11/09/2024
Jeg oplever et gennemgående temaet i min praksis for tiden. Både når jeg arbejder med par og i den individuelle terapi. Flere af mine klienter oplever i større og større grad at afstanden mellem dem og deres partner, bliver mere markant. Somme tider med en oplevelse af, at leve et parallelt liv, hvor kun praktiske gøremål fylder i deres relation. Derigennem kan der opstå konflikter og misforståelser. Det er vigtigt for parforholdet at dyrke tosomheden. For at kunne tune ind på hinandens frekvens og for at kunne fornemme hvordan vores partner har det, hvad de tænker og føler. Hvordan denne tosomhed så end dyrkes er ikke så vigtigt. Om det er over en kop kaffe ved køkkenbordet, en gåtur i skoven, en date eller på en længere ferie. Det kan både være med fokus på de dybe snakke, at mærke roen sammen, dyrke den fysiske nærhed, ganske enkelt have fokus på nærværet, som er vigtigt for den enkelte. Det lyder så enkelt, men husk det, for det er vigtigt og det er guld værd, så hverdagens travlhed ikke løber afsted med os❤️