Begravelsesforretningen Kirsten og Rejner

23/09/2025

♥️❤️♥️ Nytår er lig med status - status over det år, der gik. Det gamle år er omme, inden du ser dig om. Det har for mange bragt alvor ind i livet med sygdom og død som følgesvend.

♥️♥️♥️ Mange har skullet forholde sig til en ny tid og finde vejen frem - bygge en bro til fremtiden, hvor kærligheden til den, som man har mistet, skal være en del af ens fremtidige liv omend på en anden måde end tidligere - for den elskelige person, som man har mistet, er til tid og evighed stadig en del af ens liv og ej længere væk end en tanke ♥️

🌹🌹🌹 Prøv at tænke den tanke, at ingen er uundværlige, men helt klart uerstattelige ♥️ for hver især er vi jo en original og ikke bare en kopi. Ingen vil kunne udfylde vores plads på helt samme måde, som vi selv ville kunne.

Det betyder ikke, at vi IKKE skal møde nye mennesker og indgå i nye relationer på vores vej og heller ikke, at vi ikke må finde støtte og ny kærlighed hos nye venner. - Det, vi skal gøre os klart, er, at vi bærer dem med os videre i livet, som vi har mistet, uanset om vi møder nye venner. Vi er blevet præget, af dem vi har mistet.

❤️❤️❤️ Det er en god ting, at vi er blevet rigere på erfaring og mere bevidst om, at livet kan være skrøbeligt, og derfor skal vi leve hver dag og passe på hinanden.

❤️❤️❤️ Det kan være svært at komme videre i livet - hvad forventer omverdenen af os?
hvad kan vi tillade os?
hvad sker der, når vi sprænger rammerne?
og er det noget, der får os til at holde os tilbage i livet, og er det det, vi skal.

I 1999 mistede jeg min mand pludseligt. Han faldt om med en blodprop i bagvæggen af hjertet. Intet varsel og ingen smerte i forvejen.

Vores søn var 17 år og en god måned efter blev han 18 år. Min mand og min søn havde talt om, at der skulle være fest, når han blev 18 år, og han skulle på diskotek, for nu kunne han ikke afvises i døren mere på grund af alder.

Hvad gør man nu, min mand og min søns far var død, og 18-års fødselsdagen står for døren. Hvad kan man tillade sig? Jeg tænkte en hel del over det i tiden efter min mands død og indtil beslutningen om fødselsdagen blev taget.

Som jeg sagde til min søn: Du og din far havde ønsket, at du fik alletiders dag. Jeg tænker, at hvis vi vender det hele lidt på hovedet, og forestiller os, at det er mig, din mor, der er død, og jeg ville sidde oppe på en lille sky og kigge ned, så ville jeg selvfølgelig gerne have, at min søn var ked af det, for jeg ville ønske, at jeg havde betydet noget for ham, men hvis jeg opdagede, at min søn forblev i denne tilstand og sad, og ikke kunne komme videre i sit liv, ville jeg blive meget ked af det, fordi jeg så ikke havde givet ham de redskaber, der skulle til, for at han kunne leve videre og få noget ud af sit liv.

Jeg har på det her tidspunkt kendt din far i 24 år, og 24 år går man ikke igennem sammen, uden at vide, hvad den anden tænker og føler langt hen ad vejen. Derfor vidste jeg også, at din fars måde at tænke på, lå ret tæt på min måde. Derfor kan jeg med ro i sindet sige til dig, at selvfølgelig skal du have din 18-års fest og selvfølgelig skal du på diskotek - det ville din far have ønsket.

Med den erfaring jeg har i livet, ved jeg, at sorgen melder sig, når den har behov for det, men glæden skal man kæmpe og arbejde for.
Jeg ved også, at der ikke kommer gode venner hver aften og holder een ved selskab i året efter, at man er blevet alene. Det er op til een selv, om man er i stand til at nå op i lyset, og hvordan vejen skal være.

Tænk på, at med glæde kan du være med til at gøre livet lyst og dejligt for dine børn eller dine forældre, den af dem, der er tilbage nu.

For at du kan skabe glæde for andre, skal du selv have set lyset igen, og hvem skal hindre dig i det, andre end dig selv. Du har ansvaret for dit liv og for relationen til dine børn.

Nyd livet, gør hvad du har lyst til i dit tempo og ikke i omverdenens tempo - det er dig, der skal videre og jeg er sikker på, at du er ansvarlig også i denne situation, som du har været det utallige gange igennem dit liv.

Det er ikke let, enkelt og simpelt at komme videre, når man har mistet. Forskellige er vi også, så det er sjældent helt ens, hvordan vi reagerer. Vi kommer dog langt ved at respektere hinandens forskellige måder, at komme videre på, - normer kan man stille op for sig selv - men ikke for andre, uden at de har bedt om det,

Jeg vil nu ønske alle jer, der har læst dette skriv et Godt Nytår og håbe for jer, der har haft sygdom og død tæt inde på livet, at lyset dukker op i det nye år.
Gør dig selv en tjeneste at hele op, før du træffer nye store beslutninger i dit liv.
Det er som med et brækket ben, kom ikke for tidligt i gang, så brækker det måske igen, men heller ikke for sent, for da kan det være blevet stift og ikke til at bøje igen.

❤️❤️❤️ Smilet er den korteste afstand mellem mennesker ❤️❤️❤️

06/01/2025

Ja så er det nye år 2025 startet. Det er også en ny start for mig. Jeg har fået muligheden for at fortsætte mit bedemandsarbejde 3 år ud i fremtiden, da jeg har indgået et samarbejde og et salg til Rabøl Jørgensens begravelsesforretninger ved Martin og Anita Rabøl Good. Det gør, at jeg har mulighed for at arbejde videre i det job, som er blevet mig til del og er en del af min livsstil. Så selv om jeg bliver 69 år til sommer, blev der nu en mulighed for at jeg kunne få ca. 3 år mere, hvor alt ud over selve bedemandsarbejdet bliver klaret af andre - hvilket gør det meget nemmere for mig.

Det er næsten 2 år siden, at Martin Good (indehaver af Rabøl Jørgensens begravelsesforretninger) og jeg begyndte at tale om et salg af min forretning, som jeg har haft i 18 år. Det har taget mig en rum tid, at blive klar til dette salg. Jeg er jo meget glad for mit arbejde. Forretningen har jeg jo selv været med til at starte op - så det er jo som om, at det er mit barn, jeg giver videre, og det gør man jo kun til dem, som har de samme værdier som een selv. Derudover er jeg selv lært op i Rabøl Jørgensens begravelsesforretning, og det er derfor også klart, at mit udgangspunkt som bedemand jo var de værdier, jeg havde fået med mig derfra.

Da jeg så var længerevarende syg med lungebetændelse m.m. i sensommeren, blev det mig tydeligt, hvor sårbar jeg var. Det var medvirkende til, at vi gik seriøst til opgaven, om at finde en måde, hvor jeg fik mulighed for at fortsætte som bedemand, men nu uden alt kontorarbejde og alt arbejdet, som hører med til at være selvstændig. Det er jeg så glad for er lykkedes, og dermed stadig kan være der for dem, som ønsker, at jeg skal være behjælpelig med at tage afsked med deres kære.
Fremover vil det ikke være mig, der tager telefonen, men I er velkommen til at spørge efter mig.

28/09/2024

Så er Kirsten ved at være helt ovenpå igen efter en længere periode med lungebetændelse - lidt mangler der, men billedet taler vist for sig selv.

Jeg er igang i forretningen igen …. Og er meget glad for at være nået hertil ❤️ der forestår nogle opfølgende undersøgelser, som jeg tror på vil vise, at jeg er helt ok igen.

Opslaget her viser så også, at frisuren er ændret nok engang - vi lever i forandringernes tid 😊

08/05/2023

12 mindebøger er færdige, og billeder til ekstra 17 mindebøger er skrevet ud. 2 sæt billeder skal endnu redigeres før udskrivning, og til allersidst skal jeg rundt og aflevere dem … i min tid som bedemand har jeg nok lavet godt og vel 2000 mindebøger, så hvis jeg sætter mellem 3-4 timer af til hver bog, så har jeg siddet sådan ca 216 arbejdsuger i mit bedemandsliv og lavet mindebøger …

Det har jeg gjort gerne og uden beregning - for det skal være alle forundt, som vælger mig som bedemand - det ville blive for dyrt at betale for:

Timerne der går med det, printerfarver, fotopapir, A4-plasticlommer, ringbind, lamineringslommer og usb-sticks og en god farveprinter som generelt holder 2 år, hvor den nok udskriver omkring 15.000 billeder både i a4-størrelser og mindre.

Det har været mit mål, helt fra jeg startede som selvstændig, at lave denne mindebog, hvis mine billeder kunne leve op til en vis standard og kvalitet og mit krav til standard ikke at forglemme.

Jeg synes det er gået rimeligt, så jeg kan være mit produkt bekendt.

I ringbindet kan de pårørende så selv tilføje minder som blomsterkort, taler fra mindesamvær med mere ♥️

13/03/2023

Klaus er den ene af de to kapelportører jeg samarbejder med på Sønderborg sygehus.

13/03/2023

https://youtube.com/playlist?list=PL2KN3J2DQYcf5I8ifluF3jIfLh1IYG6dk

Et 10 år gammelt interview med mig om et emne, som stadig er aktuelt

04/03/2023

07/02/2023

Tænk en ekstra tanke inden du melder dig ud af Folkekirken!

Vi skal tænke på andre end os selv, når vi tænker på at melde os ud af kirken og vi skal som det mindste have meddelt den nærmeste familie om beslutningen.

Det siger jeg fordi, at jeg oplever, at pårørende står fortabt tilbage, når det går op for dem, hvad det betyder, når der er dødsfald i familien. Det er trygt at have et ritual, en tradition at læne sig op af, når man har mistet.

Kirken er jo også til for at støtte op med samtaler i sorgens stund, og det kan betyde en verden til forskel, når man ikke er typen, som for hvem, det ville være naturligt at opsøge en psykolog eller terapeut.

Når vi også er medlem af en folkekirke, er vi også med til at bevare vore smukke kirker og kulturen, som udgår fra kirken. Jeg plejer i sjov at sige, at det eneste tidspunkt, hvor kirken står tom, er søndag mellem kl 10 og 11. Ellers sker der så meget i kirken, der er babysalmesang, minikonfirmander, konfirmandundervisning, foredrag, gospelsang, sangkor, orgelkoncerterne og mere til foruden dåb, konfirmation, bryllupper, begravelser, guldkonfirmationer, guldbryllupper og derudover påske, pinse og Aller Helgen og jul, hvor skoleelever og børneinstitutioner kommer til julegudstjeneste.

Så vi får rigtig meget for vores medlemskab af folkekirken - det er bare op til os, at gøre brug af det og søge indflydelse via menighedsrådet.

Her i Aabenraa sogn har vi 7 præster, hvoraf den ene er mindretallets tyske præst. Alle på heltid, og vi har valgmuligheder, der er kun een af disse seks præster, som er imod vielse af skilsmisseramte og homoseksuelle, samt kvindelige præster, så jeg mener, at folkekirken her i Aabenraa favner bredt, også denne enkelte minoritet, som en enkelt præst ud af 7 jo er. Det synes jeg egentlig er ganske godt.

Jeg tror egentlig ikke, at vi folkekirkemedlemmer, dagligt tænker på folkekirken som en stor skat, vi har. En Folkekirke, som står klar til at udvikle os som mennesker. Det kunne folkekirken blive bedre til at formidle.

Det er så vigtigt, når vi nu bliver udfordret på alle de andre trosretninger, vi møder i vort samfund nu om dage, at vide hvad vi har og står for. Derved kunne denne angst for fremmede nationer/mennesker i vort land formindskes, da vi så ville være stærke i troen på os selv og derfor ikke føle, at vi bliver taget på sengen og frataget vores land og kultur - for ingen kan tage noget fra os, som vi er.

Jeg synes også, at det vil være helt fint, at vi tager en debat om vores næstekærlighed, som kristendommen prædiker, og jo også er.

Kirken må gerne mærke, at vi vil noget med den og interesserer os for de vilkår, vi bliver underlagt. Jeg håber med mit skriv, at have givet indsigt i mangfoldigheden og vigtigheden af en stærk og god Folkekirke med oplyste folkekirkemedlemmer, som så kan tage deres valg med større indsigt.

Vi er mangfoldige ligesom blomsterhaven herunder og smukkere kan det vel ikke blive ❤️

Din garanti for en smuk og mindeværdig afsked med én der stod dig nær.