Fødegangen i Aabenraa

Fødegangen i Aabenraa Historier fra fødegangen + nyttig viden til dig, der er gravid, skal føde hos os eller lige har født. Dette er Fødegangen i Aabenraas officielle Facebookside.

Her fortæller vi om stort og småt fra fødegangen herunder nyttige oplysninger til dig, der er gravid, skal føde hos os eller lige har født. Der vil løbende komme opdateringer med nyheder, facts og info, som du er meget velkommen til at dele, like eller kommentere. Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til konkrete personsager eller hvis du ønsker at klage, beder vi dig om at benytte de officielle kanaler, du kan finde vejledning hertil på Sygehus Sønderjyllands hjemmeside under patientrettigheder. Du kan finde mere information om os, samt hvilke tilbud der er til gravide, fødende og nybagte familier på Fødeafdelingens hjemmeside: https://sygehussonderjylland.dk/gravid

DISCLAIMER
Personlige helbredsmæssige spørgsmål kan ikke besvares via Facebook pga. tavshedspligt og regler for personlige oplysninger. Har du helbredsmæssige spørgsmål eller spørgsmål om dit specifikke forløb, skal du kontakte din jordemoder eller din læge. Vi opfordrer alle til at holde en god tone på Facebooksiden, ligesom vi opfordrer til ikke at nævne navne eller viderebringe personlige oplysninger som CPR-nummer og navne på personer. Hvis vi vurderer, at et indlæg er anstødeligt, upassende eller ulovligt, sletter vi det. I så fald får du besked om at dit opslag er slettet og hvorfor. Reklamer i indlæg, kommentarer o.l. slettes også. Vi henviser i øvrigt til Facebooks Fællesskabsregler: https://www.facebook.com/communitystandards

Selvom vi altid bestræber os på, at det vi publicerer på siden er 100% korrekt, kan vi ikke altid garantere for det, og vi påtager os ikke ansvar for eventuelle fejl og udeladelser. Vi tager heller ikke ansvar for oplysninger og indlæg, som andre publicerer på siden. Vi forsøger at besvare eventuelle spørgsmål hurtigst muligt, men beder om forståelse for at fødslerne prioriteres højest, så der kan blive lang svartid ved travlhed på fødegangen.

🌍✊ 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag ✊🌍I dag markerer vi kvindernes internationale kampdag – en dag hvor vi f...
08/03/2026

🌍✊ 8. marts – Kvindernes Internationale Kampdag ✊🌍

I dag markerer vi kvindernes internationale kampdag – en dag hvor vi fejrer de fremskridt, der er skabt, men også minder hinanden om, at kampen for ligestilling langt fra er slut.

Vi hylder de kvinder, der gennem historien har kæmpet for rettigheder, muligheder og frihed – og vi anerkender alle dem, der hver dag fortsætter kampen i både små og store fællesskaber.

Ligestilling handler ikke kun om kvinder. Det handler om et mere retfærdigt samfund for os alle.

Lad os bruge dagen til at lytte, støtte hinanden og arbejde videre for en fremtid med lige muligheder, respekt og plads til alle. 💜🩷🩵

🇩🇰 Danmark er det første EU-land, der har elimineret mor-til-barn-smitte med HIV og syfilis! 🇩🇰Danmark er officielt aner...
06/03/2026

🇩🇰 Danmark er det første EU-land, der har elimineret mor-til-barn-smitte med HIV og syfilis! 🇩🇰

Danmark er officielt anerkendt af World Health Organization (WHO) for at have elimineret overførsel af HIV og syfilis fra mor til barn 🌍👶🏻

På fødegangen mærker vi hver dag betydningen af forebyggelse, tryghed og tidlig indsats. Bag anerkendelsen ligger mange års målrettet arbejde fra jordemødre, læger, sygeplejersker og øvrige sundhedsprofessionelle – og ikke mindst de gravide selv 🫄🏻🤰🏼🫄🏾🤰🏻

En sejr for lighed i sundhed, for forebyggelse – og for alle de børn, der får den bedst mulige start på livet ❤️

Vi er så klar til forår og alle planter, træer og buske der springer ud 🌱🌷🌳 Men inden vil vi lige vise - og glæde os ige...
02/03/2026

Vi er så klar til forår og alle planter, træer og buske der springer ud 🌱🌷🌳 Men inden vil vi lige vise - og glæde os igen over alle de nyfødte der kom til verden her hos os i Aabenraa i vinterens sidste måned februar ❄️☃️

🌸 Sjældnedagen 2026 – Sammen gør vi en forskel 🌸I dag markerer vi Sjældnedagen – en dag med fokus på de mange mennesker ...
28/02/2026

🌸 Sjældnedagen 2026 – Sammen gør vi en forskel 🌸

I dag markerer vi Sjældnedagen – en dag med fokus på de mange mennesker og familier, der lever med en sjælden sygdom. På fødegangen i Aabenraa er vi stolte af at være en del af den vigtige indsats, der starter allerede ved fødslen 👶🏻

Hvert år fødes der børn med sjældne sygdomme – nogle opdages hurtigt, andre tager længere tid at identificere. Tidlig opsporing kan have afgørende betydning for barnets behandling og livskvalitet.

Derfor tilbyder vi alle nyfødte den såkaldte hælprøve (PKU-prøven). Prøven tages få dage efter fødslen og sendes til analyse hos Statens Serum Institut (SSI). Her undersøges barnet for en række sjældne, men alvorlige medfødte sygdomme.

Hælprøven er frivillig, men vi anbefaler den, da den kan gøre en livsforandrende forskel. Mange sygdomme kan behandles effektivt, hvis de opdages tidligt – og i nogle tilfælde kan alvorlige følger helt forebygges. I Danmark har vi gjort det i over 50 år.

Sjældnedagen minder os om, hvor vigtigt fællesskab, oplysning og forskning er. Sammen kan vi skabe bedre vilkår for børn med sjældne sygdomme og deres familier 💜

Har du spørgsmål om hælprøven eller vores tilbud på fødegangen, er du altid velkommen til at tale med os.

‼️‼️VI FLYTTER‼️‼️Vi har i dag set de sidste gravide i vores lokaler, som nu er fyldt med flyttekasser📦🧑‍🔧Fra d 2/3-26 f...
26/02/2026

‼️‼️VI FLYTTER‼️‼️

Vi har i dag set de sidste gravide i vores lokaler, som nu er fyldt med flyttekasser📦🧑‍🔧

Fra d 2/3-26 flytter jordemoderkonsultationen fra Opnørplads og op på sygehuset i område 500✅
Det er således IKKE på fødegangen, men i et andet område😉
Følg skiltene til område 5️⃣0️⃣0️⃣ og “Jordemoderkonsultation”, eller spørg i informationen - så kan de guide jer vej 🛣️🏥👏🏼

Det er snart weekend, I må have en rigtig dejlig én af slagsen 🥳🤩🥰

👏🏼🥳🤩🙌🏻🎉HURRA, HURRA 🎉🙌🏻🤩🥳👏🏼 I fredags var en stor dag for os på fødegangen 🤩Alice, en af vores kære social- og sundsheds...
23/02/2026

👏🏼🥳🤩🙌🏻🎉HURRA, HURRA 🎉🙌🏻🤩🥳👏🏼

I fredags var en stor dag for os på fødegangen 🤩
Alice, en af vores kære social- og sundshedsassistenter, fik overrakt en fornem fortjenestemedalje for 40 års ansættelse på Sygehus Sønderjylland. 30 af de 40 år, har været på fødegangen💖👶🏼🌸
Alice er en stor del af vores afdeling den dag i dag og har i mange år været vores arbejdsmiljørepræsentant🥳👍🏻 Vi er så glade for Alice, hendes engagement, humør og personlighed😍

Alice fortæller selv, at det vigtigste i hendes arbejde er, at hendes kolleger har et godt arbejdsmiljø og en høj faglighed🧠👩🏼‍⚕️

Hun fortæller også at det er en meget stor ære for hende, at have været med til at hjælpe så mange børn til verden🗺️ 👶🏼🧑‍🧑‍🧒‍🧒♥️

Vi håber at I vil sende lidt (velfortjent) kærlighed afsted til Alice i kommentarerne 🥰

I uge 6 blev det til et skønt gensyn med “gamle” studerende, ligesom vi kunne sige velkommen til et nyt hold af aspirere...
20/02/2026

I uge 6 blev det til et skønt gensyn med “gamle” studerende, ligesom vi kunne sige velkommen til et nyt hold af aspirerende jordemoderstuderende 🤩 ❤️

De sidste 2 uger har været fantastiske, og vi håber at I - i lige så høj grad som os - nyder at have de studerende med i jeres forløb 🥰

På billedet (opslået med samtykke), ses de 14 studerende, som I vil kunne finde i afdelingen det næste halve år. Glæd jer til at møde dem 🥰
Ps. på billedet vil I også kunne spotte vores dygtige uddannelsesansvarlige jordemødre 😍

Er du gravid og mellem uge 20+0 – 24+6 eller uge 30+0 – 34+6, så kan du nu nå at tilmelde dig til vores nye hold for gra...
18/02/2026

Er du gravid og mellem uge 20+0 – 24+6 eller uge 30+0 – 34+6, så kan du nu nå at tilmelde dig til vores nye hold for gravide! 💪🤩

Mødegangen vil bestå af både noget fysisk, men også oplæg som giver gode råd og vejledning bla. om:
- Graviditet (Kroppens forandringer, bækkengener og træning)
- Fødsel (Gode fødestillinger og bevægelse under fødslen)
- Efter fødslen (delte mavemuskler og genoptræning)

Find linket i kommentarsporet og skynd dig at tilmelde dig! 👇

Så blev det fredag! 💃 Her på fødegangen kunne vi i denne uge fejre, at vores cheflæge Kiki er fyldt 50 🥳🎉 “Marcipansvine...
13/02/2026

Så blev det fredag! 💃 Her på fødegangen kunne vi i denne uge fejre, at vores cheflæge Kiki er fyldt 50 🥳🎉 “Marcipansvinet” er blevet foreviget i porcelæn, og som Kiki så fint siger “så gør det ikke ondt at fylde rundt” 😍

🎉Som noget helt nyt🎉Nu tilbyder vi som et supplement til vores fødselsforberedelse hold for gravide med fokus på bevægel...
10/02/2026

🎉Som noget helt nyt🎉

Nu tilbyder vi som et supplement til vores fødselsforberedelse hold for gravide med fokus på bevægelse og træning i graviditet. 🏃‍➡️🌳

Det består af et teoretisk oplæg og fysisk aktiv deltagelse (60 min) på et niveau, hvor alle kan være med. 🤼 🏋️

Holdene består af to dele,
Del 1) mellem uge 20+0 – 24+6
Del 2) opfølgende hold mellem uge 30+0 – 34+6.

Det er mest fordelagtigt at komme på begge hold, men ikke en nødvendighed. 😉

👀 Emner som vi bl. a. vil berøre er:
💪🏼Kroppens forandringer under graviditeten

💪🏼Anbefalinger for træning – og fordelene herved

💪🏼Gener i graviditeten i relation til fysisk aktivitet

💪🏼Delte mavemuskler

💪🏼 Bækkengener, og råd herfor

💪🏼 Fødslens faser og barnets vej gennem bækkenet

💪🏼Bevægelse under fødslen

💪🏼 Gode hvile- og fødestillinger

💪🏼Pressefasen – og hvordan du kan arbejde med kroppen

💪🏼Efterfødselsperioden (inkontinens, nedsynkning, bristninger, bækkenbund og sexliv)

➡️ Så hop ind og tilmelde dig på vores hjemmeside eller se linket som smides i kommentarfeltet. 🤰🏼

Er du gravid, skal du være nogens mor? Er du allerede nogens mor, har du en mor, eller kender du en mor?💓To af vores jor...
09/02/2026

Er du gravid, skal du være nogens mor? Er du allerede nogens mor, har du en mor, eller kender du en mor?💓

To af vores jordmødre, Christina Prinds og Maiken Fabricius Damm, har i fællesskab med bl.a. filosoffer, forsket i betydningen af den store livsforandring et moderskab er 🤰🏼✨
Denne forskning har resulteret i denne flotte bog, som Christina her på billedet, så flot viser frem 📚🖊️

📎Nedenfor, kan I læse et uddrag af Gyldendals egen introduktion af bogen:

“NÅR ET BARN FØDES, FØDES EN MOR inviterer til refleksion over, hvordan graviditet og moderskab forandrer en kvindes liv. Glemte minder kan blive lysende klare, og både kendte og nye følelser dukker op. Døden, som man før har kunnet holde på afstand, kommer tæt på. Og kærligheden viser helt nye sider. Angst og uro får en ny plads. Sammen med livskraften og lykken i at kunne bringe et nyt menneske til verden.”

📍Bogen udkom d 23. Januar, så den er helt ny👌🏻

👀 Piiiisssst, den ligger også som lydbog 🎧

🎉✨🎉✨
04/02/2026

🎉✨🎉✨

📺PREMIERE på DOKUMENTAR FILM 👶

🎥Onsdag aften kl. 21.40 på TV2 kan du se dokumentarfilmen "Jordemoder - Mellem liv og død", som er optaget på Fødegangen i Aabenraa.

🎬Filmen er baseret på serien, som tvSyd sendte for nylig, men nu i en 40 minutters version.

✨Premiere på TV2 - ligger på tv2play

👩‍⚕️Go' Aften Live (ca. 17.35): Mød jordemoder Mia og instruktør Louise Leth

👩‍🔬Go' Morgen Live (torsdag): Mød forsker og jordemoder Christina Prinds

📲 Filmen er nu tilgængelig på TV2 Play, sammen med hele serien. Serien er også stadig tilgængelig på tvSyd Play (gratis)

Adresse

Kresten Philipsens Vej 15
Aabenraa
6200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fødegangen i Aabenraa sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type