20/11/2020
Idag knækkede jeg fuldstændig sammen på hypnoseuddannelsen. Hulkende, havde lyst til at flygte ud af rummet og følte skam og flovhed over at intet jeg gjorde kunne holde tårerne tilbage.
Vi var igang med en fælles hypnose og hypnose skaber kontakt med følelserne, så alt det der allerede lå under overfladen boblede ustoppeligt op.
Hvad er det så der bobler? Jeg aner det ikke, ihvertfald ikke helt. Det er en kombination af mange ting. Det at være selvstændig, være i rivende personlig udvikling og ændre mit arbejdsliv gør alt sammen at min grund under fødderne lige nu føles usikker og det sidste stykke tid har det hobet sig op.
For mand(eller kvinde 😏) hvor har jeg set mange selvsabotage strategier i øjnene og fokuseret på at føle mig fanget fremfor fri. Følte at alt skulle gå hurtigere end det egentlig gjorde. Idag var “eksamensdag” og jeg er perfektionistisk anlagt og vil gerne gøre underviser stolt og blæse de andre ned af stolene og pga alt det andet der sker, så havde jeg ikke liiiige fået nået at starte på opgaven. Så alt kulminerede ligesom bare.
Jeg er stolt af at jeg lader mine tårer komme ud nu, det havde jeg ikke gjort for bare et år siden. Jeg græder mere end nogensinde, men det er en mere naturlig gråd, noget der slippes helt og varer lidt, men så også er ovre. Det er nyt for mig (det har været sådan det sidste halvandet års tid) at give slip og mærke alle mine følelser så meget som jeg gør nu. Jeg får stadig flugtrespons, men min relation til mig selv er helt anderledes.
Så langt er jeg nået på min rejse, lige nu.
Jeg tror aldrig vi stopper med at have brug for støtte fra andre i vores processer. Min underviser og medstuderende var meget forstående og vi talte om det. Min medstuderende lavede en rigtig dejlig hypnose på mig efterfølgende, jeg kom i kontakt med mit indre lys, kom i kontakt med mine rødder nede i jorden og forestillede mig jeg var et stort og stærkt egetræ, der uanset blæsten stod stærkt, centreret og i mine rødder. Jeg forestillede mig mit certifikat, som vi får lige om lidt og mærkede så stærk en stolthed at jeg blev rørt. Tænk at jeg har turdet at gå min egen vej og skabe det her. Hun lavede en metafor hvor andres kritik af mig blev til gaver jeg gav mig selv lov til ikke at tage imod. Det var så dejligt og jeg har været nærmest ekstatisk lige siden.
Tænk lige hvad hypnose kan gøre for dig ❤️
