Nikoline Kitsja

Nikoline Kitsja Psykoterapi, hypnoterapi, og parterapi i Aalborg🧠💗

Vi taler ofte om manifestation, som om det enten er noget spirituelt, man skal tro på, eller noget, man skal tage afstan...
02/01/2026

Vi taler ofte om manifestation, som om det enten er noget spirituelt, man skal tro på, eller noget, man skal tage afstand fra.

Men i virkeligheden handler det ikke om at ønske sig et andet liv. Det handler om, hvordan hjernen formes af det, vi gentager, fokuserer på og handler ud fra🙏🏼

Dit nervesystem registrerer mønstre, ikke intentioner alene. Det, du igen og igen forestiller dig, mærker i kroppen og begynder at bevæge dig i retning af, bliver gradvist mere tilgængeligt for hjernen.
👉🏼 Ikke fordi universet belønner dig, men fordi dit system lærer, hvad der er vigtigt.

Forandring sker ikke, når vi tænker os væk fra det, der er svært, men når vi begynder at arbejde med hjernen og kroppen i samme retning🧠💖💫

Han var altid den, der klarede den.Den, der tog ansvar.Den, der ikke var til besvær.Den, der ikke pylrede. Han var “en r...
01/01/2026

Han var altid den, der klarede den.
Den, der tog ansvar.
Den, der ikke var til besvær.
Den, der ikke pylrede.
Han var “en rigtig mand”.

Der var ikke rigtig plads til hans tempo, hans følsomhed eller hans måde at være i verden på, så kroppen lærte noget andet i stedet. At være sikker var det samme som at være nyttig. At have værdi var det samme som at levere. At være i ro var farligt, for i roen var der ingenting, der holdt ham sammen.

Så han gjorde det, der virkede.
Han præsterede.
Han løste.
Han fiksede.

År efter år.

Indtil en dag, hvor det ikke længere virkede.
Arbejdet gav ikke mening.
Ansvar føltes tungt.
Tomheden dukkede op. Ikke som tristhed, men som fravær. Som at miste forbindelsen til sig selv, uden nogensinde rigtigt at have haft den.

Mange kalder det stress.
Nogle kalder det ADHD.
👉🏼 De fleste kalder det “midtvejskrise” og siger at han bare skal tage sig sammen!

Men ofte er det kroppen, der ikke længere vil leve i konstant tilpasning!

Når mænd crasher, er det sjældent fordi de er svage.
Det er ofte første gang, nervesystemet stopper op og spørger:
👉🏼 Hvem er jeg, hvis jeg ikke præsterer?
👉🏼 Hvad har jeg brug for, hvis jeg ikke løser og fikser?
👉🏼 Hvordan er det at være i relation, når jeg ikke har en “funktion” og er nyttig?

For nogle bliver flugten løsningen.
For andre begynder noget nyt.

Og hvis du står dér lige nu, er du ikke forkert. Du er et nervesystem, der er færdig med at overleve, og klar til at leve!👏🏼

Der er noget paradoksalt ved nytår. Hele verden synes at råbe “nyt kapitel”, “nyt håb”, “nyt år”, mens der indeni nogle ...
30/12/2025

Der er noget paradoksalt ved nytår. Hele verden synes at råbe “nyt kapitel”, “nyt håb”, “nyt år”, mens der indeni nogle mennesker foregår noget helt andet💔

For når fyrværkeriet brager, champagnen springer, og kalenderen vender, kan det samtidig være dér, hvor sorgen bliver tydeligere, savnet larmer mere, og ensomheden står skarpere end resten af året❤️‍🔥
Ikke fordi der er sket noget nyt, men fordi kontrasten bliver så brutal🖤

Når alle andre kigger fremad, bliver det svært ikke at mærke det, man har mistet, det der aldrig blev, eller det liv, man troede, man skulle have haft nu…

Nytår kan være en spejling af alt det, vi ikke fik afsluttet.

Relationer der gik i stykker.

Mennesker vi mistede.

Kroppen der ikke længere kan det, den kunne før.

Drømme der stille forsvandt, uden at nogen rigtig lagde mærke til det.

Og midt i alt det bliver man måske ramt af tanken om, at “jeg burde føle noget andet”, “jeg burde være taknemmelig”, “jeg burde glæde mig”. Men følelser kender ikke til “burde.”
Kroppen kender ikke til nytårsforsætter. Den kender kun til det, der er sandt lige nu🙏🏼

Hvis du går ind i det nye år med sorg, smerte, tomhed eller eksistentielle spørgsmål, så er der ikke noget galt med dig.
Du er ikke bagud.
Du er ikke forkert.
Måske er du bare et menneske, der mærker livet dybt. Og nogle gange starter et nyt år ikke med håb, men med ærlighed. Og det er også en begyndelse💫

Jeg ønsker dig derfor ikke et “godt nytår”, men et ærligt og autentisk nytår💖

👉🏼 Et år hvor du ikke skal presse dig selv ind i glæde, hvis den ikke er der, og ikke skamme dig over din sorg, hvis den følger med. Jeg ønsker dig et nytår, hvor der er plads til at gå langsomt, til at mærke det, der faktisk er, og til at være menneske uden forklaring eller undskyldning. Måske bliver det ikke et år med store løfter og klare svar, men et år hvor du får lov til at være sand overfor dig selv❤️

Triggere👏🏼
15/12/2025

Triggere👏🏼

Når børn bryder sammen, råber, græder, “ sparker og slår” eller skriger i et følelsesmæssigt udbrud, er det IKKE et tegn...
18/11/2025

Når børn bryder sammen, råber, græder, “ sparker og slår” eller skriger i et følelsesmæssigt udbrud, er det IKKE et tegn på dårlig opførsel, drama eller manipulation.

Aldrig.

Det er et nervesystem der er overvældet.

Mange forældre fortæller mig, at de næsten automatisk får lyst til at sende deres barn væk, eller give dem “ro”, at få dem til at trække sig eller gå ind på deres værelse. Kort sagt: stoppe deres adfærd.
Eller at de begynder at forklare eller sige ting som “hvis det er sådan her du opfører dig, så får du ikke lov til…..” eller “det gider jeg simpelthen ikke høre på” eller “nu stopper du det dér! Hvordan er det du opfører dig?”

Og det giver mening, for det var sådan mange selv blev mødt🙏🏼
Da man råbte, græd eller blev bange, blev man sendt væk - sendt ind på værelset eller bedt om at komme tilbage, når man kunne tale pænt.

❌ Ikke fordi vores forældre var kolde eller ligeglade, men fordi de aldrig lærte, at store følelser ikke er farlige. De lærte at store følelser skulle dæmpes, kontrolleres eller skjules ❌

Så det er klart, at når vores egne børn bryder sammen, mærker vi den gamle stemme i kroppen: “Stop det her. Luk det ned. Få det væk.”

🧠 Men når vi sender børn væk i deres sværeste øjeblikke, lærer deres hjerne ikke selvkontrol eller at kunne regulere sig selv. Den lærer skam. Den lærer, at “mine følelser er for meget”, “jeg er alene, når det er svært”, “jeg skal ikke udtrykke mine følelser hvis jeg skal elskes”.

Men hvad kan man gøre i stedet? Man kan sænke stemmen. Gå ned i tempo. Sætte sig i øjenhøjde. Lade barnet mærke, at man bliver, selv når det er svært. Sig noget som: “Jeg er lige her.” eller “jeg kan godt se at du er vred (eller ked af det) ligenu.” Og IKKE gøre mere. Hold dem - eller sæt dig i nærheden af dem hvis de har brug for afstand. Men GÅ IKKE FRA DEM. Vær der. Ikke for at fjerne følelsen, men for at bære den og vise at den er okay.

Og måske er dette også en invitation til dit eget nervesystem.
At alt det, du lærte var “for meget”, bare var en lille krop der forsøgte at finde ro. Måske er det ikke kun dit barn der heler, når du bliver hos dit barn - uden at flygte - uden at fikse.

Måske er det jer begge to🩷

16/11/2025

Hvorfor energien skal ud, før du kan regulere👇🏼🧠

Når kroppen har været i alarmberedskab, fx ved stress, angst, vrede eller chok, ophobes der en stor mængde aktiveret energi i nervesystemet. Denne energi er skabt for, at kroppen kan handle: kæmpe, flygte eller på anden måde beskytte sig. Hvis denne energi ikke får lov til at bevæge sig ud af kroppen, forbliver systemet i en tilstand af indre spænding, selv længe efter, at situationen er ovre😣

At forsøge at regulere, altså skabe ro, stabilitet og tryghed, før energien har fået lov til at bevæge sig, svarer til at trykke på bremsepedalen, mens motoren stadig kører i fuld omdrejning. Kroppen er stadig “tændt”, og nervesystemet modtager modsatrettede signaler: ét om at slippe og ét om at kæmpe.

Det kan skabe indre uro, følelsesforvirring og i nogle tilfælde føre til frys eller kollaps😕

Energien, der skal ud, kan vise sig på mange måder: rysten, bevægelse, gråd, lyd, suk, spændingsfrigivelse, løb, dans eller bare en fysisk trang til at bevæge sig.

Dette er ikke tilfældigt! ❗️

Det er kroppens autonome forsøg på at fuldføre den uafsluttede overlevelsesreaktion. Først når kroppen har fået mulighed for at gennemføre denne bevægelse, kan den registrere, at faren er ovre.

Når energien frigives, sker der et naturligt skift i det autonome nervesystem:
👉🏼 Det sympatiske system (kamp/flugt) får lov at fuldføre sin cyklus.
👉🏼 Herefter aktiveres det parasympatiske system (ro og restitution) spontant, eller vi kan lettere hjælpe det på vej.
👉🏼 Kroppen falder til ro på en ægte, fysiologisk måde, ikke gennem kontrol, men gennem fuldendelse.

🧠👇🏼
Peter Levine beskriver dette som “at slippe dampen ud af systemet”, før vi forsøger at finde ro. Det er også her, forskellen mellem at undertrykke og at regulere bliver tydelig: regulering handler ikke om at dæmpe energi, men om at lade den få sin naturlige bevægelse og derefter finde balance.

Kort sagt:
Først ventilering og bevægelse - så ro og regulering.

Det er ikke hokus pokus, det er neurobiologi🧠

13/11/2025

Traumer går i generationer👩🏽‍🤝‍👩🏾👩🏻‍🤝‍👨🏿👨🏻‍🤝‍👨🏼

…som tavse mønstre i nervesystemet. Som små spændinger i kroppen, som overlevelsesstrategier, som måder at tilpasse sig på. Vi arver ikke kun øjne og hårfarve, vi arver også det, vores forældre og bedsteforældre måtte bære.

Men i næsten alle familier kommer der på et tidspunkt et barn, der mærker noget andet. Et barn som ikke kan fortsætte på den gamle måde. Et barn som mærker uroen, stilheden, vreden, frygten eller kontrollen og instinktivt ved, at det ikke er deres. Et barn som begynder at stille spørgsmål, ikke på trods af sin familie, men på vegne af den. Et barn hvis nervesystem tydeligt siger “det stopper ved mig”.

Det barn bryder ikke kæden med ren viljestyrke eller perfektion. Det sker gennem en langsom proces af at mærke sig selv, af at se sine mønstre og opdage, at de ikke er skabt i nutiden🤍

👉🏼At det ikke er det menneske som skal bære alle disse traumer!

Det sker, når man tør sidde med sin egen smerte længe nok til at mærke dens oprindelse. Når man lærer at regulere sit nervesystem på nye måder. Når man tør stå i sin egen sandhed, uden at skamme sig.

Det barn bliver familiens vendepunkt. Ikke fordi livet bliver lettere, men fordi det endelig bliver ægte, autentisk og i kontakt med sig selv💜 Det er sådan kæden af transgenerationelle traumer begynder at opløses. Ét menneske, ét nervesystem, ét skridt ad gangen.

12/11/2025

BILHACK: Sig “aaaah…” 😂🦷

Det er ikke bare afslapning eller tilfældig lyd. Det er ren neurofysiologi🫁 🧠

Når du laver en lang, dyb aaaah-lyd, aktiverer du vagusnerven - kroppens store “ro-nerve”, som bla. forbinder hjernen med hjertet, lungerne og maven.

Den blide vibration i halsen og brystet sender signaler til hjernen om, at du er tryg. Pulsen falder, vejrtrækningen bliver dybere, og kroppen glider fra alarmberedskab til regulering💖

Når du siger “aaaah”:
✨ aktiveres muskler i hals og stemme, som er koblet direkte til vagusnerven
✨ udåndingen bliver længere, og det er her roen bor
✨ hjerterytmen bliver mere fleksibel (øget HRV)
✨ vibrationerne i kranie og mellemøre tuner dit sociale system, så du igen kan mærke kontakt

Kort sagt: du taler til dit nervesystem, ikke med ord, men med vibration.

Kroppen forstår lyden som et signal om tryghed🙏🏼

🧠 Det er biologi.
💛 Det er selvregulering.
🎵 Det er vagusnerven, der siger: “Jeg er tryg nu.”

Nej, du er ikke doven - du er nedlukket🧠Når kroppen lukker ned, ser det udefra ofte ud som dovenskab, ligegyldighed elle...
10/11/2025

Nej, du er ikke doven - du er nedlukket🧠

Når kroppen lukker ned, ser det udefra ofte ud som dovenskab, ligegyldighed eller manglende motivation. Men indeni sker der noget helt andet. Kroppen forsøger at beskytte dig. Den trækker energien hjem, fordi den ikke længere kan holde til mere aktivering. Det er ikke viljen, der mangler, det er systemet, der er overbelastet.

Når vi fx i lang tid har været i kamp, flugt eller overpræstation, uden pauser, uden støtte, uden at få stressresponsen færdiggjort, så skifter nervesystemet gren. Fra sympatisk overaktivitet til den parasympatiske nedlukning - det, Peter Levine kalder frys🤓 Kroppen går i dvale, som en sidste beskyttelse. For at spare energi. For at overleve.

Du mærker måske, at du ikke orker, ikke kan tage dig sammen, ikke har lyst til noget. Du scroller, udskyder, trækker dig.

Men inde bag den adfærd ligger der ofte en dyb træthed, sorg og opgivenhed. Kroppen siger: “Jeg har kæmpet for længe.”

Når du forstår det, kan du møde dig selv med mildhed i stedet for skam. For du skal ikke skubbes i gang, du skal vækkes blidt. Ikke med krav, men med kontakt. Kroppen skal mærke, at det er trygt at komme tilbage. Det sker ikke gennem disciplin og kontrol, men gennem regulering. Gennem bevægelse, rytme, vejrtrækning, nærvær, og den slags kontakt, der fortæller nervesystemet: du er ikke i fare mere🤍

Så nej, du er ikke doven. Du er et menneske med et nervesystem, der har gjort sit bedste for at holde dig kørende, og som nu beder om at få lov at lande. Trætheden er ikke et tegn på svaghed, den er et tegn på, at kroppen prøver at finde hjem🙏🏼

09/11/2025

Et “nemt” barn har det ikke nødvendigvis godt!

Et barn, der altid tilpasser sig.
Som ikke larmer, ikke stiller krav, ikke bliver vred eller ked af det.

Det barn er nemt, men ikke nødvendigvis i ro. Det er et tilpasset barn.

For bag den ydre ro kan der ligge et nedlukket nervesystem.
Et nervesystem, der har lært, at det ikke nytter noget at vise følelser.
At det er tryggere at være stille end at risikere at blive misforstået, irettesat eller gjort forkert.

Når kroppen gentagne gange oplever, at det ikke er sikkert at udtrykke sig,
begynder den at vælge overlevelse frem for kontakt og tilknytning.
Følelserne lægger sig dybt i kroppen, vejrtrækningen bliver flad,
og nervesystemet falder ikke til ro, det lukker ned.

Som voksne kan vi genkende det her i os selv.
Når vi altid er “nemme”, hjælpsomme, rolige, ikke vil skabe problemer.
Når vi mærker uroen, men smiler alligevel.
Det er det samme mønster, den samme strategi for at føle os trygge.

Et “nemt barn” lærer ikke nødvendigvis regulering, det lærer tilpasning.
Og det er en smerte, mange først opdager som voksne, når vi begynder at mærke kroppen igen og opdager, hvor meget vi har holdt inde.

Så næste gang du møder et barn, der aldrig kræver noget, så tænk ikke kun: “Hvor er du dog nem.”
Tænk også: “Hvordan har du det egentlig indeni?”

Og hvis du genkender dig selv i det,
så vid, at der ikke er noget galt med dig.
Din krop gjorde bare, hvad den skulle, for at du kunne føle dig tryg i en verden, der ikke altid var det.

07/11/2025

Hvad er traumer?
Kort fortalt🙏🏼

06/11/2025

Den fysiologiske betydning af indåndinger med lange udåndinger👇🏼😮‍💨

Vejrtrækning med fokus på korte, rolige indåndinger og længere, kontrollerede udåndinger har en veldokumenteret beroligende effekt på det autonome nervesystem. Denne form for åndedræt regulerer balancen mellem det sympatiske (aktiverende) og parasympatiske (beroligende) nervesystem og understøtter kroppens evne til at skifte fra stress- til hviletilstand🧠💓

Under indåndingen aktiveres det sympatiske nervesystem let, hjertet slår en anelse hurtigere, og kroppen forberedes på handling. Dette er en naturlig og nødvendig fysiologisk reaktion. Når man derefter foretager en lang, rolig udånding, stimuleres vagusnerven, som er den primære forbindelse mellem hjernen og det parasympatiske system. Aktiveringen af vagusnerven medfører et fald i puls, blodtryk og muskelspænding og sender et tydeligt signal til kroppen om, at den er tryg og kan give slip🙏🏼

Denne rytme, kort ind, lang ud, efterligner kroppens naturlige vejrtrækning i afslappede tilstande, såsom under søvn eller efter fysisk aktivitet, hvor nervesystemet vender tilbage til homeostase. Den lange udånding fungerer som en biologisk “bremse”, der dæmper kroppens alarmberedskab og fremmer frigivelsen af signalstoffer, der understøtter ro, fordøjelse og restitution.

Regelmæssig træning i denne vejrtrækningsform har vist sig at:
👉🏼 Øge hjertevariabiliteten (HRV), et mål for nervesystemets fleksibilitet og sundhed.
👉🏼 Reducere kortisolniveauet og dermed kroppens samlede stressbelastning.
👉🏼 Styrke kropsbevidstheden og evnen til selvregulering i pressede situationer.

At arbejde med lange udåndinger handler altså derfor ikke blot om afslapning, men om at skabe neurologisk balance. Gennem denne praksis lærer kroppen, at ro ikke kræver kontrol, men tryhhed, og at tryghed kan skabes indefra gennem en bevidst og rytmisk vejrtrækning🙏🏼🩷

Adresse

Aalborg
9200

Åbningstider

Mandag 09:00 - 20:00
Onsdag 09:00 - 20:00
Torsdag 09:00 - 20:00
Søndag 09:00 - 17:00

Telefon

+4540626830

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Nikoline Kitsja sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Nikoline Kitsja:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram