Energi, glæde og dyb indre ro..
Disse tre nøgler er fundamentet i al min undervisning, hvor jeg bruger en kombination af Chi Gong med en masse bløde meditative bevægelser, åndedrætsarbejde der hjælper med at skabe kontakt mellem krop, sind og sjæl samt Kun Nye øvelser (tibitanske yoga øvelser) som åbner op for energien.
Chi Gong er en gammel kinesisk bevægelsesform som arbejder med energien i kroppen, sindet og sjælen, det er en bevægelsesform der er mange tusind år gammel og som stadig bliver brugt til at holde mennesker sunde og raske med. Chi Gong kaldes i kina “øvelserne for et langt liv”.
jeg er også en passioneret zoneterapeut og formidler af TCM (traditionel kinesisk medicin) som er en naturlig del af al min undervisning, hvad enten det er hold undervisning, workshops eller 1:1 behandling.
Dyb indre ro, glæde og energi er de tre vigtigste grundsten for mig, da jeg har haft stress helt tæt inde på livet. Da blev Chi Gong, zoneterapi og TCM for mig vejen tilbage, til et liv i harmoni, styrke og energi. Denne viden og erfaring vil jeg gerne dele, lære og give videre til dig.
Chi Gong undervisning: Hvert efterår og vinter starter jeg hold op hvor vi træner Chi Gong og genoplader energien gennem hele efterårs og vinter sæsonen.
Natur Chi Gong: Hver onsdag året rundt er jeg at finde til dyb indre healing og ro i de smukke omgivelser ved Skytteholmen ved Hald sø ved Viborg.
Chi Gong og Zoneterapi behandling mod stress: I de smukke og fredfyldte omgivelser ved Skals Enge tilbyder jeg, 1:1 tilbage i kroppen og slip stressen behandling med udgangspunkt i zoneterapi og chi gong. Det er behandlingsforløb skræddersyet til dig, og jeg vil altid starte med en grundig samtale og vurdering af hvordan vi sammensætter forløbet så det passer netop til dig og din energi.
Chi Gong workshops: Mange gange årligt afholder jeg chi gong workshops hvor vi tuner ind i energien og arbejder med disse meditative bevægelser. Jeg afholder årstids chi gong, chi gong mod stress og chi gong for mere fysisk og mentalt styrke.
Chi gong er en meget brugt behandlingsform mod stress og smerter, og der findes mange videnskabelige research der dokumenterer den gavnlige effekt chi gong har på krop og sind.
I dag
I dag underviser og hjælper jeg kvinder og mænd, til at komme tilbage i kroppen og slippe stressen og med at komme i kontakt med og forstå deres fysiske og følelsesmæssige ubalancer gennem Chi Gong og zoneterapi. Jeg oplever, at når jeg kombinerer Chi Gong og zoneterapi, kan jeg hjælpe mine klienter meget effektivt med at komme i kontakt, give slip og skabe flow i deres liv. Det giver mine klienter en følelse af, at have fået poweren tilbage til dem selv.
Jeg er uddannet zoneterapeut RAB, certificeret Chi Gong instruktør samt uddanner zoneterapeuter og underviser i TCM.
www.chicare.dk
-Christina Nørskov