bialykkegaard (2025)

15/07/2025

Afsluttede et forløb i går, og idag kom en anbefaling fra Caroline, 21 år. Det er fedt at starte forløb, men også at afslutte dem:

Bia er en af de sødeste man kan snakke med og er meget tilstedeværende og rolig. Man kan virkelig mærke at hun vil hjælpe en, alt det hun kan, og hun er meget forstående og ved hvad man snakker om.
Hun er rigtig god til at hjælpe med at strukturer opgaver, når der er for meget der fylder og stresser. Bia fokuser på selv de små sejre man opnår, og roser en for det store skridt man har gjordt.
Bia kan varmt anbefales ❤️

04/07/2025

Det er skønt at have klinik fællesskab med og ønske hinanden en god sommer i dag 😊😍.

25/06/2025

F E R I E T I D - min klinik har lukket i ugerne 28, 30 og 31. Bemærk at jeg har ledige tider i uge 29. God ferie til alle 🌼😊

19/06/2025

Fortsættelsen på mit seneste opslag, kommer her……. Og hun tror, det er hendes skyld. Skyldfølelsen sidder fast. Narrativet sidder fast.

Jeg har talt med skolelederen om, at de har et ansvar for at hjælpe Asta ind i fællesskabet igen – og samtidig støtte hende til at slippe den skyld, hun bærer rundt på.

For det er ikke hendes skyld, at hun bliver ekskluderet.
Skolen bliver nødt til at tage del i opgaven med at skabe en ny kultur.

En kultur med plads til forskellighed. Et fællesskab, hvor ingen skal stå alene – og hvor gamle fortællinger ikke får lov til at definere et barns værdi.

Asta er ikke længere det barn, hun var for 1,5 år siden.
Men det er som om omverdenen ikke kan – eller vil – se det.

Forældrene er mødt op til samtlige forældremøder. De har rakt ud, og fortalt at Asta er et andet sted nu. Men det hjælper ikke, for fortællingen om Asta vil ikke slippe sit tag.

Lige nu forsøger familien at give det ét sidste skud. Et møde med skolen for at finde ud af, om der kan skabes en ny kultur i klassen. Om der kan blive plads til Asta.

Parallelt undersøger de nye muligheder.
For måske er tiden kommet til at de skal sige: “Vi har kæmpet nok.” For hvor længe skal et barn gå i skole med ondt i maven?
Hvor længe skal man vente på, at skolen begynder at tage ansvar?

Hvornår er nok, NOK?
Og hvad stiller man op som forælder, når ens barn mistrives i det fællesskab, som burde være trygt?

Har du stået i noget lignende, eller sidder du midt i det? Så del gerne dine erfaringer eller tanker her. Du kan gøre en forskel for nogen, der har brug for at vide, at de ikke står alene i det.

30/05/2025

Det her er fortællingen om Asta på 12 år.

For over halvandet år siden var hun i en situation, hvor hun blev udadreagerende og slog en anden - og det satte sig i klassefællesskabet.

Hun fik et narrativ klistret på sig: “Asta er sådan én, der slår.”

Siden da har hun arbejdet hårdt. Hun har lært at trække sig. At bede en voksen om hjælp. At mærke sine grænser og handle anderledes.

Forældrene har bakket op hele vejen. Skolen roser hende.

Men særligt 3 piger i klassen bliver ved med at være hårde ved Asta.
Når Asta trækker sig, følger de efter. De provokerer hende. Tester hende.
Håber på, at hun falder tilbage i det gamle mønster.

Og Asta kæmper. Hun trækker sig. Hun holder fast i det, hun har lært.

Men hun er alene. Der er ikke nogen, der vil lukke hende ind i fællesskabet.

Hun fortæller mig: ”Der er ikke nogen i min klasse, der er rigtig glade. Men der er nogen, der har det bedre end mig. For de har hinanden. 2 og 2. 3 og 3. Jeg står alene.”

Og hun tror, det er hendes skyld. Skyldfølelsen sidder fast. Narrativet sidder fast. Fortsættelse følger ……….

15/05/2025

Når mor og far bliver skilt – og du ikke længere er et barn

Louise er 24 år. Hun bor i København, og har boet ude siden hun var 21.
Hun har sine rutiner. Én af dem var at besøge begge sine forældre en gang om ugen.

Men så blev hendes forældre skilt.
Og selvom hun var voksen, ramte det hende hårdt. For selvom man er voksen, når ens forældre bliver skilt, er sorgen ikke nødvendigvis mindre.

Mange voksne børn føler, at de ikke “har ret” til at være kede af det.
For “du er jo voksen nu, så det burde ikke ramme dig så hårdt”.
Men virkeligheden er, at det kan gøre ondt på en helt særlig måde – en stille sorg, som ofte ikke bliver mødt.

For Louise blev det ekstra svært, da hendes far kort tid efter skilsmissen fik job på Fyn og flyttede. Moren boede stadig i København, så de så hinanden som før, men relationen til hendes far begyndte at glide.

I terapien fandt Louise frem til, hvad der kunne give hende ro.

En fast samtale over Skype med faren én gang om ugen, og en fysisk aftale i kalenderen hver gang hun tog fra Fyn tilbage til København.

Noget konkret. Noget at holde fast i.

Hun sagde det højt til sin far:
“Jeg har brug for, at vi har én ugentlig Skype-aftale, og at vi altid ved, hvornår vi ses igen.”

Da Louise delte sine tanker med sin far, blev han simpelthen så glad.
Han havde selv mærket afstanden vokse, men havde ikke fundet ordene til at tage hul på snakken. Derfor var det en stor lettelse for ham, da Louise kom med en konkret løsning – og det blev begyndelsen på at genetablere den nære relation, de begge savnede.

Skilsmisser påvirker os – også som voksne. Men ofte skal der ikke så meget til, før vi igen kan føle os forbundet. Måske kender du det selv, eller måske sidder du som forælder til et voksent barn, der trækker sig efter skilsmissen?

Hvis du kan genkende noget af det, Louise oplevede, og har brug for et trygt rum at tale i, er du hjertelig velkommen hos mig. Send mig blot en besked.

Du er ikke alene – og du behøver ikke bære det hele selv.

11/05/2025

Glædelig mors dag til alle mødre ❤️. Jeg mistede selv min egen mor da jeg var 21 år. Har savnet hende hver dag lige siden. Men sorgen er for mig blevet til en dyb kærlighed og taknemmelighed for alt det jeg nåede at få fra min egen mor og som jeg heldigvis har kunne give videre til min egne børn ❤️💙.

10/05/2025

Når vi skal have ro på nervesystemet, er naturen det bedste virkemiddel 🙏😊. Så i dag havde vores søde og dygtige træner lavet en rute, hvor vi fik øvelser, lidt puls, masser af natur og afslutning med yoga og mindfulness 🙏. ❤️

06/05/2025

Mistrivsel kan se ud på mange måder: For 14-årige Katrine er roden til hendes mistrivsel hendes kommende konfirmation, som har sat sig som en spirende bekymring og som har forgrenet sig til en lang periode med overtænkning.

Hun skal konfirmeres her i maj, og selvom det burde være en dag, hun ser frem til, har hun det stik modsat. Hendes konfirmation, der på overfladen skulle være en glædelig begivenhed, er blevet noget, hun forbinder med stress og ubehag.

”Hvad stresser dig?” spørger jeg hende. ”At byde velkommen,” svarer hun.
Tankerne om at skulle byde velkommen fylder hende med ubehag.

Hun synes, det er svært at være midtpunkt foran 72 gæster.
På sociale medier har hun set andre konfirmander gøre det – og det får hende til at tro, at hun også skal gøre det på samme måde.

Jo tættere festen kommer, desto mere utryg bliver hun.
Hun begynder at trække sig socialt. Hun møder op i skolen for ikke at få fravær, men lektierne bliver forsømte. Hun passer sit fritidsjob, men har meldt afbud et par gange, og nu er hun bange for at miste det.

Konfirmationen er årsagen til det hele. Alt andet forgrener sig fra denne store begivenhed.

Vi talte om, hvordan Katrine kunne få kontrol over situationen.
Hun begyndte at overveje, om hendes forældre kunne byde velkommen i stedet for hende. Og måske kunne hun undlade at holde tale – eller kun sige et par ord, hvis det føltes bedre.

Det vigtigste var, at Katrine begyndte at tænke på, hvad der ville føles godt for hende, så hun kunne få ro i maven og begynde at se frem til hendes store dag med glæde.

Katrines historie er bare ét eksempel på, hvordan mistrivsel kan vokse ud af noget, der på overfladen ser helt almindeligt – eller endda glædeligt – ud.
Når vi ser bag facaden, er det ofte her, vi forstår, hvor komplekse følelser og reaktioner kan være.

Hvis du, eller et barn eller ung du kender, oplever noget lignende, er du altid velkommen til at tage kontakt. Hos mig er der altid plads til at tale om det, der fylder - og bor du ikke nær Nordsjælland, så tager jeg også imod online klienter. 🤗

30/04/2025

Når én brik vælter, kan det lette hele dit system 🧩

Det lyder måske simpelt, men det har en dyb effekt – og det er præcis det, jeg arbejder med som psykoterapeut.

Forestil dig et dominospil. Brikkerne står i en fin række. Når du skubber til én, vælter de andre. Det samme gælder vores mentale belastninger.

En udfordring hænger ofte tæt sammen med en anden.
Skole hænger sammen med lektier. Lektier hænger sammen med forventninger fra forældre. Forventninger hænger sammen med selvværd. Og pludselig føles det hele uoverskueligt.

Sådan havde 19-årige Anne det, da hun kom hos mig.

Hun står midt i afslutningen på gymnasiet, med eksamener, et fritidsjob, en syg far, en mor der arbejder meget og en rolle som “den ansvarlige” i familien.
Hun er typen, der tager ansvar for det hele – også det, hun ikke burde bære alene.

I vores samtaler begyndte vi at samle hendes “bobler” og finde ud af, hvor presset føltes størst. Ét af de steder var maden. Hun spiste tilfældigt og snackede mad på farten.

Det påvirkede hendes energi negativt, og hun følte, at hun tog på af det, hvilket var en stor belastning for hende. Det handler ikke om at fikse alt på én gang, men om at finde den første dominobrik. Når den vælter – så letter resten.

Sammen fandt vi frem til en konkret løsning.

07/04/2025

Kan et simpelt perspektivskifte skabe store forandringer? For Andrea gjorde det hele forskellen. 😊

Her er en klientfortælling om en ung HF-studerende.

Andrea bruger 1,5 time hver morgen på at finde tøj, for hun føler ikke, at noget er godt nok i forhold til den person, hun gerne vil være.
Hun er meget genert og eftertænksom. 95% af hendes vågne tid går med at spekulere over, hvad andre tænker om hende.
Der er ingen tvivl om, at hendes hoved og krop er på overarbejde.

I min klinik arbejder jeg visuelt. Jeg har en tavle, hvor Andrea’s navn står skrevet i midten, og rundt om laver vi bobler: venner, familie, skole, dans, arbejde.
Hun fortæller, hvad hendes liv består af, og jeg spørger ind til, hvor meget hver del fylder.

“Hvor tilfreds er du med din dans fra 0-10?”
“Måske en 5’er eller 6’er”, lyder svaret fra Andrea.

Vi gør det samme for hver boble, og hurtigt bliver det tydeligt for mig, at Andrea har store udfordringer med sit selvværd og med at præstere i skole og dans.

Så dér starter vi.

Jeg fortæller hende:

“Hvis du vidste, hvor mange der sidder her hos mig og siger det samme som dig. De bruger lige så meget tid på at tænke over, hvad andre tænker om dem. Så lad os antage at alle i din klasse bruger 95% af deres vågne tid på at tænke over, hvad andre tænker om dem – hvor meget tid tror du så, de bruger på at tænke over dig?”

💡 Aha-oplevelsen lander hos hende…

Det gav Andrea en kæmpe forløsning og lettelse at vide, at der var minimal tid tilbage til, at andre faktisk tænkte over hende.

02/04/2025

Når ensomhed, stress og selvværd går hånd i hånd 🤝

Lige om hjørnet venter eksamenerne, og det betyder tanker og bekymringer i massevis…

“Jeg kan ikke overskue det.”
“Det hele føles for meget.”
“Hvad nu, hvis det ikke er godt nok?”
“Hvad tænker de andre om mig?”

For mange unge handler stress ikke kun om lektier og eksamener.
Det handler om manglende overblik, følelsen af at stå alene – og tvivlen på sig selv.

At sidde på sit værelse med en opgave, der føles uoverskuelig.
At have forældre, der gerne vil hjælpe, men som ikke helt forstår, hvordan det føles indefra.
At frygte, at alle andre har styr på det – bare ikke mig.

Vigga, som jeg arbejder med i mit terapirum, fortæller, at hendes danskopgave stresser hende. Vi finder frem til, at opgaven er et symbol på alt det, hun kæmper med: presset, ensomheden og følelsen af ikke at slå til.

Så vi lavede et simpelt skema for at bryde opgaven ned i mindre dele, så den føltes overskuelig og håndterbar.
Men vigtigst af alt, så talte vi om, hvordan det ikke kun handlede om at få lavet opgaven, men om at ændre den indre stemme, der sagde: “Jeg er ikke god nok.”

🔺 Stress føles værre, når man føler sig alene.
🔺 Lavt selvværd kan gøre små ting til store bjerge.
💚 Løsningen er ofte en kombination af struktur, støtte – og at få øje på sin egen værdi.

Kender du en ung, der føler sig alene med presset?

Jeg hjælper med at skabe overblik og fjerne presset fra unge – men også med at styrke deres selvværd, så tvivlen ikke får lov til at styre.

Husk, at det altid er nemmere at tage fat på udfordringerne i opløbet, end når presset er allerstørst.

Monday	09:00 - 17:00
Tuesday	09:00 - 17:00
Wednesday	09:00 - 17:00
Thursday	09:00 - 17:00
Friday	09:00 - 17:00

bialykkegaard

15/07/2025

04/07/2025

25/06/2025

19/06/2025

30/05/2025

15/05/2025

11/05/2025

10/05/2025

06/05/2025

30/04/2025

07/04/2025

02/04/2025

Address

Opening Hours

Telephone

Website

Alerts

Contact The Practice

Shortcuts

Share