Tarnip Nakorsaa

Tarnip Nakorsaa, kalaallisut oqalussinnaasoq Speciallæge i Psykiatri. Dobbeltsproget.

Inuiaqatigiinnut telepsykiatri pillugu, tarnip nakorsaanit paasissutissat Telepsykiatri … tassaavoq psykiatrip iluani (tarnikkut nappaatit pillugit ) telemedicin atorlugu suleriaaseq. nunarsuaq tamakkerlugu isigigaanni, telepsykiatri , tassaavoq telemedicin-ip iluani suleriaaseq iluatitsinerpaajusoq. Issuaaneq : ”….. it has been the most successful of all the telemedical applications to date.” (From Wikipedia) Tamakku ilisimasat tunngavigalugit landstingi 2010-mi aalajangiivoq nunatsinni tarnikkut nappaatillit assigiijaarnerusumik sullinniarneqassasut , ingammik Telepsykiatrip atorneqarnera allisarneqarnerisigut. Assigiijaarnerusumik sullissiniarnermi eqqarsaatigineqarpoq, sineriammi tarnikkut nappaatillit tarnip nakorsaanik oqaloqatiginnnissinnaasasut, telepsykiatri atorluarnerisigut illoqarfinniinaanngitsoq, kisiannili aamma nunaqarfinniitut. Ullumikkummi teknik-ikkut ineriartorneq ima pitsaatsigaaq, napparsimasoq , imaluunnit pisariaqartitsisoq, tarnip nakorsaanik oqaloqatiginnissinnaassoq, sapinngisamik piaartumik, illoqarfinniit, aammalumi nunaqarfinniit. Inatsisartuni amma eqqartorneqarpoq pisariaqartitsisoq sapinngisamik nammineq oqaatsini atorlugit oqaloqatiginnissinnaasasoq. tassa kalaallisut. Tamanna inatsisartuniit kissaatingorluni. Tassani ersersinneqarpoq psykiatri kulturimut atassuteqarluarnera. Nunani allani, kulturip suleriaatsip iluani pingaaruteqarnera uppernarsarneqareerpoq : Cultural differences between patient and provider are often highlighted in telepsychiatry by the patient and provider location (eg, rural vs urban differences). ”Thus, culturally appropriate care is an important component of telepsychiatry.” - See more at: http://www.psychiatrictimes.com/telepsychiatry-0#sthash.Jv807uYb.dpuf nappaatit tamaasa (timikkut, tarnikkullu ) ataatsimut isigigaanni, Psykiatrip immikkut ilisarnaatigaa inuiaqatigiit kulturianut atassuteqarluarnera, oqaatsikkut, eqqarsariartaatsikkut, periaasikkullu. Tamannalu oqaloqatigiinnermi ersertarpoq. Nunani allaninngaaneersut tamakku ileqqut nalusinnaavaat, paatsoorsinnaallugillu. Telepsykiatriimi oqaloqatiginninnermi, kalaallisut oqaatsit kisimi tusaaneqarneq ajorput, kisiannili aamma kiinnernerit, timikkullu periaatsit aamma immikkut paasissutissaqartarput. Nunani allani konference-ni angalaartarninni paasinarpoq nunat allat aalajangiutereernikuugaat Telepsykiatriimi angusat , nappaateqartunik ikiuineq , pitsaanerusartut tarnikkut napparsimasoq nunaqatiminik ( kulture-qatiminit ) nakorsamik oqaloqatiginnikkuni. Una peqqutigalugu, paaseqatigiinneq anginerummat. Tassami tarnikkut nappaatinik nakorsaaniaraanni allatut ajornaqaaq paaseqatigiinneq tassani sakkuummat sakkortooq. Paaseqagiittoqanngippat tarnikkut nakorsaaniarneq iluamik iluatsinnavianngilaq. Nunani allani telepsykiatrimi misissuinerni aamma uppernarsarneqareerpoq napparsimasoq nakorsaq immisutut oqaasilik tamatigut oqaloqatigerusunnerusarlugu, paaseqatigiilluarneq pingaartillugu. : ”They preferred telepsychiatry via their mothertongue, rather than interpreter-assisted care. Technology has a vital role to play in enhancing accessibility to and efficacy of psychiatric services in provision of high qualified mental health care.” http://www.europsy-journal.com/article/S0924-9338(12)73983-4/abstract Kalaalit Nunaat nunanut allanut naleqqiullugu telepsykiatriimi nunani siuarsimanerusunut ilaavoq. Nunatta Telepsykiatriikkut angusimasai tulluusimaarutigalugit Kongress-ni Europami oqaluttuarisimavakka: 2010: Munchen. ( EPA ). Amsterdam. ( WPA) 2011: Argentina. (WPA) (Nunarsuaq tamakkerlugu ataatsimeersuarnermi . http://www.wpa-argentina2011.com.ar/ 2012 : Prague . (WPA). 2013: Istanbul. ( WPA) 2014: Munchen. (EPA ) ukioq manna EPA-mit qaarqusaavunga oqalugiartoqquneqarlunga , uvanga isumakka malillugit suut pitsaasut telepsykiatri-mi nunatsinni anguneqarsimanersut. Qulequtara uvani takuneqarsinnaavoq: http://www.epa-congress.org/ TeleMental Health–Expertise! (TeleMental Health) nunarput suli Telepsykiatri sujuarsarnissaannut periarfissaqaqaaq.! Poul Bisgaard. Tarnip nakorsaa. Psykiater. Information om Telepsykiatri til borger fra psykiater. Definition.: Telepsykiatri er brug af telemedicin indenfor faget Psykiatri. Mest succes-rige: Set på verdensbasis er Telepsykiatri det mest succes-rige inden for alle dele af telemedicin . Citat ”:… it has been the most successful of all the telemedical applications to date.” (From Wikipedia). For at imødekomme sundhedsvæsenets målsætning om mere ensartet sundhedsydelser, uanset bosted, herunder hensyntagen til bygderne , anbefalede landstinget i 2010 at forstærke brugen af telepsykiatri. De sidste år er der også sket en teknisk forbedring af teknikske installationer, så at landstingets ønske om at etablere telepsykiatrisk samtale mellem patient og psykiater i dag er en mulighed fra enhver bygd. I debatten fra landstinget blev også påpeget kvaliteten i at opnå telepsykiatrisk samtale på patientens eget sprog. Derved udtrykte landstingsmedlemmerne klart, dels et politisk ønske, dels en erkendelse af, at telepsykiatrisk samtale er klart forbundet med kulturen. Denne erkendelse , er også international, hvilket ses ved dette citat: ”Cultural differences between patient and provider are often highlighted in telepsychiatry by the patient and provider location (eg, rural vs urban differences). ”Thus, culturally appropriate care is an important component of telepsychiatry.” - See more at: http://www.psychiatrictimes.com/telepsychiatry-0#sthash.Jv807uYb.dpuf Når man ser på alle verdens sygdomme, såvel kropslige som psykiske, så er Psykiatri det lægefag, som har tættest tilknytning til kulturen, både med hensyn til sprog, tænkemåder og adfærd. Ved en telepsykiatrisk samtale, er det således ikke bare sproget, men også hele samtale- atmosfæren. Vi har bl.a. et velkendt grønlandsk ord: ”qanoq kiinnerneq”, som siger noget om møde mellem to personer. Ved internationale konferencer kommer det tydeligt frem, at den bedste telepsykiatriske samtale-kvalitet opnås, hvis både patient og psykiater kommer fra samme kultur og sprog. Dette har en enkel forklaring. Der er bedre forståelse mellem patient og psykiater. Den psykiatriske samtale er grundlaget for videre behandling. God forståelse indebærer også god behandlingsalliance. Et andet faktum, som kommer frem i lyset fra de internationale undersøgelser : http://www.europsy-journal.com/article/S0924-9338(12)73983-4/abstract , er at patienterne selv, hvis de stod overfor valget at have tolke-assisteret samtale, eller telepsykiatrisk samtale,( selv om psykiateren befinder sig geografisk langt borte) så ville langt de fleste foretrække telepsykiatrisk samtale for at kunne bruge sit eget sprog: ”They preferred telepsychiatry via their mothertongue, rather than interpreter-assisted care. Technology has a vital role to play in enhancing accessibility to and efficacy of psychiatric services in provision of high qualified mental health care.” Grønland hører til de lande i verden med høj teknisk udvikling, herunder telemedicin og i særlig grad telepsykiatri, og har potentiale til langt mere udvikling. Ved min deltagelse i internationale psykiatriske konferencer ( EPA og WPA ) de sidste årene har jeg med glæde ( og en vis stolthed) kunne fortælle om Grønlands positive brug af telepsykiatri: 2010 . Munchen . http://www2.kenes.com/epa2010/Congress/Pages/Welcome.aspx 2011. Buenos Aires. Verdenskongres. http://www.wpa-argentina2011.com.ar/ 2012. Prague. ( WPA ). 2013. Istanbul. (WPA). 2014. Munchen. http://www.epa-congress.org/ TeleMental Health–Expertise! (TeleMental Health). I år er jeg af EPA sat i programmet i Munchen med overskriften : ”TeleMental Health.” Grønland har potentiale til at udvikle Telepsykiatrien, endnu mere. Poul Bisgaard. Tarnip nakorsaa. Psykiater.

[12/20/18]   Neriullunga ilaquttasi , asasasi ilagalugit juullisiorsinnaasasusi. nalunngilara aamma maqaasisaqartartugut. Eqqaamallugu sumiikaluarutta, sumiluunniit Juulli atuuppoq. Tamassi JUULLIMI PILLUARNATUMIK KISSAALLUSI, UKIORTAASAMULLU ISERLUARNISSASSINNIK KISSAALLUSI .

[02/18/18]   Tarnip nakorsaa sineriammi kursus-ertitsinissaanut soqutiginnittut amerlapput.
KURSUS-IMI SUUT SAMMINEQARTARPAT : TARNIKKUT NAPPAATIT. Tassani suut soqutigineqartut immikkut kissaatigineqarsinnaapput... soorlu Skizofreni, ersineq, isummakkut nakkartoorneq ( depression ).
allanik kissateqaraanni taakku qaqinneqarsinnaapput.

KURSUS KIAP AKILISSAVAA: naliginnarmik tarnikkut nappaateqartunut sullissisuusut. : Kommuunit, peqqinnissaqarfillu, imaluunniit Sungiusarfiit sineriammiittut
assersuutigalugu maanamut illoqarfinni ukunani kursus-ertitsinikuuvunga.:
Sisimiut,Maniitsoq, Ilulissat,, aamma Sungiusarfimmi AAQA-mi, Nuuk.
SIUNNERSUUT: soqutiginnittut immaqa illoqarfikkuutaarlutik , imaluunniit kommuunikkuutaarlutik katersuusinnaapput , taavalu KOMMUUNE-rujussuaq kursus-imut katersortitsilluni.. ?.. eqqaallugu ILISIMASAQARNEQ NUKIUVOQ, tarnikkut nappaateqartunut ikiuinermi.
Der er mange på kysten , som er interesseret i kursus-givning fra Tarnip Nakorsaa.
HVILKE EMNER TAS OP I KURSUS : Her kan ØNSKER tas op. F.eks. Skizofreni, angst, eller depression. Andre emner kan sagtens tages op .
HVEM BETALER KURSUS: I almindelighed er det de offentlige instanser, som ivaretager omsorg for de psykisk syge: som kommunerne, sundhedsvæsen, eller Optrænings-institutioner. .. Indtil nu har Tarnip Nakorsaa afholdt kursus i byerne : Sisimiut, Maniitsoq, Ilulissat, og desuden på Optrænings hjemmet AAQA i Nuuk.
FORSLAG : De kursus-interesserede kunne samle sig fra by-til-by, og henvende sig i byen eller STORKOMMUNEN, som kunne ha interesse i sådan kursus-afholdelse..Og påminde om at : VIDEN GIVER STYRKE,.... til at hjælpe psykisk syge

[02/04/18]   Apeqqutit katersoriarlugit ullut tulleriit akissuteqassaanga..tassani pingasrnetutillugu kursus- erusuttut amerlappata sineriammi , pisortaqarfiit akiliinissamut qanoq periarfissaqarnersut..ilissi soqutiginninnerup saniatigut , aamma pisortaqarfiit akisussaaqataammata...
Vil samle spørgsmålene og komme med et fælles svar.. Det er flot og fint der er stor interesse , men offentlige myndigheder har også et medansvar ... og håber lige så stor interesse og forhåbentlig positiv til betaling af kursus/ kurser..

[01/28/18]   KURSUS: Tarnip Nakorsaa kommuunini, napparsimaveqarfinni, ilinniarfinni najugaqarfinni tarnikkut nappaatit pillugit kursus-ertitsisinnaavoq. aamma OQAATSIGUT ATORLUGIT.
KURSUS: HUSK : Tarnip Nakorsaa kan give kursus til kommuner, sundhedsvæsen, lære-anstalter, institutioner om Psykiske sygdomme. Også ved brug af det GRØNLANDSKE SPROG..

NORGE-p avannaani peqqinnissaqarfik "FINNMARKEN SYKEHUS" , sulisuminut ima nalunaarusiorpoq : ( INTRANET ). "" ulluni ukunani 15.16. november pikkorissartitsisoqarpoq, immikkut tarnikkut nappaatit sammineqarlutik. ukioq manna "teknologi nutaaq atorlugu" isiginiarneqarpoq. Tassunga atatillugu nakorssaaneq Poul Bisgaard Kalaallit Nunaani Skype atorlugu angusat, ilisimalikkallu saqqummiussorneqarlutik . Tassani paasinarsivoq SKYPE atorluarnerisigut tarnikkut nappaateqartuni napparsimavimmut pinngitsaaliilluni unitsitsineq millisarneqarsinnaasoq "". Avisi naggataarutaasumik allappoq Finnmarken-nimi pissutsit atuutut , nuna isorartooq, najuqarniarnermilu Kalaallit Nunaani pissutsinut assinnguttut.
FINNMARKEN SYKEHUS skrev i sin informationsside til al personale , i sin INTRANET ..:
""Inspirerende fagdager i Klinikk psykisk helsevern og rus..:
Bruk av skype kan redusere tvangsinnleggelser
Klinikken gjennomførte fagdagene 15.-16. november i Karasjok. Fagdagene er en årlig samling der ansatte møtes, med dagsaktuelle temaer på agendaen. I år var hoved overskriften «Bruk av ny teknologi». Klinikken er den i foretaket som har kommet lengst i bruk av Skype i behandling.
Et av innleggene på programmet var det overlege Poul Bisgaard som sto for.Han fortalte om bruk av Skype i pasientbehandling, og de positive erfaringene de har gjort seg på Grønland. Vi kan trekke noen paralleller mellom Finnmark og Grønland med tanke på geografiske forhold og bosetting.

[12/18/17]   Norge. Finnmarken. saamit akornanni "tarnip nakorsaa"-tut suligama, unamminartoqarlunilu aammalu misigisat nuannersut, aamma ilikkagaqarfiulluni. kalaaliulluni saamit akornanni , inuit qatanngutit, sulilluni uvannut aamma inuttut pissarsiaqaatigaara. uvannut immikkuulaarpoq, Norgip avannaani napparsimaveqarfiup ( Finnmarken Sykehus ) uvanga ilisimasakka iluatigimmagit, ataatsimeersuarnermilu oqalugiaqqullunga. soorunami kalaaliulluni tulluusimaarnalaarpoq, nunami allamiut ilisimasakka iluatigimmagit. JUULLISIORLUARISI. ....................... Norge.Finnmarken. Jeg har arbejdet blandt Samerne, mødt udfordringer, men også positive oplevelser. Som grønlænder er det også personligt givende for mig at være iblandt, og arbejde for samiske mennesker, brødrefolk. Derfor var det også for mig en positiv tilkendegivelse, at Finnmarken Sykehus til en psykiatri-konference, bad mig komme med en times foredrag omkring mine erfaringer i tilsvarende psykiatri i Grønland. Geografisk , kulturelt, og teknisk udvikling er der en del til fælles mellem det grønlandske folk og samerne. ... GOD JUL.

ATAMMIK 19.juni:..inuttaasunut ataatsimiititsineq ikiaroornartoq , Hash, pillugu. unnuk nuannersumik ingerlavoq, aqqertut soqutiginnillutik,ammallutik peqataammata, apeqquteqarlutik,aammalu saqqummiisarlutik. tamatta ilikkagaqarpugut. qujanaq peqataasunut. ..uvalikkut assinga NAPASUMI ingerlanneqarpoq. Aamma Napasumi takkuttunut qujanaq. tamassi Napasormiut, Atammimmiut , aammalu soorunami sineriami TARNIP NAKORSAANUT malittarinnittut , tamassi ullorsiorfitsinni ULLORSIORLUARISI.🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️

ATAMMIK 19.juni blev afholdt Borgermøde om aftenen omkring Cannabis. Tak til de opmødte, som viste interesse og åbenhed og deltog aktivt med spørgsmål. Mødet foregik i det grønlandske sprog. Samme møde foregik i NAPASOQ om eftermiddagen. Alle i Napasoq , Atammik, og selvfølgelig alle på kysten som er "Følgere" til TARNIP NAKORSAA, ønskes alle en GOD NATIONALDAG.🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱️🇬🇱

Maniitsumi tarnikkut nappaateqartuni ikorfartuisut kursus-erput , Psykiatri-mi nappaatit sakkortunerit aammalu nalinnginnaanerusut pillugit. ullut 3-sut ingerlanneqarpoq, 13.-15.juni. aaku kursus-mi peqataasut. Maniitsumi aqutsisoq ( afdelingsleder ) Mettea R. Jeremiassen suleqatigalugu. kursus-erneq kalaallisut ingerlanneqarpoq. I Maniitsoq blev afholdt kursus for byens støttepersoner for Psykisk syge i 3 dage, 13.-15.juni. Emnet var centreret omkring de alvorligste og hyppigste sygdomme i Psykiatri. I samarbejde med Afdelingsleder Mettea R. Jeremiassen. Kurset blev afholdt i det grønlandske sprog.

Sisimiuni ullut 3-suni ( 7.+8.+9.juni ) Tarnip Nakorsaa Psykiatri-mi pikkorissartitsivoq , illoqarfimmi sulisunut, ikorfartortsinut. makku eqqartorneqarput: Psykiatri-mi nappaatit pingaarnersai, artornarnerpaallu. aamma aalakoorniutip imigassap, aammalu ikiaroorniutit, Hash-ip qanoq sunniisinnaaneri,aammalu nappaatinngorsinnaaneri atuisumut, aammalu qanoq qaratsamut qanoq sunniisarneri immikkut isiginiarneqarlutik. .. Sisimiuni immikkoortoqarfik "Pisoq", aamma aqutsisua Sven-Olov Åsblom suleqatigalugu. aakku peqataasut. 🙂 I Sisimiut blev afholdt 3-dages kursus , med Tarnip Nakorsaa som kursusholder, for byens støttepersoner, i emnerne: de alvorligste sygdomme i psykiatrien, samt alkoholens og Cannabis-s påvirkning og evt psykiske følgesygdomme, og mulige personlighedsforandringer, og især fokuseret på alkoholens og Hash-ens påvirkning af hjernen..Kurset blev til i samarbejde med "Pisoq" og afdelingsleder Sven-Olov Åsblom . Her er foto af deltagerne.🙂

[04/02/17]   § 37 atorlugu apeqqut 28.marts akineqarsimavoq ::... "2016-mi 41-riarluni pinngitsaaliissummik unitsitsisoqarsimavoq...... 2014-imi 2015-milu amerlerianngaarsimasut ( 40-ut, 50 -illu ) isumaqarpunga imatut naliliisoqarsinnaasoq : tarnikkut nappaateqartut pinngitsaalineqartut suli amerlavallaarujussuarput. tarnikkut nappaateqartut sulinneqarnerat naammaginanngilaq. erluqinarpoq pinngitsaalineqartut taamma amerlerseriarsimammata. tassa tarnikkut nappaatillit sullinneqarnerat ajorteriarsimavoq, aammalu akisunerulluni.. §-37 ikkut paasineqarpoq
aningaarsartuutit psykiatri-mi nakorsaanernut aamma 2014-15-16milu amerlateriarsimapput... 2010-11-12mi katillugit 6,83 Miil.kr-nit atorneqarsimapput. 2014-15-16-mi atukkat 9,75 Mill kr.-iusomapput. tassa 3 Mill Kr-nik amerleriarsimallutik.. suliallu pintsanngoriarnatik, akerlianik pinngitsaalineqartut amerlassusaat utuutigissagaanni tarnikkut nappaateqartut sullinneqarnerat ajorteriarluni.. akisunerullunilu.

[03/28/17]   Inatsisartuni ullut suliffiit 10-it ingerlanerani akineqartussaagaluit suli akineqanngillat.... kiisa ullut 26-it ingerlareerput.. nunatsinni demokrati atuunerluni..nappaateqartut sullinneqarnerlutik..? imaluunniit Sanap kissaatai malinneqaannarpat..nappaateqartut sumiginnaanarlugit ?

20.februar 2017.-mi apeqqut :
Inatsisartut suleriaasianni § 37 naapertorlugu Naalakkersuisunut imaattunik apeqquteqarpunga:
1) 2016-mi tarnikkut nappaateqartut pinngitsaalineqartut qassiuppat.
2) Nakorsaanernik (psykiatri-mi ) atorfinitsitsinermi , taartaasartut ilanngullugit 2014, 2015 aamma 2016-mi aningaasat atukkat qanoq amerlatigippat?
a. taakkulu aninngaasat 2010- 2011- 2012- sanilliutissagaanni, qanoq isikkoqarpat? 3) Avataaneersunik taartaasoqartitsisarnermut aningaasartuutit suliat inernerannut naapertuutinngippata (katsorsaanermi angusanut) Naalakkersuisut qanoq iliuuseqalersaarpat? (Inatsisartuni ilaasortaq Kelly Berthelsen, Inuit Ataqatigi

peqqik.gl

Tarnikkut nappaateqarneq pillugu ataatsimiinnissaq

peqqik.gl Peqqik.gl tassaavoq peqqissuseq pillugu pisortatigoortumik nittartagaq. Peqqissuseq, pinaveersaartitsineq peqqissumillu inuuneqarneq pillugit maani allaaserisat nassaarisinnaavatit.

Qeqqata kommuniani , Maniitsumi, upernaaq 2016 kursus-ertitsivunga, tarnikkut nappaateqartut ulluinnarni qanoq samminissaat, qanoq oqaloqatiginiarnissaat, ulluinnarnili qanoq inooqqataasinnaaneri pillugit. aakku Maniitsumiit oqaaseqaatsit. kursus-i assingi kommun-ini allani ingerlanneqarsinnaapput. kursus kalaallisut ingerlanneqartarpoq. illoqarfiit ataasiakkaat aamma immikkut soqutigisaminnik qinnuteqarsinnaapput.

Udtalelse fra Qeqqata kommunia, Her Maniitsoq, ved afdelingsleder M: Jerimiassen, baseret på kursusdeltagernes vurdering. Emnet er Psykiatri, og især Skizofreni, kommunikation med psykisk syge, og deres integration i samfundet. Psykiatri er et forståelsesfag, og fordi kursus-sproget foregår på det grønlandske sprog, er udbyttet af kurset større , er deltagernes vurdering. Hvilket også er tilfredstillende , for Tarnip Nakorsaa som kursus-giver.

[11/12/16]   Naalakkersuisut peqqinnissaqarfimmi nutaamik akisussaasumik toqqaanerat isumalluarnartoqarpoq, ingammik tarnikkut nappaateqartut isaanit isigalugu. 2010-mi psykiatri Inatsisartuni saqqummiunneqarmat Agathe F oqaatsit tulluuttut atorpai: ""Tarnikkut nappaateqartut kiffartuunneqarnerat"".
ukiut 3-ut kingulliit tarnikkut nappaateqartut kiffartuunneqanngivipput, akerliuanillu akisussaasumit ( Doris J.) nakkarsarneqarneqarlutik peqqutigalugu akisussaasup tarnikkut atugarisai nalugamigit. D.J taammaaallaat Sanap siulersuisui kiffartuuneqarnissaat eqqarsaatigisimavai , nappaateqartut puigorlugit.
siunissami tarnikkut nappaateqartut pitsaanerusumik kiffartuuneqalernissaat neriunartoqarpoq nutaamik akisassaasoqalernera ( A.F. )peqqutigalugu.
Peqqinnissaqarfiup suleriaasiani tamatigut napparsimasut atugarisai qitiusassapput.
neriuut: neriunarpoq siuninissami tarnikkut nappaateqartut pinngitssaalineqartut qaammatikkaartumik saqqummiuttalernissaat.

Inatsisartut Siulittaasoqarfiata aaqqissugaanik isummerfiqatiggiiffimmi , "Alloriarneq Tullia"-tut taallugu, inuiaat kalaallit kultur-ikkut, oqaatsitigut, eqqaarsariartaatsikkullu allaasuteqarnerput pingaaruteqarnera suli naqissuserneqarpoq. ingammik pisortaqarfinni , suliffeqarfinnilu nutserineq millisaqquneqarpoq. tassani anguniarneqassooq suleriaaseq eqaannerusoq anguniarlugu, aammalumi kalaallit sullitat pitsaanerusumik sullinniarlugit.
siunissaq pillugu immikkoortorpassuit kimeqartumik eqqartorneqarput. taakku tusagassiutini takuneqarsinnaapput, tusarneqarlutillu.
Tarnip Nakorsaa ilaanermini qulaani taaneqartut ilaaquffigai , uppernarsillugulu, kalaallit kultur-ikkut ,oqaatsikkut, eqqarsariataatsikkullu pingaartitai, siunissami suli erseqqinnerusumik pingaaruteqartinneqarumaartut.
isummersoqatigiinneq pivoq Ilulissani 8.-12. sept 2016.

[09/01/16]   Siunissami peqqinnissaqarfimmi Alloriarneq Tulleq : Peqqinnissaqarfiup iluani suleriaatsit eqqarsariartaatsillu Nunatsinnut naleqqussartariaqarput. imaappoq: kultur-ikkut , eqqarsariartaatsikkullu ilisarnaatigut , oqaatitsigullu immikooruteqarnerput peqqinnisaqarfiup iluani ersarinnerusumik suliariaatsit iluniitariaqarput. Nunatsinni peqqinnissaqarfik Danmark-imi napparsivinni periaatsit malinneqarpallaaqqaat. immaqa Nunatsinni periarfissanngorpoq Nunatsinni suliniartut immikkut kulturitsinnik , eqqarsariartaatinnullu ilikkagaqalaarnissaat. Soorlu Norgi-p avannaani " kultur-kompetance" atorneqartoq.

Sermitsiami saqqummiussaq tall 17.juni 2016.---i Sermitsiaq. Inuiaqatigiit pisariaqartsitai Sanap sanilliupai.Sana prioriterer ikke Samfundets behov.
Innuttaasut pisinnaatitaafii sumiginnakkat. Borgerrettigheder tilsidesættes.

Sermitsiami "Tarnip Nakorsaa"-ta saqqummiussai 20.maj pinngitsaaliilluni unitsitsisarnerit pillugit.
Artikel i Sermitsiaq d.20 maj af "Tarnip Nakorsaa" ang. tvangsindlæggelser.

[05/12/16]   Unnummut KATUAMI ataatsimiitoqarpoq HASH pillugu. Inuit 9-it immikkut ilisimasallit saqqummiipput, RADIO-ukkullu toqqaanaq aallakaatinneqarluni.
HASH-ip inuiaqatigiinnut sunniutipilui makku taakkartorneqarput:
1 ) angajoqqaat hashi-tortut meeqqaminnik sumiginnaanerat.
2 ) HASH-atuisut inuusissigaluttuinnarnerat, allaat meeqqat atuisalernerat.
3) HASH-I qaratsamut sakkortuumik sunniuteqartarpoq, atuisumullu "naalaganngorluni", ( tassa atuisumit naggaarsinnaajunnaarneqarluni.
4) Hash -i ilaqutariit aningaasaatai nunguttarpai, kommuunimiillu aningaasat tungaatigut ikiorneqarqullutik.
5) HASH ilaqutariinnik avissaartitsisarpoq . atuisoq qimataalluni.
6 ) HASH qaratsamut sunniinermini inuusuttut ilinniarnissaagaluat akornusertarpaa...qaratsap pisinnaanera killilersimaarlugu.
...ilaalu ilanngullugit..

eqqartuinermi saqqummerpoq HASH-ip inuiaqatigiinut sunniutipilui ima sakkortutigisut, akuersaarneqarsinnaangitsut, aammalu arlaatigut inuiqatigiinniit iliuuseqartoriaqartoq, soorlu QAAMMARSAANEQ suli allisarlugu.
aamma saqqummiunneqarpoq HASH-imik nunatsinnut eqqussuisut, aningaasatigut kisimi pinerluuteratik, kisiannili pinerlunnerat suli annerusutut / ajornerusutut nalilerneqarsinnaasoq, tassa eqqussuineq kingunerusarmagu meeqqanik sumiginnaaneq, inuusuttut ilinniarnissaat akornuserlugu, ilaqutariit aningaasatai sequmillugit, ilaqutariinnillu avissaartitsineq.
immikkut ilisimasallip ilaat saqqummiuppaa "hash-igooq qasusunit qasuersaataasarami".. Tarnip Nakorsaanit isigalugu qasusoortut sorunami immikkut pisariaqartitsissapput ikiorserneqarnissaminut. allatuuuli ikiorserneqarlutik.
aperisut arlaata eqqumiigaa Naalakkersuni Akisussaasup "HASH-psykose eqqartormagu kisiannili TARNIP NAKORSAA-nik immikkut ilisimasalinni issiasoqanngimmat. tassani Tarnip Nakorsaa ilaasimasuuguni HASH-ip qaratsamut qanoq sakkortutigisumik sunniisinnaanera , suli erseqqarinnerusumik saqqummiunneqarsimassagaluarpoq.

Tarnip Nakorsaata Sermitsiami 22.04.16-mi , SANA-mi siulersuisut kukkusumik atorfinitsittisarneri pillugit allagaqaatai.

Artikel i Sermitsiaq 22.04.16 fra Tarnip Nakorsaa om manglende kvalitetskontrol hos Sundhedsledelsen i Psykiatri.

Nakorsaanerup, Sana-mi suleqatiginikuusama, Jesper Schou-p Sermitsiami, 11.marts ilanngussai.

Kollega, overlæge Jesper Schou's artikel i Sermitsiaq d.11. marts.

[02/29/16]   Tarnip Nakorsaa Sermitsiami tall.26.febr 2016 imatat allagaqarpoq : "Sana-mi Sundhedsledelse Psykiatrip ajotoorneranut akisussaavoq."

Tarnip Nakorsaatut Isumaqartuarpunga Peqqinnissaqarfiup iluani nappaateqartut sullinneqarneri tamatigut pingaaruteqarnerpaajusut salliutittasariaqartut.
..Sundhedsledelse-lu akerlianik nammineq pingaartinnerulluni, allasumik periaaseqartarpoq , nappaateqartut ajornartorsiutai alarlugit, nammineq naalagaaniarneq pingaartinnerullugu.
Sineriammi psykiatrip iluani ajunngitsumik suliniaraanni, soorunami najoqqutassaqarpoq, Sundhedsledelse-lu ukiut kingulliit siunersorneqartaraluarpoq, kisianni nammineq isummatik kukkusut malittariinarlugit.. soorunami taamaalioraanni psykiatriimi nakorsaariaatsit ajotuussapput.
Qaammat kingulleq pisimasorpassuit.. nappaateqartut siorasaarisut, Danmark-imiit timmisartorsuarmik , Herculesfly-mik, politiinik tikisitseneq, pinngitsaaliinerit 50-it 2015-mi… tamakku tamaasa erseqqissumik.. paatsuugassaanngitsumik.. takutippaat, psykiatrip Nunatsinni ajutoornera..
Psykiatri tassaavoq nappaatit immikorluinnaq isigisariallit.. nappaatit taakkuupput nappaatini tamani inuiaqatigiit paasinnittaasianut atalluinnartut. .. Nappaatit taakkuuput kulturimut , aammalu kalaallit oqaasiinut atalluinartut. Taakku isummat Sundhedsledelse-mit sumiginnarneqarput..
Inatsisartut ukiakkut 2013-mi eqqartorpaat aallajangersarlugulu Psykiatriip iluani kalaallisut oqaatsigut pingaaruteqarneri. Sundhedsledelse-mit tusaaneqanngilaq..ukioq taanna tarnip Nakorsaa kalaallisut oqaluttoq soraarsippaat…sooq ?.Tarnip nakorsaa psykiatri sineriammi pitsaasumik ingerlanissaa siunnersutigimmagu, tamanna isuma ”illoyal ”-litut Ledelse-mit nalilerneqarpoq , nakorsarlu soraarsitaaluni..Tarnip Nakorsaata siunnersuuttai taaku malinneqarsimasuuppata ullumikkut pinngitsaalisaasut taammak amerlatigissanngikkaluarput. !
2010-mi Tarnip Nakorsaa eqqortumik suleriaaseq takutippaa Telepsykiatri atorluarneratigut, pinngitsaaliinerit 3- ( pingasut ) –suinnanngortillugit…
allaat februarimi 2014-mi Sundhedsledelse Europamiit ( EPA = Europian Psychiatric Association ) Sermitsiakkut siunnersorneqarpoq, aamma siulittuisoqarluni, Sunhedsledelse psykiatriimi Kulturi, oqaatsillu pingaaruteqarneri najoqqutassatut atunngikkunikku Psykiatri isasoorsinnaasoq.. Psykiatri ullumikkut nunatsinni tassunga killippoq..
tarnikkut nappaateqartut Nunatsinni sullikkusuppakka. Kisianni Sundhedsledelse maannakut sullikkususunngilara.. Psykiatriimi qanittukkut saaffiginnippunga ajornartoorfimmi ikiuerusullunga. Naggaarneqarpunga..taammatumik Nunatsinni kissaatigineqarpat Tarnip Nakorsaa arlaatigut ikiuisinnaasasoq Naalaakersuisut nammineq saaffiginnittariaqarput. .. Sundhedsledelsi-unngitsoq.
Tarnip Nakorsaa..

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Klinik-listen i Nuuk?

Klik her for at gøre krav på din sponsorerede liste.

Sted

Internet side

Adresse


Nuuk
3900
Andre Rådgivning og psykisk helbred i Nuuk (vis alle)
Inunnik isumagittutut sulineq, ilaqutariinnut siunnersuineq Inunnik isumagittutut sulineq, ilaqutariinnut siunnersuineq
Box 251
Nuuk, 3900

Oqaloqateqarneq siunnersorneqarnerlu meeqqamut, inuusuttuaqqamut angajoqqaamullu. <3

Nammineq Coaching Nammineq Coaching
Box 251
Nuuk, 3900

Coaching-mi periuseq atorlugu inuttut inuunermi ineriartorneq. +299 55 34 94 Aqutsisunut pikkorissaaneq aamma ingerlattarpara.

Inuunerissaavik - Psykoterapi Inuunerissaavik - Psykoterapi
Postbox 4005
Nuuk, 3900

Familiebehandlinger - Rådgivning for pårørende af misbrugere - Krisehjælp - Psykisk førstehjælp - Familiehøjskoler - Personlig udvikling m. m.