Velkommen til Mailundklinikkens Facebook-side, der drives af Anja, som er autoriseret psykolog.
24/07/2025
Klinik for ergoterapi har slået dette op, som jeg hermed deler med jer alle. Det er et relevant afsnit for alle, som har hjemmeboende børn. Det handler om den krævende opgave og ansvar det er for forældre at hjælpe barnet til at lære at regulere sig selv. Mette fortæller med både indsigt og humor om dette vigtige emne.
18/05/2025
Min dygtige kollega har medvirket i en podcast som får min allervarmeste anbefaling. Mette er selvstændig ergoterapuet, og hun hjælper familier til en hverdag med bedre trivsel. Ved hjælp af en solid indsigt i barnets nervesystem, kan opnås en forståelse af, hvad barnet kommunikerer, og har brug for. Med få greb kan fokus flyttes fra tvivl og afmagt, som vi alle kender til, til positiv aktivitet med, og relation til barnet.
15/02/2024
Nyhed - børnegruppe. Legeterapi, måske er det noget for dit barn eller et barn du kender? Vi glæder os til at se dig i Mailundklinikken på Åby Torv.
12/02/2024
Nyt - Åben børnegruppe for alderen 7 - 11 år. Som noget nyt afholder Anja Mailund, der er certificeret i legeterapi, børnegruppe på Åby Torv hver 2. Lørdag eller søndag kl 13.00 - 14.15. Legen er et mål i sig selv, og derudover er legeterapi internationalt anerkendt som metode til at styrke selvfornemmelse, krops- og følelsesbevidsthed, og dermed en bedre trivsel og evne til at være i nuet. Kontakt Mailundklinikken for mere information.
22/01/2023
(Del gerne)
Nyhed - Gruppeforløb for unge
Er du mellem 18 - 28 år? Er du plaget af f.eks. selvkritiske tanker, overtænkning, indre uro, grubler over sociale situationer, eller har du besvær i relationer? Mailundklinikken - Psykologvirksomhed udbyder et gruppeforløb, hvor der vil blive arbejdet med bl.a. disse emner, så de bliver mindre styrende for det liv, du lever.
Gruppen vil mødes over 5 gange med opstart i maj 2023. Der vil maks. være 5 deltagere pr. gruppe.
Gruppen mødes 1. gang torsdag d. 11. maj og har sidste mødegang d. 15. juni. Der er mødepligt, og man binder sig derfor til alle 5 gange. De øvrige 3 torsdage er 25. maj, 1. juni og 8. juni.
Mødetidspunktet er torsdage kl. 16.00 – 17.30.
Der vil være to gruppeterapeuter tilstede hver gang. Torun er pædagog og har mere end 30 års erfaring med at arbejde med unge. Anja er psykolog, og har mere end 20 års erfaring med unge og med at lede forskellige gruppeterapeutiske forløb. Der vil være fokus på at gruppemedlemmerne giver konstruktiv feedback til hinanden, og også på de strategier, vi hver især har for at håndtere forskellige situationer. Der er tavshedspligt for alle.
Formen er, at der hver gang er en kort runde, hvor det indkredses hvilket emne som gruppen vil arbejde med. Gruppeterapeuterne kan også inspirere med nogle forslag til emner, som gruppen har lyst til at arbejde med, og kan tage udgangspunkt i alle typer af situationer fra hverdagen.
Prisen er 3450,- for alle 5 gange. Der er mulighed for tilskud fra sygesikringen Danmark, hvis man har et medlemskab.
18/08/2022
Det er med stor begejstring, at Marta nu også udbyder samtaler i klinikken. Hun vil varetage samtaleterapi inden for områderne angst, depression, parforholdsproblemer, familiekonflikter, misbrug mv.
Kig ind på www.mailundklinikken.dk, hvor du kan læse mere om, hvad vi tilbyder, og hvordan du booker en samtale.
Vi glæder os til at tale med dig.
Del gerne.
Anja Mailund er autoriseret psykolog. Hun er bosiddende i Aarhus-området. Uddannet psykolog fra Aarhus Universitet. Har erhvervserfaring fra bl.a. bostedet Holmstrupgaard, Center fra Spiseforstyrelser, Landsforeningen for Efterladte (medstifter) samt foreningen Børn, unge og Sorg. Hun udbyder samt...
23/02/2021
SPECIALIST i Børnepsykologi! Efter 3600 timers psykologisk praksis samt 600 timers supervision, egenterapi og teoretisk uddannelse, blev jeg tidligere på måneden Specialist i Klinisk børnepsykologi.
Hvis dit barn har brug for hjælp, eller du har brug for professionel hjælp i forhold til dit barn, så tøv ikke med at kontakte mig på 30 24 00 58 eller kontakt@anjamailund.dk.
15/12/2020
Landsforeningen for efterladte har for nyligt udgivet et nyhedsbrev, hvor jeg har skrevet en artikel om ‘Sorgens mange ansigter’, som du er velkommen til at læse her:https://efterladte.dk/wp-content/uploads/2020/12/EfterladteNyhedsbrev_DEC20_web.pdf
Må gerne deles.
14/04/2020
På min hjemmeside, kan du nu læse mere om min erfaring samt hvilke områder jeg behandler: https://anjamailund.dk/profil/
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du ønsker en samtale.
Jeg har mere end 10 års erfaring fra Center for Spiseforstyrrelser i Risskov, og fra arbejde i en regional psykiatrisk døgnbehandlingsinstitutuion, og har desuden fungeret som ekstern underviser på VIA College i dokumenterede behandlingsmetoder til samtaleterapiog behandling.
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Mailundklinikken - Psykologvirksomhed sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Kontakt Praksis
Send en besked til Mailundklinikken - Psykologvirksomhed:
Det er almindeligt periodisk at miste kontakten med sig selv, eller med andre mennesker. Derved mistes ofte fornemmelsen af egne behov, følelser eller ønsker. Muligvis ledsaget af ubehag, som nogle beskriver som tomhed, energiforladthed eller forvirring omkring hvem man er. Måske mistes også en grundlæggende fornemmelse af, hvad der er vigtigt, og hvad der har betydning.
De fleste mennesker stræber efter at blive forstået og accepteret som de personer de er, og at få optimale udfordringer. Når dette ikke lykkes, er det kilde til generelt ubehag og andre mulige ubehagelige følgevirkninger.
Jeg kombinerer flere behandlingsmetoder på baggrund af forskningsbaseret viden og mine erfaringer, sammenholdt med de ofte vidt forskellige temaer mine klienter bringer til.
Jeg har solid erfaring fra regionspsykiatrien samt fra forskellige organisationer i privat regi, med følgende samtale- og behandlingsmetoder:
Psykoanalyse samt nyere mentaliseringsbaseret tilknytningsteori og behandling