
20/07/2025
Kære fysioterapeut – vi vil gerne høre fra dig!
Vores søsterklinik har brug for hjælp
FysioDanmark Roskilde søger en ny kollega, og måske er det dig?
Vi har brug for en fysioterapeut, der – ligesom os – brænder for at bidrage til folkesundheden og ønsker at gøre en forskel for mennesker i og omkring Roskilde.
Du behøver ikke være erfaren – bare engageret og med hjertet det rette sted.
Du behøver ikke have en lang liste af kurser eller mange års erfaring endnu – Til gengæld leder vi efter dig, der:
· brænder for at hjælpe mennesker til en stærkere og sundere hverdag,
· har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt,
· og som gerne vil være en del af et dedikeret og ambitiøst team.
Hvad skal du arbejde med?
Du bliver en del af et team, som hjælper mennesker med gener i ryg, nakke, hofter, knæ, skuldre og fødder og andre problemer i bevægeapparatet. Vi tror på at det bedste forløb indeholder en kombination af specifik og generel træning, manuel behandling, og nærværende kommunikation.
Du vil både have opgaver på klinikken og i vores team, som arbejder med Sundhedsordningen i Roskilde Kommune.
Om os
Vi er en moderne klinik med et stort træningscenter, tre holdsale og en kultur, hvor kollegaskab og trivsel har høj prioritet.
Vi er kendt som en arbejdsplads, hvor der er plads til at være sig selv, en uformel, men seriøs tilgang til vores arbejde.
Vi prioriterer både faglig udvikling og sociale fællesskaber, så du bliver en del af et sted, hvor det er rart at være – både for patienter og medarbejdere. Du kan se mere om os her: https://lnkd.in/dubbjBgE
📅 Praktisk info
· Ansøgningsfrist: 15. august (men send gerne hurtigst muligt)
· Ansættelse: Snarest muligt
· Løn og vilkår: Funktionæransættelse som minimum overholder Basiskontrakten.
📧 Send dit cv og ansøgning til:
Adm. direktør Niels Erichsen
ne@fysiodk.dk
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores team.