19/08/2020
For tit bliver faderen som en anden mor, ægtemanden som en anden kone og manden som en følelsesmæssigt uartikuleret kvinde.
Det går ikke. Vi må tage vores liv på os som Mænd.
En usentimental, kropsligt registrerende adgang til vores følelsesliv er medicin mod det virvar af budskaber om, hvordan vi skal og kan være mænd.
De mænd jeg møder i klinikken, er optaget af at tage vare på deres kvinde og deres børn, på deres arbejdsopgaver og det samfund, de lever i. Men nogle er ikke gode til at registrere og beskrive det, vi psykologer kalder deres egen ‘indre verden’.
Og der er en større kulturel og historisk kontekst for det:
Traditionelt at mandekroppen og -sindet har været betragtet som et arbejdsredskab, og idealet har været, at det er lydigt.
Og på den anden side, at forventningen om at være følsom følger en standard for at rapportere om sit følelsesliv, der er domineret af de kvindelige fællesskabers sprog for, hvordan vi har det sammen.
Når mænd skal leve op til begge idealer ender vi i et dilemma, allertydeligst i vores parforhold.
Hent noget af den gamle manderolles styrke tilbage:
Tag den forpligtelse, som din relation som ægtefælle, far og samfundsborger giver dig, og brug dine følelser til at forstå og møde den. Følelser er ikke noget vi bare sidder og har sammen, de er vigtig information om dine livsopgaver.
Byg din evne til interoception op ved at spørge:
Hvad sker der i din krop lige nu? Og hvad fortæller det dig om, hvad du må gøre med den opgave eller den person, du har foran dig?