Vejle Krisecenter

Vejle Krisecenter Vejle Krisecenter er et opholdstilbud til kvinder, med eller uden børn, der er udsat for vold.

23/10/2025

En fantastisk nyhed at begynde dagen på 🙌 Christiansborg afsætter et stort millionbeløb til at styrke indsatsen over for partnervold og partnerdrab👍

118.000 kvinder udsættes hvert år for partnervold. Sidste år kom over 3300 voldsudsatte kvinder og 2600 børn på krisecenter på grund af volden.

Der er altså tale om et stort samfundsproblem, og det er derfor meget positivt, at politikerne på Christiansborg tager dette alvorligt og agerer politisk på det.

Som Justitsministeriet helt rigtigt skriver i en pressemeddelelse i forbindelse med nyheden om den nye strafreform:

Alle kvinder burde kunne leve i tryghed og uden bekymring for, at en partner eller tidligere partner vil dem ondt. Ofre for partnervold skal opleve, at samfundet står på deres side med hjælp og beskyttelse.
Det er vi helt enige i 🫶

Konkret betyder reformen blandt andet:

👉 At rådgivningstilbuddet til voldsudsatte borgere ’Sig det til nogen’, som en række LOKK-krisecentre udbyder, får stabile midler, så ventetiderne i tilbuddene kan nedbringes og rådgivningsindsatserne på Holstebro og Kolding Krisecenter ikke lukkes ned.

👉 At ordningen med den omvendte fodlænke bliver udvidet til alle politikredse.

👉 At der oprettes en partnerdrabskommission, så vi kan styrke det forebyggende arbejde fremadrettet i kampen mod kvindedrab.

👉 At der oprettes midler til et forsøg med et Familiecenter for forebyggelse af familierelaterede konflikter – også kaldet Family Justice Center.

Denne reform er på alle måder et vigtigt politisk skridt i den helt rigtige retning og samtidig også en vigtig politisk anerkendelse af vigtigheden af at agere politisk på det omfattende samfundsproblem, som kvindedrab og vold i nære relationer rent faktisk er 🫶👍🙌

Mange tak til Trekantens El og Teknik, der har doneret 8 computere som vores kvinder kan låne når der er hos os😀😀
02/07/2025

Mange tak til Trekantens El og Teknik, der har doneret 8 computere som vores kvinder kan låne når der er hos os😀😀

02/07/2025

Det er positivt, at regeringen nu erkender, at partnervold og partnerdrab mod kvinder er et alvorligt samfundsproblem, der kræver akut handling.

LOKK og de øvrige voldsfaglige organisationer har i årevis forsøgt at italesætte og råbe op om, at partnervold og partnerdrab er et alvorligt samfundsproblem, der kræver politisk handling. Det er positivt, at politikerne nu er kommet frem til samme erkendelse.

Der er en række politiske tiltag, der nu skal sættes i gang, så vi kan dæmme op for de mange drab mod kvinder og stoppe den bølge, vi desværre har været vidne til i den senere tid 💔

Regeringen har nu indbudt de voldsfaglige organisationer til et møde for at drøfte dette samfundsproblem, der kan kræver akut handling. Her ser LOKK frem til at byde ind med forslag til løsninger.

👉 https://jyllands-posten.dk/indland/ECE18319472/heunicke-erkender-manglende-indsats-mod-kvindedrab/

Magnus Heunicke Peter Hummelgaard Sophie Hæstorp Andersen

Tusind tak til Lions Vejle som har doneret 10.000 kr. til et nyt vippedyr og små cykler, som vores børn kan lege med i h...
23/04/2025

Tusind tak til Lions Vejle som har doneret 10.000 kr. til et nyt vippedyr og små cykler, som vores børn kan lege med i haven🤩☀️

Mange tak for alle de lækre sager I kom med til vores kvinder og børn🙏🎄😍
13/12/2024

Mange tak for alle de lækre sager I kom med til vores kvinder og børn🙏🎄😍

28/09/2024

TUSINDE TAK til alle jer frivillige, der hver dag løfter en kæmpe indsats for at hjælpe og støtte voldsudsatte børn og voksne på landets krisecentre ❤️🙏

I dag på er det Frivillig Fredag. Dagen hvor vi fejrer jer og jeres kæmpe store indsats og engagement. I gør en kæmpe forskel, og vi er så glade og taknemmelige for jer! ❤️🙏

Giv lige de frivillige et kæmpe stort ❤️👇 særligt i dag, hvor vi hylder deres store indsats!

Fredag eftermiddag modtog to glade frivillige årets frivilligpris, da godt 170 frivillige fejrede frivilligheden i Bygni...
28/09/2024

Fredag eftermiddag modtog to glade frivillige årets frivilligpris, da godt 170 frivillige fejrede frivilligheden i Bygningen i Vejle.

Frivilligrådet i Vejle Kommune havde traditionen tro inviteret til den årlige Frivilligfest i forbindelse med Frivillig Fredag, hvor hele Danmark fejrer frivilligheden. De godt 170 festklædte deltagere kunne nyde en eftermiddag i frivillighedens tegn, hvor alle frivillige i Vejle Kommune blev fejret, som sig hør og bør, mens to helt særlige frivillige blev fejret lidt ekstra. Til store klapsalver løb de nemlig med årets Frivilligpris på Senior- og Voksenområdet.

Festligheder og Frivilligpriser
Frivilligfesten er frem for alt en påskønnelse af det store arbejde, der bliver udført i de frivillige sociale foreninger i Vejle Kommune, og igen i år var det et stærkt felt, der kæmpede om den fornemme pris. Der blev indsendt 19 indstillinger fordelt på 17 forskellige kandidater, og det var bestemt ikke nogen let beslutning for Senior- og Voksenudvalget i Vejle Kommune at vælge nogen frem for andre.

Frivilligpriserne 2024 gik til:
Seniorområdet: Anna Marie Dahl, Hejlskovs Venner, Ældrerådet, Brugerbestyrelse Hejlskov m.fl., som modtog et gavekort på 5.000 kr.
Voksenområdet: Karen Høy Jakobsen, Vejle Krisecenter, der modtog et gavekort på 5.000 kr.
Seniorudvalget valgte at give prisen til Anna Marie Dahl, fordi hun gør en rigtig stor indsats for mange ældre på og omkring Hejlskov.

I indstillingen står der blandt andet:
"Anna Marie er en uundværlig ildsjæl. Som formand for Hejlskovs Venner ved Plejecenter Hejlskov i Egtved koordinerer hun alle aktiviteter og rekrutterer frivillige. Hun arrangerer alt fra underholdning og gudstjenester til seniorfestival og motionsdage. Ingen aktiviteter på plejecentret kunne finde sted uden hende og de frivillige. Hun sørger også for hjælp til personaleaktiviteter, og som repræsentant i Ældrerådet og Plejecentrets Brugerbestyrelse bidrager hun med løsninger og ideer. Trods sine mange engagementer finder hun stadig tid til sin familie og dyr, og vi undrer os stadig over, hvordan hun får det hele til at gå op. Hendes vilje og positive energi er uvurderlig for beboerne, og vi håber, hun fortsætter i mange år."

Voksenudvalget valgte at give prisen til Karen Høy Jakobsen, fordi hun er en uundværlig støtte på Krisecentret i Vejle.

I indstillingen står der blandt andet:
"Karen har været frivillig på Vejle Krisecenter siden 2008 - i 16 år. Til efteråret fylder hun 85. Karen cykler trofast til sine vagter på krisecenteret, hvor hun tager alle slags vagter - eftermiddag, aften og endda nat. Hun er omsorgsfuld og støttende over for de voldsramte kvinder og børn, altid klar til at lytte og give opmærksomhed, især til børnene. Ud over at tale med kvinderne hjælper hun også med praktiske opgaver i huset, såsom rengøring. Karen er pligtopfyldende, pålidelig og omsorgsfuld. Hun deltager altid i vores fællesarrangementer... og hun bidrager med gode ideer og spørgsmål, som hjælper os med at forbedre vores arbejde."

Om frivilligpriserne
Frivilligpriserne gives som en stor anerkendelse af en forening eller en organisation inden for senior- og voksenområdet, der har gjort en særlig indsats. De uddeles hvert år i forbindelse med den årlige Frivilligfest, der afholdes i forbindelse med den nationale frivillighedsdag Frivillig Fredag.

Sidste år blev priserne fordelt sådan:
Seniorområdet: Liv Thorbjørnsrød fra Ældresagen i Egtved
Voksenområdet: Annelise Debois fra Vejle Lydavis
Læs mere om Frivilligprisen på www.vejle.dk/frivilligprisen

09/09/2024
Vejle Krisecenter indbyder tidligere medarbejdere og frivillige til Åbent Hus i Haven I anledningen af, at Vejle Krisece...
22/05/2024

Vejle Krisecenter indbyder tidligere medarbejdere og frivillige til Åbent Hus i Haven

I anledningen af, at Vejle Krisecenter har 40-års jubilæum i 2024, vil det glæde os at se tidligere medarbejdere og frivillige til vores Åbent Hus i Haven fredag d. 7. juni kl. 13-16.
Vi holder et uformelt Åbent Hus i Haven, hvor der vil være lidt godt til ganen, mulighed for rundvisning i huset og tale ved bestyrelsesformanden.

S.U. på vejlekrisecenter@vejlekrisecenter.dk eller 7583 9333 senest d. 3. juni 2024 kl. 11.00

24/04/2024

Hjælp os med at dele en vigtig besked til voldsudsatte ⁠‼️⁠

Når de fysiske sirener te**es den 1. maj klokken 12.00, vil alle danskere få en testadvarsel på deres mobil. ⁠

Din mobil vil altså larme med en høj lyd, som hverken lyder som sms’er eller opkald. ⁠

Nogle voldsudsatte kan have gemt en mobil i hjemmet, bilen eller andre steder, og kan risikere at blive afsløret af lyden. ⁠

Vil du IKKE have varslingen på mobilen, er vores bedste råd at slukke telefonen mellem kl.11.45-12.15 den 1. maj. Når du tænder den igen, så gør det, når du er alene – og hold for en sikkerheds skyld en finger på telefonens højtaler. ⁠

OBS. Er mobilen på lydløs eller ’forstyr ikke’ eller ’flight mode’, vil den stadig modtage et varsel. Du skal altså slukke din mobil helt for ikke at få testadvarslen. ⁠

Læs mere på www.sirenen.dk

06/12/2022

Vejle krisecenter søger flere frivillige til at dække vagter i huset, let pedelarbejde og lidt hjælp til haven. Hvis du har en ledig eftermiddag, aften eller nat engang i mellem og har lyst til at være med til at gøre en forskel for voldsramte kvinder og deres børn, så giv os et kald på 7583 9333 og meld dig til et informationsmøde.

Adresse

Rosengårds Allé 104 B
Vejle
7100

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Vejle Krisecenter sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Vejle Krisecenter:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram