19/07/2014
Få enkelte råd mod hovedpine og til at få lidt ro over kroppen.:-)Lyt til kroppen:-)
Kroppen er faktisk ret smart til at fortælle, hvordan den har det. Men vi glemmer tit at lytte til den. Mærk efter, om du er sulten, du glemte måske at spise, om du trænger til at lave noget andet. Hvis I mærker efter, er det sandsynligt, at I kan finde ud af, hvorfor I har hovedpine.
Flyt dig – tænk på noget andet
Det er irriterende at få at vide, når man har travlt, at man skal flytte sig, men det er en god idé at lade skærm være skærm og lave noget andet et stykke tid.
Massér det ømme sted midt på øjenbrynet
Det ømme sted sidder midt på øjenbrynet og kan mærkes som en lille bule eller fordybning. Hvis man har hovedpine, gør punktet ofte ondt, men der skal alligevel masseres kraftigt på det med små bevægelser i to minutter på begge sider.
Massér de ømme steder i nakken
Find de ømme steder i kraniekanten og brug tommelfingrene. Prøv at holde dit hoved med hænderne eller læg hovedet op ad en væg, mens du masserer. Det giver blod til hjernen, og muskulaturen bliver rørt.
Stræk og afspænd nakke og skuldermusklerne
Læg hovedet ned mod skulderen og mærk strækket på siden af halsen. Træk vejret og giv langsomt efter. Husk begge sider.
Løft skuldrene
Løft skuldrene op til ørerne og hold dem oppe, mens du tæller til ti. Gør det flere gange. Selv når man tror, man er afspændt, kan skuldrene ofte afspændes mere og komme længere ned.
Træk vejret
Slut med tre dybe vejrtrækninger og vend tilbage til hverdagen..