Vanløse Kropsterapi, Jernbane Alle 34, Street Vanløse, Vanløse (2026)

18/04/2026

SORG
Sorg kan føles som noget tungt, der flytter ind i kroppen uden at spørge om lov. Som en stille smerte, der bare er der. Nogle gange tydelig og skarp, andre gange mere som en konstant tyngde, der ligger under alt det andet.

Det kan føles som et pres i brystet. Som om noget holder fast derinde. Som om vejrtrækningen ikke helt vil falde naturligt, fordi der er noget, der gør ondt at have med sig.
Savn kan være så stærkt, at det næsten bliver fysisk. Man kan tage sig selv i at tænke på den person eller det, man har mistet, igen og igen. Ikke fordi man vil, men fordi kroppen og hjertet ikke helt forstår, at det ikke længere er der.

Der kan være øjeblikke, hvor verden omkring én fortsætter helt normalt. Folk taler, går forbi, griner. Og samtidig kan det indeni føles, som om tiden står stille et sted. Som om noget mangler på en måde, der ikke kan forklares ordentligt.

Sorg kan gøre en stille. Den kan gøre en træt. Den kan lægge sig i kroppen som en knude, man ikke ved, hvordan man løsner.

Og nogle gange er der ikke så meget andet at gøre end bare at mærke den. Den smerte, der er der, fordi noget har haft en virkelig plads i ens liv.

07/04/2026

Fra terapeut til en anden terapeut....

Noget vi nogle gange tænker over i vores terapeutisk arbejde er forholdet mellem indsigt og regulering.

Mange klienter kan efterhånden forstå deres mønstre ret præcist. De kan beskrive deres reaktioner, deres historie og de dynamikker, de står i. Alligevel sker der ofte det, at kroppen fortsætter med at reagere, som om noget stadig er uafklaret.

Det kan være spændinger, uro eller en vedvarende fornemmelse af beredskab.

Det får os ofte til at tænke på, hvor stor en del af terapeutisk forandring der egentlig handler om, at nervesystemet gradvist får mulighed for at erfare noget andet, ikke kun at forstå det.

Vi er nysgerrig på, hvordan andre oplever det i deres arbejde.
Hvornår oplever du, at indsigt begynder at føre til regulering og hvornår gør den ikke?

13/01/2026

Hvorfor taler alle om vagusnerven?

De seneste år er vagusnerven dukket op i samtaler om stress, traumer og mental sundhed. For nogle lyder det som endnu en trend. For mig har den givet et sprog til noget, jeg længe har set i kroppen længe før jeg havde ordene for det.

Vagusnerven er en central del af det autonome nervesystem og har stor betydning for kroppens evne til at regulere sig selv. Når den er aktiv, får kroppen signal om, at der er ro og ingen fare. Puls, vejrtrækning og muskelspænding dæmpes, og der bliver adgang til restitution, kontakt og refleksion.

Det vigtige for mig er ikke nerven i sig selv, men erkendelsen af at kroppen reagerer før tankerne. Hvis nervesystemet er i alarm, er adgangen til mental klarhed, følelsesmæssig åbenhed og selvregulering begrænset, uanset hvor meget vi forstår eller gerne vil have det bedre.

Jeg møder mange mennesker, der “gør det rigtige”: de reflekterer, arbejder med sig selv og forsøger at finde ro. Alligevel oplever de uro, træthed eller spænding. Viden om vagusnerven hjælper mig med at forstå, at det ikke handler om manglende indsigt eller vilje, men om et nervesystem der har været belastet for længe.

Noget af det vigtigste, denne viden har givet mig, er respekt for timing. For hvornår det overhovedet er muligt at mærke, være stille eller gå ind i det svære. Ro på overfladen er ikke altid regulering, og stilhed er ikke nødvendigvis tryghed.

For mig er vagusnerven ikke en teknik eller en løsning.

Den er en forståelsesramme, der flytter fokus fra, hvad der er galt, til hvad kroppen forsøger at beskytte.
Måske er det derfor, så mange taler om den netop nu.

10/01/2026

RESILIENS – et lille eventyr om kroppen

Resiliens bliver ofte forstået som mental styrke.
I mit arbejde oplever jeg den mere kropsligt, som evnen til at regulere sig, finde tilbage og lande, også når verden er urolig.

Dette lille eventyr er en måde at nærme sig det på.

EVENTYRET OM KROPPEN OG ÅNDEDRÆTTET

Der var engang en krop, som boede i en verden, der indimellem var ret urolig.
Nogle dage blæste storme af nyheder, bekymringer og alt muligt andet gennem landskabet, og kroppen kunne godt blive både træt og spændt.

“Åh,” sukkede kroppen, “jeg prøver virkelig at følge med.”

Inde i kroppen boede også Åndedrættet.

Det var stille og venligt og havde ikke travlt. Det sagde sjældent noget, men denne dag hviskede det:

“Du behøver ikke klare det hele på én gang. Du kan bare være her. Og så kan du vende tilbage igen, når du er klar.”

Kroppen var ikke helt sikker på, at den troede på det.

Men alligevel lod den skuldrene falde en anelse. Fødderne fandt jorden. Et lille suk slap ud, uden at nogen lagde mærke til det.

“Det føles,” tænkte kroppen, “som om jeg lander.”
Og det var præcis det, der skete.

Ikke én gang for alle, men lidt ad gangen. Åndedrag for åndedrag.

Så opdagede kroppen noget vigtigt:
at det ikke handlede om at holde ud,
men om at kunne give slip og finde tilbage igen.

Og kroppen smilede stille for sig selv.
For selv i en verden, der sjældent falder til ro, var der altid et sted at lande.

05/12/2025

Sammenhængen mellem åndedræt, spænding og regulering

Nervesystemet er i konstant bevægelse. Det registrerer indtryk, vurderer situationer og tilpasser kroppen, så den kan handle, beskytte sig og falde til ro igen. Når stress, belastning eller tidligere erfaringer aktiveres, kan nervesystemet fastholde kroppen i en forhøjet alarmtilstand også selvom der ikke længere er reel fare.

Denne tilstand kan vise sig som muskelspændinger, uro, rastløshed, træthed, et højt indre beredskab eller et åndedræt, der bliver kort, hurtigt eller overfladisk. Det er ikke et tegn på fejl i kroppen, men et udtryk for, at nervesystemet forsøger at skabe sikkerhed ud fra de mønstre, det kender.

Åndedrættet er en af de mest direkte veje ind til regulering.
Det er en funktion, der både styres automatisk og samtidig kan påvirkes bevidst. Når vejrtrækningen bliver langsommere og dybere særligt når udåndingen forlænges, stimuleres det parasympatiske nervesystem via vagusnerven. Dette understøtter en fysiologisk nedregulering af alarm, sænker muskelspændinger og giver kroppen mulighed for at falde mere til ro.

I en kropsterapeutisk sammenhæng bruges åndedrættet som et redskab til at skabe kontakt til områder af kroppen, hvor spænding eller frakobling er til stede. Det kan støtte processen med at frigøre gamle beskyttelsesreaktioner, som stadig ligger lagret i vævet eller i vaner omkring kropsholdning og bevægelse.

Når åndedrættet bliver mere frit, rytmisk og dybt, begynder nervesystemet ofte at bevæge sig fra rigiditet til fleksibilitet. Det betyder ikke, at kroppen skal være i konstant ro, men at den får lettere ved at skifte mellem forskellige tilstande som aktivitet, hvile, fokus og nærvær uden at sidde fast.

Denne fleksibilitet er en central del af et reguleret og resilient nervesystem og skaber gradvist en større oplevelse af indre stabilitet og tryghed.

11/11/2025

Vaner, forsvarsmekanismer og kroppen som guide

Vores hjerne og nervesystem arbejder konstant for at spare energi og holde os trygge. Det skaber vaner, gentagne handlinger, som gør hverdagen lettere og forsvarsmekanismer, som beskytter os mod ubehagelige følelser. Begge er automatiske mønstre, men de fungerer forskelligt.

Vaner kan støtte os og føre os fremad, mens forsvarsmekanismer nogle gange holder os tilbage, fordi de skjuler følelser eller behov, vi ikke helt tør mærke. Men kroppen kan være vores guide. Når vi mærker efter hvordan bevægelser, vejrtrækning eller spændinger føles, får vi signaler om hvilke mønstre der støtter os, og hvilke der begrænser os.

Når vi arbejder hen imod noget vigtigt over tid; en drøm, et projekt eller personlig udvikling, består vejen af mange små skridt. Hver dag tæller. Hver erfaring både gode og svære, er en del af processen, der lærer hjernen og kroppen, hvordan fremgang skabes.

Små, bevidste handlinger, at lytte, mærke og gentage, hjælper hjernen og nervesystemet med at skabe nye vaner og mønstre. Over tid bliver disse små skridt til varige forandringer. Hjernen planlægger, nervesystemet følger med, og kroppen giver konstant feedback, så vi lærer os selv bedre at kende og bevæger os fremad med større klarhed og styrke.

23/10/2025

Når støvet har lagt sig

Jeg møder ofte mennesker, som er på den anden side af et kræftforløb.
Behandlingen er afsluttet, håret er måske begyndt at vokse frem igen, og omgivelserne ånder lettet op.
Men indeni er der stadig uro. Kroppen er træt, og hovedet forsøger at forstå, hvad der egentlig skete.

Der er et tidspunkt efter kræft, som ingen forbereder én på.
Når alt det praktiske, medicinske og livsvigtige er ovre.
Når man ikke længere har en plan, et behandlingsforløb, et system omkring sig.

Man skulle tro, at lettelsen kom dér.
Men for mange er det dér, forvirringen begynder.

For hvem er man, når man ikke længere skal kæmpe hver dag?
Når kroppen stadig føles fremmed og sindet stadig leder efter fodfæste?
Når andre omkring én glæder sig over, at “det er overstået”, men indeni føles det stadig uafsluttet.

Der er et særligt tomrum efter alt det voldsomme.
Et sted, hvor man ikke længere er syg, men heller ikke helt fri.
Det er her, kroppen begynder at tale igen.
Og det kan være overvældende.

For alt det, der blev gemt væk for at overleve, begynder at røre på sig.
Træthed.
Følelser.
Et behov for at finde hjem.

Det kræver tid.
Og mildhed.
At begynde at lytte til kroppen, ikke for at kontrollere den, men for at forstå den.
At lade sig selv lande – uden hast, uden mål.

Der er en bevægelse i det.
Langsom, men stærk.
Det handler ikke om at vende tilbage til den, man var.
Det handler om at blive hel i det, der er nu.

For efter kræft kommer livet.
Ikke som før – men stadig livet.

26/08/2025

PTSD + KROPSTERAPI= SANDT!

Forestil dig at en lyd, en bevægelse eller en lugt pludselig vækker minder om en farlig oplevelse fra fortiden. Kroppen reagerer instinktivt: hjertet hamrer, musklerne spændes, og en følelse af panik skyller ind over dig, selvom der ingen reel fare er.

Denne reaktion styres af amygdala, hjernens alarmcentral.

Hos mennesker med PTSD er amygdala ofte overaktiv. Den reagerer på signaler, som normalt ikke ville opfattes som farlige, fordi hjernen stadig tolker traumatiske oplevelser som aktuelle trusler. Samtidig kan forbindelsen mellem amygdala og præfrontal cortex, der normalt hjælper med at regulere reaktioner, være svækket, hvilket gør det svært at berolige kroppen eller tænke rationelt, når en trigger opstår.

Hukommelsen spiller også en vigtig rolle.

Traumatiske oplevelser bliver ofte lagret fragmenteret og følelsesmæssigt intenst via hippocampus, hvilket kan udløse flashbacks, mareridt eller stærke reaktioner på triggere, der minder om traumet.

Her kan kroppen give værdifuld information.
Fordi PTSD ofte manifesterer sig fysisk, gennem spændinger, uro eller vejrtrækningsmønstre, kan arbejdet med kropsbevidsthed og åndedræt hjælpe med at skabe ro i nervesystemet. På den måde bliver kroppen et redskab til at regulere stress og følelsesmæssige reaktioner, så gamle oplevelser ikke længere automatisk udløser alarmberedskab.

Kort sagt viser PTSD, hvordan amygdala, hukommelse og nervesystem er tæt forbundet, og hvordan kropslig opmærksomhed kan blive en vigtig vej til at forstå og regulere reaktioner på traumer.

05/08/2025

Derfor giver det mening at gå gennem kroppen, når sindet er presset

Vi kender alle følelsen af at være overvældet. At hovedet kører på højtryk, hjertet banker lidt hurtigere end det plejer, og vi forsøger at “tænke os til ro”. Men hvad hvis det ikke er hovedet, der skal løse det? Hvad hvis det er kroppen, der kalder på opmærksomhed?

Som kropsterapeuter møder vi ofte mennesker, der lever i et vedvarende pres. Det kan være stress, traumer eller bare liv, der er blevet for meget for længe. Og igen og igen ser vi, hvordan kroppen reagerer, før bevidstheden forstår hvad der sker.

Vagusnerven – kroppens indre reguleringssystem

Vagusnerven spiller en central rolle i kroppens evne til at regulere sig selv. Det er den nerve, der forbinder hjernen med vores organer og påvirker alt fra hjerterytme til åndedræt og fordøjelse. Når vi oplever stress eller fare, sættes kroppen i alarmberedskab, en tilstand, der kan vare ved, længe efter faren er drevet over.

Når vagusnerven er underbelastet eller inaktiv, har vi svært ved at finde ro. Vi bliver let overvældede, urolige, får søvnproblemer eller trækker os fra sociale relationer. Det er kroppens måde at beskytte sig på, men det er ikke en tilstand, vi skal blive i.

Derfor går vejen til ro gennem kroppen

Det særlige ved vagusnerven er, at den primært kommunikerer fra kroppen til hjernen og ikke omvendt. Det betyder, at vi ikke kan “tænke os ud af stress”. Vi er nødt til at arbejde med kroppen, gennem sanserne, åndedrættet og kontakten.

I kropsterapien bruger vi blid berøring, bevægelse og nærvær til at aktivere de dele af nervesystemet, der står for tryghed og hvile. Det handler ikke om at “slappe af” i klassisk forstand, men om at skabe reelle betingelser for, at kroppen kan slippe sit alarmberedskab.

Når overlevelse bliver til tilstedeværelse

Det er vigtigt at forstå, at kroppen ikke er noget, vi skal fikse. Den er intelligent, og den gør sit bedste for at passe på os også når det opleves som uro, spænding eller følelsesløshed.

Kropsterapi inviterer kroppen tilbage til tillid. Ikke gennem pres, men gennem kontakt.

Når vagusnerven aktiveres, mærker mange en forandring: en dybere vejrtrækning, en indre ro, et møde med sig selv, som ikke har været muligt længe. Det er her, healing starter, ikke i hovedet, men i kroppen.
En blid invitation

Hvis du står i en periode, hvor du føler dig presset, udmattet eller afkoblet fra dig selv, så er det værd at spørge: Har jeg givet min krop lov til at reagere? Og tør jeg lytte til, hvad den fortæller mig?

Måske er næste skridt ikke at forstå, men at mærke.

28/05/2025

Når stress sætter sig i kroppen

Det er ikke altid tankerne, der larmer mest. Nogle gange er det kroppen, der prøver at råbe op.

En knude i maven. En hals, der snører sig sammen. En konstant følelse af uro eller træthed, selv når man lige har sovet.

Stress er ikke bare “for meget i hovedet” – det er hele systemet, der er på overarbejde.
Og kroppen forsøger faktisk at hjælpe dig. Den siger fra. Den beder om ro.

I kropsterapi arbejder vi med at mærke, hvor stressen har sat sig – og hjælper kroppen med at give slip, lidt efter lidt.
Ikke ved at presse den, men ved at lytte.

Det handler ikke om at “blive som før”. Det handler om at finde tilbage til en måde at være i sig selv, som føles ægte og til at holde ud.

Hvis du genkender noget af det her, så er du ikke alene. Og der findes måder at komme tilbage i balance på – også selvom det tager tid.

12/05/2025

Når vi vokser ud af os selv

Hummeren lever hele sit liv i en skal, der beskytter den mod omgivelserne. Skallen er stærk, hård og tryg – men den har én ulempe: den vokser ikke. Hummerens krop derimod, vokser hele tiden. Og før eller siden bliver skallen for trang. Den begynder at stramme, og det, der engang føltes beskyttende, begynder at føles begrænsende.

For at kunne fortsætte sin vækst, må hummeren igennem en sårbar og risikofyldt proces: den må bryde ud af sin gamle skal. Når den gør det, efterlades den blød og ubeskyttet. I en periode må den søge skjul og ro, indtil en ny skal gradvist dannes omkring dens nu større krop.

Denne biologiske proces rummer en vigtig metafor for menneskelig udvikling.

Gennem livet danner vi også “skaller” – i form af vaner, overbevisninger, roller og selvbilleder. De giver os stabilitet og en oplevelse af identitet. Men ligesom hummeren vokser vi. Ikke i centimeter, men i livserfaring, erkendelse og bevidsthed. Og nogle gange begynder vores gamle struktur at stramme. Det, der før føltes rigtigt, begynder at føles forkert. Det, der før gav tryghed, skaber nu rastløshed, tvivl eller ubehag.

Det er ofte her, udvikling begynder.

Men ligesom hos hummeren, kræver det mod. For at vokse, må vi turde give slip på det gamle – uden nødvendigvis at vide præcis, hvad det nye vil være. I overgangsfasen kan vi føle os sårbare, eksponerede, uden det sædvanlige panser. Det kan føles ensomt eller skræmmende – men det er netop her, væksten sker.

Over tid begynder noget nyt at tage form. En ny forståelse. En ny måde at være menneske på. Ikke nødvendigvis bedre, men mere ægte. Mere i kontakt med det, vi er blevet til.

Derfor er følelsen af sårbarhed og desorientering ikke et tegn på svaghed, men et sundt udtryk for, at noget i os er i bevægelse. Når vi accepterer det som en naturlig del af processen, kan vi møde os selv med større tålmodighed og venlighed.

For ingen vokser uden at skifte skal.

13/03/2025

Traumer i kroppen: En vej til heling

Traumer er ikke kun noget, vi husker – de er noget, vi mærker i kroppen. De kan sætte sig som spændinger, uforløste følelser og en konstant fornemmelse af alarmberedskab. Heldigvis ved vi i dag mere end nogensinde før, hvordan vi kan arbejde med traumer på en helhedsorienteret måde, hvor både sind og krop spiller en rolle i helingsprocessen.

Kroppen husker – og kan hele

Som kropsterapeut oplever jeg hver dag, hvordan mennesker finder vej tilbage til sig selv gennem arbejdet med kroppen. Når vi løsner spændinger, skaber opmærksomhed på vejrtrækningen og aktiverer kroppens naturlige evne til at give slip, kan vi begynde at forløse de traumer, der har sat sig fast. Det er en smuk og kraftfuld proces, hvor kroppen ofte viser os vejen, længe før hovedet forstår det.
Den stigende opmærksomhed på traumer i samfundet er en fantastisk udvikling. Vi taler mere åbent om mental sundhed, og vi anerkender i stigende grad, at traumer ikke kun kan bearbejdes med ord – de må også forløses fysisk. Det giver os en unik mulighed for at tænke nyt omkring behandling og heling.

Hvordan kan vi forstå traumer på en mere helhedsorienteret måde?

Når vi arbejder med traumer, er det vigtigt at se på, hvad vi allerede ved – og hvordan vi kan bruge den viden til at støtte mennesker bedre.

✔ Krop og sind hænger uløseligt sammen. Vi ved, at kroppen husker oplevelser, også dem vi ikke taler om. Derfor giver det mening at arbejde med både det mentale og det fysiske, når vi ønsker at hele traumer.

✔ Der findes mange veje til heling. Samtaleterapi har længe været den primære metode til at bearbejde traumer, men vi ser nu en voksende interesse for kropslige tilgange. Yoga, åndedrætsterapi, kropsterapi og andre metoder vinder frem, fordi de hjælper med at slippe fastlåste spændinger og finde ro i kroppen.

✔ Samfundet er i forandring. Vi lever i en tid, hvor vi ser nye perspektiver på sundhed. Den øgede opmærksomhed på traumer giver os chancen for at skabe et samfund, hvor heling sker på flere niveauer – ikke kun gennem ord, men også gennem kroppen.

Vejen frem

Når vi forstår traumer som noget, der påvirker hele mennesket – både fysisk og mentalt – kan vi også begynde at tænke nyt om, hvordan vi bedst understøtter heling. Kropsterapi er ikke en luksus, men en naturlig og vigtig del af den proces. Ved at give plads til flere veje til heling, skaber vi et stærkere fundament for et sundere samfund – et samfund, hvor alle får mulighed for at komme helt hjem i sig selv igen.
hashtag
hashtag
hashtag
hashtag

Vanløse Kropsterapi

18/04/2026

07/04/2026

13/01/2026

10/01/2026

05/12/2025

11/11/2025

23/10/2025

26/08/2025

05/08/2025

28/05/2025

12/05/2025

13/03/2025

Adresse

Hvad er åbningstiderne?

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type