16/11/2025
✨ FØLER DU DIG VIGTIG NOK TIL AT HEALE? ✨
Et tema jeg selv har arbejdet meget med, er at føle mig vigtig. Og det er også et gennemgående tema hos mange af dem, jeg arbejder med – for ikke at sige de fleste.
Dette tema kan have mange lag.
✨ Føler du dig vigtig overfor andre?
✨ Føler du dig vigtig for dig selv?
✨ Føler du dig vigtig nok til at heale?
Eller mærker du måske endda en ubevidst stress omkring at føle dig vigtig – fordi det er en uvant følelse for dig og din krop?
I går havde jeg en session med en ny klient 💜. Vi startede med følelsen af selvsabotage – ikke at få gjort de ting, der støtter hendes heling. En af grundene til dette, kom hun frem til, handlede om følelsen af ikke at være vigtig. Vigtig for andre – og vigtig nok for hende selv.
Når vi har overbevisninger om, at vi ikke er vigtige, så spejler livet det hele tiden tilbage til os. Vi tiltrækker mennesker og situationer, der bekræfter følelsen – og når vi er alene, fortsætter vi den selv, ved at undlade at gøre det, der faktisk nærer os.
Derfor er det så vigtigt at vende disse overbevisninger til nogle, der støtter os – fx:
✨ “Jeg er vigtig for mig selv.”
💫 “Jeg ved, hvordan det føles at være vigtig.”
🌟 “Jeg er vigtig nok til at heale.”
🌙 “Jeg ved og føler, at jeg er vigtig – bare fordi jeg er mig.”
Der kan ligge mange begrænsende overbevisninger bag dette tema, og de kommer stille og roligt til overfladen, når vi arbejder med underbevidstheden.
Jo mere de bliver erstattet med nye, støttende overbevisninger, jo stærkere bliver følelsen af at være vigtig og betydningsfuld –og pludselig begynder verden at spejle dén følelse tilbage til os 💜
Det er så smukt og magisk – hvordan vi selv kan skabe vores liv, præcis som vi ønsker det 🌻