Vanløse Kropsterapi, Jernbane Alle 34, Street Vanløse, Vanløse (2025)

26/08/2025

PTSD + KROPSTERAPI= SANDT!

Forestil dig at en lyd, en bevægelse eller en lugt pludselig vækker minder om en farlig oplevelse fra fortiden. Kroppen reagerer instinktivt: hjertet hamrer, musklerne spændes, og en følelse af panik skyller ind over dig, selvom der ingen reel fare er.

Denne reaktion styres af amygdala, hjernens alarmcentral.

Hos mennesker med PTSD er amygdala ofte overaktiv. Den reagerer på signaler, som normalt ikke ville opfattes som farlige, fordi hjernen stadig tolker traumatiske oplevelser som aktuelle trusler. Samtidig kan forbindelsen mellem amygdala og præfrontal cortex, der normalt hjælper med at regulere reaktioner, være svækket, hvilket gør det svært at berolige kroppen eller tænke rationelt, når en trigger opstår.

Hukommelsen spiller også en vigtig rolle.

Traumatiske oplevelser bliver ofte lagret fragmenteret og følelsesmæssigt intenst via hippocampus, hvilket kan udløse flashbacks, mareridt eller stærke reaktioner på triggere, der minder om traumet.

Her kan kroppen give værdifuld information.
Fordi PTSD ofte manifesterer sig fysisk, gennem spændinger, uro eller vejrtrækningsmønstre, kan arbejdet med kropsbevidsthed og åndedræt hjælpe med at skabe ro i nervesystemet. På den måde bliver kroppen et redskab til at regulere stress og følelsesmæssige reaktioner, så gamle oplevelser ikke længere automatisk udløser alarmberedskab.

Kort sagt viser PTSD, hvordan amygdala, hukommelse og nervesystem er tæt forbundet, og hvordan kropslig opmærksomhed kan blive en vigtig vej til at forstå og regulere reaktioner på traumer.

05/08/2025

Derfor giver det mening at gå gennem kroppen, når sindet er presset

Vi kender alle følelsen af at være overvældet. At hovedet kører på højtryk, hjertet banker lidt hurtigere end det plejer, og vi forsøger at “tænke os til ro”. Men hvad hvis det ikke er hovedet, der skal løse det? Hvad hvis det er kroppen, der kalder på opmærksomhed?

Som kropsterapeuter møder vi ofte mennesker, der lever i et vedvarende pres. Det kan være stress, traumer eller bare liv, der er blevet for meget for længe. Og igen og igen ser vi, hvordan kroppen reagerer, før bevidstheden forstår hvad der sker.

Vagusnerven – kroppens indre reguleringssystem

Vagusnerven spiller en central rolle i kroppens evne til at regulere sig selv. Det er den nerve, der forbinder hjernen med vores organer og påvirker alt fra hjerterytme til åndedræt og fordøjelse. Når vi oplever stress eller fare, sættes kroppen i alarmberedskab, en tilstand, der kan vare ved, længe efter faren er drevet over.

Når vagusnerven er underbelastet eller inaktiv, har vi svært ved at finde ro. Vi bliver let overvældede, urolige, får søvnproblemer eller trækker os fra sociale relationer. Det er kroppens måde at beskytte sig på, men det er ikke en tilstand, vi skal blive i.

Derfor går vejen til ro gennem kroppen

Det særlige ved vagusnerven er, at den primært kommunikerer fra kroppen til hjernen og ikke omvendt. Det betyder, at vi ikke kan “tænke os ud af stress”. Vi er nødt til at arbejde med kroppen, gennem sanserne, åndedrættet og kontakten.

I kropsterapien bruger vi blid berøring, bevægelse og nærvær til at aktivere de dele af nervesystemet, der står for tryghed og hvile. Det handler ikke om at “slappe af” i klassisk forstand, men om at skabe reelle betingelser for, at kroppen kan slippe sit alarmberedskab.

Når overlevelse bliver til tilstedeværelse

Det er vigtigt at forstå, at kroppen ikke er noget, vi skal fikse. Den er intelligent, og den gør sit bedste for at passe på os også når det opleves som uro, spænding eller følelsesløshed.

Kropsterapi inviterer kroppen tilbage til tillid. Ikke gennem pres, men gennem kontakt.

Når vagusnerven aktiveres, mærker mange en forandring: en dybere vejrtrækning, en indre ro, et møde med sig selv, som ikke har været muligt længe. Det er her, healing starter, ikke i hovedet, men i kroppen.
En blid invitation

Hvis du står i en periode, hvor du føler dig presset, udmattet eller afkoblet fra dig selv, så er det værd at spørge: Har jeg givet min krop lov til at reagere? Og tør jeg lytte til, hvad den fortæller mig?

Måske er næste skridt ikke at forstå, men at mærke.

28/05/2025

Når stress sætter sig i kroppen

Det er ikke altid tankerne, der larmer mest. Nogle gange er det kroppen, der prøver at råbe op.

En knude i maven. En hals, der snører sig sammen. En konstant følelse af uro eller træthed, selv når man lige har sovet.

Stress er ikke bare “for meget i hovedet” – det er hele systemet, der er på overarbejde.
Og kroppen forsøger faktisk at hjælpe dig. Den siger fra. Den beder om ro.

I kropsterapi arbejder vi med at mærke, hvor stressen har sat sig – og hjælper kroppen med at give slip, lidt efter lidt.
Ikke ved at presse den, men ved at lytte.

Det handler ikke om at “blive som før”. Det handler om at finde tilbage til en måde at være i sig selv, som føles ægte og til at holde ud.

Hvis du genkender noget af det her, så er du ikke alene. Og der findes måder at komme tilbage i balance på – også selvom det tager tid.

12/05/2025

Når vi vokser ud af os selv

Hummeren lever hele sit liv i en skal, der beskytter den mod omgivelserne. Skallen er stærk, hård og tryg – men den har én ulempe: den vokser ikke. Hummerens krop derimod, vokser hele tiden. Og før eller siden bliver skallen for trang. Den begynder at stramme, og det, der engang føltes beskyttende, begynder at føles begrænsende.

For at kunne fortsætte sin vækst, må hummeren igennem en sårbar og risikofyldt proces: den må bryde ud af sin gamle skal. Når den gør det, efterlades den blød og ubeskyttet. I en periode må den søge skjul og ro, indtil en ny skal gradvist dannes omkring dens nu større krop.

Denne biologiske proces rummer en vigtig metafor for menneskelig udvikling.

Gennem livet danner vi også “skaller” – i form af vaner, overbevisninger, roller og selvbilleder. De giver os stabilitet og en oplevelse af identitet. Men ligesom hummeren vokser vi. Ikke i centimeter, men i livserfaring, erkendelse og bevidsthed. Og nogle gange begynder vores gamle struktur at stramme. Det, der før føltes rigtigt, begynder at føles forkert. Det, der før gav tryghed, skaber nu rastløshed, tvivl eller ubehag.

Det er ofte her, udvikling begynder.

Men ligesom hos hummeren, kræver det mod. For at vokse, må vi turde give slip på det gamle – uden nødvendigvis at vide præcis, hvad det nye vil være. I overgangsfasen kan vi føle os sårbare, eksponerede, uden det sædvanlige panser. Det kan føles ensomt eller skræmmende – men det er netop her, væksten sker.

Over tid begynder noget nyt at tage form. En ny forståelse. En ny måde at være menneske på. Ikke nødvendigvis bedre, men mere ægte. Mere i kontakt med det, vi er blevet til.

Derfor er følelsen af sårbarhed og desorientering ikke et tegn på svaghed, men et sundt udtryk for, at noget i os er i bevægelse. Når vi accepterer det som en naturlig del af processen, kan vi møde os selv med større tålmodighed og venlighed.

For ingen vokser uden at skifte skal.

13/03/2025

Traumer i kroppen: En vej til heling

Traumer er ikke kun noget, vi husker – de er noget, vi mærker i kroppen. De kan sætte sig som spændinger, uforløste følelser og en konstant fornemmelse af alarmberedskab. Heldigvis ved vi i dag mere end nogensinde før, hvordan vi kan arbejde med traumer på en helhedsorienteret måde, hvor både sind og krop spiller en rolle i helingsprocessen.

Kroppen husker – og kan hele

Som kropsterapeut oplever jeg hver dag, hvordan mennesker finder vej tilbage til sig selv gennem arbejdet med kroppen. Når vi løsner spændinger, skaber opmærksomhed på vejrtrækningen og aktiverer kroppens naturlige evne til at give slip, kan vi begynde at forløse de traumer, der har sat sig fast. Det er en smuk og kraftfuld proces, hvor kroppen ofte viser os vejen, længe før hovedet forstår det.
Den stigende opmærksomhed på traumer i samfundet er en fantastisk udvikling. Vi taler mere åbent om mental sundhed, og vi anerkender i stigende grad, at traumer ikke kun kan bearbejdes med ord – de må også forløses fysisk. Det giver os en unik mulighed for at tænke nyt omkring behandling og heling.

Hvordan kan vi forstå traumer på en mere helhedsorienteret måde?

Når vi arbejder med traumer, er det vigtigt at se på, hvad vi allerede ved – og hvordan vi kan bruge den viden til at støtte mennesker bedre.

✔ Krop og sind hænger uløseligt sammen. Vi ved, at kroppen husker oplevelser, også dem vi ikke taler om. Derfor giver det mening at arbejde med både det mentale og det fysiske, når vi ønsker at hele traumer.

✔ Der findes mange veje til heling. Samtaleterapi har længe været den primære metode til at bearbejde traumer, men vi ser nu en voksende interesse for kropslige tilgange. Yoga, åndedrætsterapi, kropsterapi og andre metoder vinder frem, fordi de hjælper med at slippe fastlåste spændinger og finde ro i kroppen.

✔ Samfundet er i forandring. Vi lever i en tid, hvor vi ser nye perspektiver på sundhed. Den øgede opmærksomhed på traumer giver os chancen for at skabe et samfund, hvor heling sker på flere niveauer – ikke kun gennem ord, men også gennem kroppen.

Vejen frem

Når vi forstår traumer som noget, der påvirker hele mennesket – både fysisk og mentalt – kan vi også begynde at tænke nyt om, hvordan vi bedst understøtter heling. Kropsterapi er ikke en luksus, men en naturlig og vigtig del af den proces. Ved at give plads til flere veje til heling, skaber vi et stærkere fundament for et sundere samfund – et samfund, hvor alle får mulighed for at komme helt hjem i sig selv igen.
hashtag
hashtag
hashtag
hashtag

22/12/2024

Kære klienter, både jer, der har været med længe, og jer, der er kommet til i år

Julen står for døren, og det er en tid, hvor mange af os ser tilbage på året, der er gået. Her hos Vanløse Kropsterapi vil vi gerne sende en varm tak til jer, der har delt en del af jeres rejse med os. Det kræver mod at åbne op og arbejde med det, der fylder, og vi er taknemmelige for jeres tillid og dedikation – uanset om I har været med i kort tid eller gennem længere tid.

Julen kan bringe glæde og samvær, men vi ved også, at den kan vække sårbare følelser. For pårørende kan det være udfordrende at balancere mellem at være der for andre og at passe på sig selv. For dem, der har mistet en, de holdt af, kan julen samtidig være en tid fyldt med savn og refleksion. Det er vigtigt at give plads til alle følelser, der dukker op, og huske, at det er helt i orden at tage tid til sig selv midt i alt det andet.

Vi ser frem mod 2025 med håb og forventning om nye muligheder for udvikling, ro og balance. Hos Vanløse Kropsterapi glæder vi os til at fortsætte samarbejdet med jer og til at tage imod både gamle og nye ansigter i det nye år.

Vi ønsker dig en jul fyldt med varme, nærvær og små øjeblikke af ro – og et nyt år, der bringer lys, håb og nye muligheder.

De bedste julehilsner,
Marianne og Lene
Vanløse Kropsterapi

19/12/2024

Hvorfor kan det være så svært at passe på os selv, når vi har det svært? 🌱

Har du nogensinde oplevet, at du er presset og stresset, og i stedet for at tage en pause eller gøre noget godt for dig selv, træffer du valg, der ikke hjælper? Måske arbejder du længere end planlagt, springer træning over, eller vælger hurtig mad frem for noget nærende.
Du er ikke alene, og det er faktisk helt naturligt. Når vi er stressede, sker der noget i vores krop og sind, der gør det svært at tage de valg, vi ved er gode for os.

Hvad sker der i kroppen under stress?

Når vi oplever pres eller overvældelse, går vores nervesystem i en slags "overlevelsesmode." Kroppen og hjernen arbejder sammen for at få os igennem det, vi står overfor, men det kan føre til, at vi:

• Begynder at tænke sort/hvidt: Alt føles som enten/eller. “Hvis jeg stopper op, når jeg det aldrig.”
• Bliver nærtagende eller hurtige til at føle os misforstået. “De forstår mig ikke, jeg må klare det selv.”
• Fokuserer på hurtige løsninger i stedet for det, der virkelig hjælper på lang sigt.

Det er her, vi kan komme til at vælge at skære ned på søvn, droppe motion eller spise noget hurtigt, fordi det føles som det letteste lige nu.

Hvorfor sker det?

Når vi er stressede, ser vi verden gennem et slags tunnelsyn. Vores hjerne skruer op for alarmberedskabet og ned for det, der giver os overskud og ro. Det betyder, at vi kan:
• Føle os overvældede og lammede, som om vi ikke kan finde en vej ud.
• Handle på vores følelser, fx irritation eller frustration, i stedet for at tænke klart.
• Overse vores krops signaler og behov, fordi vi er fokuseret på at "overleve" situationen.

Det kan være svært at tage et skridt tilbage og mærke efter, hvad vi egentlig har brug for – men det er her, vi kan begynde at gøre en forskel for os selv.

Hvordan kan vi hjælpe os selv, når stressen tager over?

Det kan føles svært at finde vejen ud af stress og tunnelsyn, men små, konkrete handlinger kan gøre en stor forskel. Her er nogle forslag, du kan prøve:

- Lyt til kroppen: Stop op et øjeblik og mærk, hvordan din krop har det. Er du spændt i skuldrene? Trækker du vejret hurtigt? Giv dig selv lov til at slippe spændinger med små bevægelser eller dybe vejrtrækninger.
- Få naturen ind i din dag: Gå udenfor, hvis du kan, eller åbn et vindue og mærk frisk luft. Naturen kan berolige nervesystemet, selv i små doser.
- Skriv dine tanker ned: Hvis tankerne myldrer, så prøv at skrive dem ned på papir. Det kan hjælpe med at skabe overblik og lette det mentale pres.
- Lav noget fysisk: Hvis du føler dig fastlåst, kan en kort gåtur, strækøvelser eller blot at skifte position hjælpe dig ud af følelsen af stilstand.
- Find et lille øjeblik af glæde: Sæt din yndlingssang på, kig på et billede, der gør dig glad, eller lav noget simpelt, som at drikke en kop te i ro. Det kan være små påmindelser om, at der også er lys i mørket.
- Ræk ud til andre: Selvom det kan føles svært, når vi er stressede, kan det hjælpe at tale med en ven, kollega eller et familiemedlem. At sige tingene højt kan gøre dem lettere at håndtere.
- Øv taknemmelighed: Find tre små ting, du er taknemmelig for lige nu. Det kan være så simpelt som at værdsætte, at solen skinner, eller at du har et varmt tæppe.

Disse små handlinger kræver ikke meget tid eller energi, men de kan hjælpe med at afbryde stressens greb om krop og sind. Når vi tager os tid til at lytte til vores behov, skaber vi et fundament for at finde mere ro og balance i en travl hverdag.
Hvilke små handlinger virker for dig? Del gerne dine erfaringer – vi kan alle inspirere hinanden. 💬

10/10/2024

KLIENT UDTALLESE;

Forleden dag fik jeg en mail tilsendt, fra en klient som egentlig ikke vidste hvorfor hun var kommet. Nysgerrighed og åbenhed, var hvad hun lagde sig ned på briksen med - og lidt ondt i skulder og lænd😉
Her er hvad hun skrev til mig, efter hun var kommet hjem;

Kære søde Lene

Tak for tilsendte. Tak for en vild behandling - en kærkommen og ret skræmmende øjenåbner.
Du gør indtryk 💕 Jeg er stadig i gang med at tage ind og forstå. Det er på en og samme tid vildt interessant, spændende og super skræmmende.
Jeg glæder mig til fortsættelsen.

#🫶

07/10/2024

JEG ER, DEN JEG ER!

Som traumebehandlere har vi opmærksomhed på vores klienters mindset, hvad som kan være negative kognitive overbevisninger.

Vi arbejder på at bevidstgøre tanker og mønstre der kan stå i vejen for ens udvikling.

Vi arbejder efter at kunne være sig selv:

JEG ER DEN, JEG ER!

Traumet/erne er ikke kun noget, det skete, da jeg var barn, men noget jeg nu fastholder, sekund for sekund.

Derfor ligger det også i min magt at give slip på traumet. At flytte mig fra historien om at leve "på trods af" min opvækst og i stedet for leve "i kraft af".

JEG ER DEN JEG ER, I KRAFT AF DET LIV, DET LIGGER BAG MIG.

02/10/2024

SKAM ødelægger liv. Den får dig til at gemme dig bag et skjold, hvor du forsøger at skjule dig for dig selv og andre.

SKAM skygger også, så du ikke ser klart, og så skaber den ensomhed. Heldigvis er der en vej ud af skammen.

23/09/2024

Mennesker har en grundlæggende evne til at tage imod nye ting, når omgivelserne byder på dem, og når vi forstår at de kan være os til gavn.

Nye erfaringer laver spor i hjerne og gentagne erfaringer sætter dybere spor.

Det gælder både gode og dårlige erfaringer.

Vi kan ændre sporene i hjernen ved at gentage, repetere og øve på det vi længes efter.

05/09/2024

TRAUMER

Betydningen af ordet ”traume” i dets græske oprindelse, er ”sår”.

Enten vi er os bevidste eller ikke, er det såret heden, eller hvordan vi tackler den, som styrer en stor del af vores adfærd, former for sociale vaner og påvirker måden vi tænker på.

Traumer er blevet et slags modeord i dagens samfund.

Desuden har ordet fået en række konnotationer som forvirrer og udvander begrebets egentlige betydning. Den vanligste forståelse af traumer fremkalder billeder af katastrofale hændelser som orkaner, overgreb, grove omsorgssvigt og krig. Det fører til en uhensigtsmæssig og misvisende begrænsning af traumer til noget der er afvigende, uvanlig og exceptionelt.

Traumer gennemsyrer samfundet, det gælder alt fra vores personlige virke, sociale forhold, forældrerollen, uddannelse, populærkulturen og økonomi i politikken.

Så, hvad er et traume?

G.Matè beskriver det sådan her: Traume, er en indre skade, et brud eller rift i selvet som følge af vanskelige eller skadelige hændelser. Traumer er først og fremmest det som sker inde i et menneske, som en konsekvens af de vanskelige eller skadelige hændelserne vedkommende udsættes for, ikke hændelserne i sig selv. Dvs, Traumer er ikke det som sker med dig, det det som sker inde i dig”.

Så hvis vi bliver med såret. Når et sår ikke heles af sig selv, vil et af to ting ske.

Det kan enten forblive hudløst eller erstattes af et tykt lag med arvæv. Det sidste er mest vanligt. Et åbent sår er en kontinuerlig kilde til smerte og et sted som kan skades om og om igen selv ved den mindste berøring. Det tvinger os til at være konstant på vagt, til at stelle såret hele tiden. Arret er at foretrække. Det giver beskyttelse og holder vævet sammen, men det har sine ulemper. Det er stramt, hårdt, lidt fleksibelt, kan ikke vokse og er et ”numbent” område. Den oprindelige, sunde og levende hud er ikke regenereret.

Enten de bliver hudløse sår eller ar, er uforløste traumer en indsnævring af selvet, både fysisk og psykisk. De begrænser vore medfødte evner og genererer en vedvarende forvrængning af vort syn på verden og andre mennesker.

Manuvision

Vanløse Kropsterapi

26/08/2025

05/08/2025

28/05/2025

12/05/2025

13/03/2025

22/12/2024

19/12/2024

10/10/2024

07/10/2024

02/10/2024

23/09/2024

05/09/2024

Adresse

Åbningstider

Internet side

Underretninger

Genveje

Del

Type