hvad der forhindrer det i at gå i skole og dernæst skal det løses ved at italesætte det med de tre involverede parter - for at finde en løsning og undgå at Compassion fatigue spreder sig.
Debatten skal også dreje sig om hvad børns skolevægring gør ved forældre og lærere :)

11/08/2023

Glæder mig til deltagelse i EU4Health Projekt i Budapest 😁

26/06/2023

Trives du, er du i trivsel. Det er et vigtigt spørgsmål at stille sig selv af og til. Hvis ikke svaret oftest er ja, er det måske på tide at se på hvad der er årsag til din mistrivsel.
I det store danske leksikon står der om trivsel:" Trivsel er et udtryk for et velbefindende, der giver det enkelte menneske følelsen af overskud, gåpåmod, handlekraft og glæde ved livet."
Derfor er det vigtigt at være i trivsel for børn, unge og vi som er lidt ældre. Trivsel er forudsætningen for at vi lever det liv vi har og at livet ikke er noget der lever sig selv, hvor vi er magtesløse tilskuere/skuespillere. Uanset hvilke vilkår og rammer vi har i vores liv, er det muligt at ændre.
Jeg kan kontaktes på tlf. 29246777, hvis du vil have hjælp/støtte til det du vil forandre :) Tro på dig selv :)
del gerne opslaget

05/06/2023

◊◊◊◊◊ Hvad er neuroaffektiv psykoterapi?
Neuroaffektiv psykoterapi henvender sig til alle, der oplever psykologiske vanskeligheder, det kan fx være oplevelse af lavt selvværd, ensomhed – ekskludering fra fællesskaber, en følelse af at skulle overpræstere, skolevægring, stress, angst og depression mv. Terapiformen er relevant for mennesker i alle aldre.
Neuroaffektiv terapi tager udgangspunkt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, som er en holistisk tilgang til forståelse af det hele menneske.
Den Neuroaffektive Udviklingspsykologisk fokus vil være, at mennesket får løsnet fastfrosne destruktive tilstande i nervesystemet og opnår en egen forståelse af indre tilstande. Terapiformen anbefales til alle, der ønsker at arbejde med sig selv og forstå sig selv i både fortiden, nutiden og fremtiden på et dybere plan end blot kognitive strategier.
I den neuroaffektive udviklingspsykologi ses mennesket som et dynamisk holistisk individ. Et menneske der er præget af de vilkår der var givet i opvæksten, personlige egenskaber og livet i dets udvikling på godt og ondt.
Dette udgangspunkt giver en nuanceret og dybdegående forståelse af personlighedens tilblivelse i et tæt samspil med medfødte dispositioner og miljø – og ikke mindst en forståelse af, at mønstre og adfærd ikke er statiske men dynamiske og plastiske. Det giver et håb for og en tro på, at mennesket altid har mulighed for at skabe så optimale livsbetingelser for sig selv og sin egen udvikling som muligt.
Den Neuroaffektive Udviklingspsykologi anerkender, at vi mennesker udvikler os gennem hele livet både kognitivt og neuralt. At udvikling sker i kontakt, og at positive mødeøjeblikke og nu-øjeblikke altid har sin vigtighed og berettigelse.
Psykolog Susan Hart skriver om den Neuroaffektive udviklingspsykologi:” Mit anliggende er at sammenfatte teorier om relationen mellem hjernefunktioner, adfærd og personlighed igennem hjernens modning i et tæt samspil med sit sociale og fysiske miljø”.
Kontakt mig på 29246777 😊

09/05/2023

Jeg har netop afsluttet uddannelse hos Susan Hart og er nu:

Certificeret i Den Neuroaffektive Analyse (NAA) som er et analyseredskab, der består af 15 udsagn, der scores, og som danner grundlag for en vurdering af barnet, den unge eller voksnes generelle følelsesmæssige funktionsniveau og nærmeste følelsesmæssige udviklingszone.
I analysen indgår der også almene oplysninger om barnet, den unge eller voksnes liv og netværk.
Denne behandlingsform kan afklare hvor et menneskes følelsesmæssige udvikling er gået i stå og hvordan man kan skabe forandring via nærmeste udviklingszone.