07/10/2024
HVORNÅR HAR DU SIDST SAT DIT EGET BEHOV FØRST?
Da jeg besluttede mig for at rykke en måned ud af min (arbejds) kalender og flytte til Rom for at skrive min bog om min førte Camino-rejse, blev jeg mødt med spørgsmål som.: “Hvordan kan du gøre det; du tjener jo ikke nogen penge, mens du er væk”. Eller: “Hvordan tør du det? Finder dine klienter ikke en anden coach mens du er væk”? Bare et par eksempler på, hvordan “frygt” kan være camoufleret.
Bag frygten ligger ønsket: “Bare det var mig der turde at føre mine drømme ud i livet”.
Rigtig mange af os er vokset op med en overbevisning om, at når vi først har udstukket en retning, så skal vi fortsætte i det spor, indtil vi falder om. Uddannelse, job, mand/kone, børn, hus, bil etc.
Den retning har vores forældre og andre primære voksne guidet os til at tro er den “rigtige” overbevisning. Ud fra det de selv er blevet overbevist om af deres forældre og andre primære voksne.
Hvornår har du sidst tænkt over, om du egentlig er glad og ovenud tilfreds med hvordan dit liv har udfoldet sig? Sådan helt ind i knoglerne. Nej vel? Du har vænnet dig til, at sådan er dit liv, og det er da egentlig “meget godt”.
Du oplever måske tilbagevendende signaler fra både din krop og dit sind, men skyder det væk og fortsætter derud af. Som du altid har gjort.
Nu skal jeg fortælle dig noget.
DU. SKAL. IKKE. NØJES. MED. NOGET. DER. KUN. ER. “MEGET. GODT”.
Du skal have det hele. Alt det som du drømte om engang. Og tro mig, det er aldrig for sent.
Jeg oplever at jeg får flere og flere kvinder fra midt 40’erne og opad som klienter i min praksis som Livscoach & Mentor. Kvinder som mærker, at der er noget der halter. Strammer. Ikke er som de havde drømt om. De savner noget.
De ved ikke helt hvad det er, og det er det de ønsker min hjælp til at kaste lys på.
Det er her Human Design kommer ind i billedet. Dit helt unikke Blueprint, som udfolder det landkort med DIN vej, som du har gået med i baglommen i det meste af dit voksenliv. Sammenrullet. Uden at kigge på det.
Human Design er din genvej til at få alle de drømme der har ligget hengemt i årevis til at gå i opfyldelse. Du får en klokkeklar strategi til at nå derhen, og når du først har lukket op for Pandoras æske, så forstår du ikke, hvorfor du ikke gjorde det for længe siden.
Klar til at læse mere?
Tryk på knappen, bestil en Human Design Reading, så er du i gang.
Ses vi?