Nikoline Kitsja

18/11/2025

Når børn bryder sammen, råber, græder, “ sparker og slår” eller skriger i et følelsesmæssigt udbrud, er det IKKE et tegn på dårlig opførsel, drama eller manipulation.

Aldrig.

Det er et nervesystem der er overvældet.

Mange forældre fortæller mig, at de næsten automatisk får lyst til at sende deres barn væk, eller give dem “ro”, at få dem til at trække sig eller gå ind på deres værelse. Kort sagt: stoppe deres adfærd.
Eller at de begynder at forklare eller sige ting som “hvis det er sådan her du opfører dig, så får du ikke lov til…..” eller “det gider jeg simpelthen ikke høre på” eller “nu stopper du det dér! Hvordan er det du opfører dig?”

Og det giver mening, for det var sådan mange selv blev mødt🙏🏼
Da man råbte, græd eller blev bange, blev man sendt væk - sendt ind på værelset eller bedt om at komme tilbage, når man kunne tale pænt.

❌ Ikke fordi vores forældre var kolde eller ligeglade, men fordi de aldrig lærte, at store følelser ikke er farlige. De lærte at store følelser skulle dæmpes, kontrolleres eller skjules ❌

Så det er klart, at når vores egne børn bryder sammen, mærker vi den gamle stemme i kroppen: “Stop det her. Luk det ned. Få det væk.”

🧠 Men når vi sender børn væk i deres sværeste øjeblikke, lærer deres hjerne ikke selvkontrol eller at kunne regulere sig selv. Den lærer skam. Den lærer, at “mine følelser er for meget”, “jeg er alene, når det er svært”, “jeg skal ikke udtrykke mine følelser hvis jeg skal elskes”.

Men hvad kan man gøre i stedet? Man kan sænke stemmen. Gå ned i tempo. Sætte sig i øjenhøjde. Lade barnet mærke, at man bliver, selv når det er svært. Sig noget som: “Jeg er lige her.” eller “jeg kan godt se at du er vred (eller ked af det) ligenu.” Og IKKE gøre mere. Hold dem - eller sæt dig i nærheden af dem hvis de har brug for afstand. Men GÅ IKKE FRA DEM. Vær der. Ikke for at fjerne følelsen, men for at bære den og vise at den er okay.

Og måske er dette også en invitation til dit eget nervesystem.
At alt det, du lærte var “for meget”, bare var en lille krop der forsøgte at finde ro. Måske er det ikke kun dit barn der heler, når du bliver hos dit barn - uden at flygte - uden at fikse.

Måske er det jer begge to🩷

16/11/2025

Hvorfor energien skal ud, før du kan regulere👇🏼🧠

Når kroppen har været i alarmberedskab, fx ved stress, angst, vrede eller chok, ophobes der en stor mængde aktiveret energi i nervesystemet. Denne energi er skabt for, at kroppen kan handle: kæmpe, flygte eller på anden måde beskytte sig. Hvis denne energi ikke får lov til at bevæge sig ud af kroppen, forbliver systemet i en tilstand af indre spænding, selv længe efter, at situationen er ovre😣

At forsøge at regulere, altså skabe ro, stabilitet og tryghed, før energien har fået lov til at bevæge sig, svarer til at trykke på bremsepedalen, mens motoren stadig kører i fuld omdrejning. Kroppen er stadig “tændt”, og nervesystemet modtager modsatrettede signaler: ét om at slippe og ét om at kæmpe.

Det kan skabe indre uro, følelsesforvirring og i nogle tilfælde føre til frys eller kollaps😕

Energien, der skal ud, kan vise sig på mange måder: rysten, bevægelse, gråd, lyd, suk, spændingsfrigivelse, løb, dans eller bare en fysisk trang til at bevæge sig.

Dette er ikke tilfældigt! ❗️

Det er kroppens autonome forsøg på at fuldføre den uafsluttede overlevelsesreaktion. Først når kroppen har fået mulighed for at gennemføre denne bevægelse, kan den registrere, at faren er ovre.

Når energien frigives, sker der et naturligt skift i det autonome nervesystem:
👉🏼 Det sympatiske system (kamp/flugt) får lov at fuldføre sin cyklus.
👉🏼 Herefter aktiveres det parasympatiske system (ro og restitution) spontant, eller vi kan lettere hjælpe det på vej.
👉🏼 Kroppen falder til ro på en ægte, fysiologisk måde, ikke gennem kontrol, men gennem fuldendelse.

🧠👇🏼
Peter Levine beskriver dette som “at slippe dampen ud af systemet”, før vi forsøger at finde ro. Det er også her, forskellen mellem at undertrykke og at regulere bliver tydelig: regulering handler ikke om at dæmpe energi, men om at lade den få sin naturlige bevægelse og derefter finde balance.

Kort sagt:
Først ventilering og bevægelse - så ro og regulering.

Det er ikke hokus pokus, det er neurobiologi🧠

13/11/2025

Traumer går i generationer👩🏽‍🤝‍👩🏾👩🏻‍🤝‍👨🏿👨🏻‍🤝‍👨🏼

…som tavse mønstre i nervesystemet. Som små spændinger i kroppen, som overlevelsesstrategier, som måder at tilpasse sig på. Vi arver ikke kun øjne og hårfarve, vi arver også det, vores forældre og bedsteforældre måtte bære.

Men i næsten alle familier kommer der på et tidspunkt et barn, der mærker noget andet. Et barn som ikke kan fortsætte på den gamle måde. Et barn som mærker uroen, stilheden, vreden, frygten eller kontrollen og instinktivt ved, at det ikke er deres. Et barn som begynder at stille spørgsmål, ikke på trods af sin familie, men på vegne af den. Et barn hvis nervesystem tydeligt siger “det stopper ved mig”.

Det barn bryder ikke kæden med ren viljestyrke eller perfektion. Det sker gennem en langsom proces af at mærke sig selv, af at se sine mønstre og opdage, at de ikke er skabt i nutiden🤍

👉🏼At det ikke er det menneske som skal bære alle disse traumer!

Det sker, når man tør sidde med sin egen smerte længe nok til at mærke dens oprindelse. Når man lærer at regulere sit nervesystem på nye måder. Når man tør stå i sin egen sandhed, uden at skamme sig.

Det barn bliver familiens vendepunkt. Ikke fordi livet bliver lettere, men fordi det endelig bliver ægte, autentisk og i kontakt med sig selv💜 Det er sådan kæden af transgenerationelle traumer begynder at opløses. Ét menneske, ét nervesystem, ét skridt ad gangen.

12/11/2025

BILHACK: Sig “aaaah…” 😂🦷

Det er ikke bare afslapning eller tilfældig lyd. Det er ren neurofysiologi🫁 🧠

Når du laver en lang, dyb aaaah-lyd, aktiverer du vagusnerven - kroppens store “ro-nerve”, som bla. forbinder hjernen med hjertet, lungerne og maven.

Den blide vibration i halsen og brystet sender signaler til hjernen om, at du er tryg. Pulsen falder, vejrtrækningen bliver dybere, og kroppen glider fra alarmberedskab til regulering💖

Når du siger “aaaah”:
✨ aktiveres muskler i hals og stemme, som er koblet direkte til vagusnerven
✨ udåndingen bliver længere, og det er her roen bor
✨ hjerterytmen bliver mere fleksibel (øget HRV)
✨ vibrationerne i kranie og mellemøre tuner dit sociale system, så du igen kan mærke kontakt

Kort sagt: du taler til dit nervesystem, ikke med ord, men med vibration.

Kroppen forstår lyden som et signal om tryghed🙏🏼

🧠 Det er biologi.
💛 Det er selvregulering.
🎵 Det er vagusnerven, der siger: “Jeg er tryg nu.”

10/11/2025

Nej, du er ikke doven - du er nedlukket🧠

Når kroppen lukker ned, ser det udefra ofte ud som dovenskab, ligegyldighed eller manglende motivation. Men indeni sker der noget helt andet. Kroppen forsøger at beskytte dig. Den trækker energien hjem, fordi den ikke længere kan holde til mere aktivering. Det er ikke viljen, der mangler, det er systemet, der er overbelastet.

Når vi fx i lang tid har været i kamp, flugt eller overpræstation, uden pauser, uden støtte, uden at få stressresponsen færdiggjort, så skifter nervesystemet gren. Fra sympatisk overaktivitet til den parasympatiske nedlukning - det, Peter Levine kalder frys🤓 Kroppen går i dvale, som en sidste beskyttelse. For at spare energi. For at overleve.

Du mærker måske, at du ikke orker, ikke kan tage dig sammen, ikke har lyst til noget. Du scroller, udskyder, trækker dig.

Men inde bag den adfærd ligger der ofte en dyb træthed, sorg og opgivenhed. Kroppen siger: “Jeg har kæmpet for længe.”

Når du forstår det, kan du møde dig selv med mildhed i stedet for skam. For du skal ikke skubbes i gang, du skal vækkes blidt. Ikke med krav, men med kontakt. Kroppen skal mærke, at det er trygt at komme tilbage. Det sker ikke gennem disciplin og kontrol, men gennem regulering. Gennem bevægelse, rytme, vejrtrækning, nærvær, og den slags kontakt, der fortæller nervesystemet: du er ikke i fare mere🤍

Så nej, du er ikke doven. Du er et menneske med et nervesystem, der har gjort sit bedste for at holde dig kørende, og som nu beder om at få lov at lande. Trætheden er ikke et tegn på svaghed, den er et tegn på, at kroppen prøver at finde hjem🙏🏼

09/11/2025

Et “nemt” barn har det ikke nødvendigvis godt!

Et barn, der altid tilpasser sig.
Som ikke larmer, ikke stiller krav, ikke bliver vred eller ked af det.

Det barn er nemt, men ikke nødvendigvis i ro. Det er et tilpasset barn.

For bag den ydre ro kan der ligge et nedlukket nervesystem.
Et nervesystem, der har lært, at det ikke nytter noget at vise følelser.
At det er tryggere at være stille end at risikere at blive misforstået, irettesat eller gjort forkert.

Når kroppen gentagne gange oplever, at det ikke er sikkert at udtrykke sig,
begynder den at vælge overlevelse frem for kontakt og tilknytning.
Følelserne lægger sig dybt i kroppen, vejrtrækningen bliver flad,
og nervesystemet falder ikke til ro, det lukker ned.

Som voksne kan vi genkende det her i os selv.
Når vi altid er “nemme”, hjælpsomme, rolige, ikke vil skabe problemer.
Når vi mærker uroen, men smiler alligevel.
Det er det samme mønster, den samme strategi for at føle os trygge.

Et “nemt barn” lærer ikke nødvendigvis regulering, det lærer tilpasning.
Og det er en smerte, mange først opdager som voksne, når vi begynder at mærke kroppen igen og opdager, hvor meget vi har holdt inde.

Så næste gang du møder et barn, der aldrig kræver noget, så tænk ikke kun: “Hvor er du dog nem.”
Tænk også: “Hvordan har du det egentlig indeni?”

Og hvis du genkender dig selv i det,
så vid, at der ikke er noget galt med dig.
Din krop gjorde bare, hvad den skulle, for at du kunne føle dig tryg i en verden, der ikke altid var det.

07/11/2025

Hvad er traumer?
Kort fortalt🙏🏼

06/11/2025

Den fysiologiske betydning af indåndinger med lange udåndinger👇🏼😮‍💨

Vejrtrækning med fokus på korte, rolige indåndinger og længere, kontrollerede udåndinger har en veldokumenteret beroligende effekt på det autonome nervesystem. Denne form for åndedræt regulerer balancen mellem det sympatiske (aktiverende) og parasympatiske (beroligende) nervesystem og understøtter kroppens evne til at skifte fra stress- til hviletilstand🧠💓

Under indåndingen aktiveres det sympatiske nervesystem let, hjertet slår en anelse hurtigere, og kroppen forberedes på handling. Dette er en naturlig og nødvendig fysiologisk reaktion. Når man derefter foretager en lang, rolig udånding, stimuleres vagusnerven, som er den primære forbindelse mellem hjernen og det parasympatiske system. Aktiveringen af vagusnerven medfører et fald i puls, blodtryk og muskelspænding og sender et tydeligt signal til kroppen om, at den er tryg og kan give slip🙏🏼

Denne rytme, kort ind, lang ud, efterligner kroppens naturlige vejrtrækning i afslappede tilstande, såsom under søvn eller efter fysisk aktivitet, hvor nervesystemet vender tilbage til homeostase. Den lange udånding fungerer som en biologisk “bremse”, der dæmper kroppens alarmberedskab og fremmer frigivelsen af signalstoffer, der understøtter ro, fordøjelse og restitution.

Regelmæssig træning i denne vejrtrækningsform har vist sig at:
👉🏼 Øge hjertevariabiliteten (HRV), et mål for nervesystemets fleksibilitet og sundhed.
👉🏼 Reducere kortisolniveauet og dermed kroppens samlede stressbelastning.
👉🏼 Styrke kropsbevidstheden og evnen til selvregulering i pressede situationer.

At arbejde med lange udåndinger handler altså derfor ikke blot om afslapning, men om at skabe neurologisk balance. Gennem denne praksis lærer kroppen, at ro ikke kræver kontrol, men tryhhed, og at tryghed kan skabes indefra gennem en bevidst og rytmisk vejrtrækning🙏🏼🩷

01/11/2025

Området lige over og under kravebenene er et af de vigtigste steder, når vi arbejder med selvregulering gennem kroppen💙
Lige her samles mange lymfekar og blodkar, og tæt på løber grene af vagusnerven.. den nerve, der hjælper os med at finde ro og tryghed🙏🏼

Når du blidt masserer området, stimulerer du både lymfesystemet og det parasympatiske nervesystem.
Det får blodet og lymfen til at bevæge sig lettere, og samtidig sender kroppen signaler til hjernen om, at du er i sikkerhed💞

Det her er én af de øvelser, hvor biologi og nervesystems regulering mødes🙏🏼

For når kroppen mærker ro, reagerer hjernen med ro.
Og det er præcis sådan, vi skaber balance.. ikke ved at tænke os derhen, men ved at mærke os derhen.

Så prøv at bevæge, massere og ånde roligt.
Det er ikke bare en bevægelse! Det er en invitation til nervesystemet om at slippe “kampen” og travlheden og vende hjem i kroppen igen🧎‍♂️

31/10/2025

Er du nysgerrig på, hvordan krop, nervesystem og relation hænger sammen? Udforsk mine artikler - de er skrevet til dig, der vil forstå dig selv (og andre) lidt dybere.

Psssst. Mange fortæller, at de genkender sig selv i artiklerne, måske gør du også? 🤓

På denne side har vi samlet en række artikler, om spændende emner indenfor psykologi, terapi, og krop, sind og sjæl generelt.

27/09/2025

Samfundets krav overstiger menneskets natur - og så siger kroppen altså fra! 🧠💔

Vi lever i et samfund, hvor kravene er vokset langt ud over, hvad menneskets nervesystem er designet til at bære. Et samfund, hvor tempoet stiger, relationerne forsvinder, og hvor præstation, effektivitet og målbarhed er blevet vigtigere end menneskelighed.

Men vores nervesystem er ikke en maskine.
Det er levende, resonant og dybt afhængigt af relationel tryghed.
Det har brug for rytme, pauser, nærvær, mening og samhørighed!

Når vi ignorerer det, begynder kroppen og sindet at råbe.
Vi ser det som:
• stress
• angst
• udbrændthed
• skolevægring
• diagnoser
• medicinering
• følelsen af ikke at kunne følge med

Men det er ikke menneskerne, der er forkerte.
Det er systemet, der er sygt!

👉🏼 Hvad betyder det når jeg siger at nervesystemet er resonant?

Det betyder, at vores nervesystemer hele tiden kommunikerer med hinanden.
Når vi er i ubalance, mærker børn det. Når vi er i overlevelse, bliver de utrygge.
Når lærere, pædagoger, forældre og ledere er pressede, urolige, stressede, så overføres det direkte til dem, der er mest følsomme: børnene💔

Og børn viser det. Ikke fordi de er besværlige. Men fordi de mærker sandheden.
De reagerer på det, vi voksne har lært at undertrykke.
På et system, der har glemt, hvordan man lever i overensstemmelse med naturen, kroppen og hjertet🌲

👉🏼 Vi har designet et samfund, som kræver at vi er i konstant overlevelse!

Vi har designet et samfund, der kræver, at vi lever med et aktiveret sympatisk nervesystem. Altså et nervesystem i overlevelse.
Det betyder helt konkret, at kroppen konstant er i alarmberedskab.
Stresshormonet kortisol bliver kronisk forhøjet, og vores system glemmer, hvordan det føles at være i ro og tryghed (den parasympatiske tilstand).

Vi lever altså med forhøjet kortisol, med kroppe i alarmberedskab, og kalder det “produktivitet”.

Men et nervesystem i overlevelse kan ikke:
• lære
• udvikle sig
• knytte sig
• føle sig trygt
• være kreativt

Derfor bliver mistrivsel ikke et individuelt problem, men et kollektivt signal:
Rammerne stemmer ikke med vores natur.

Kost sagt: Vi prøver at presse mennesker til at fungere i et miljø, der ikke er menneskeligt😔

👉🏼 Det handler ikke om flere diagnoser og mere medicinering!

Den eksplosive vækst i diagnoser og medicinering er ikke et tegn på, at mennesker pludselig er blevet sygere, men bla. et spejl af, at rammerne er blevet forkerte.
Et sundt nervesystem lukker ned, når kravene overskrider dets kapacitet.
Et barn, der ikke kan mere, viser os sandheden:
Det her er for meget. For hurtigt. For koldt. For menneskefjernt. For ensomt.

❤️ Vi har desperat brug for et skift ❤️

Fra hoved til krop.
Fra måling til mening.
Fra effektivitet til omsorg.
Fra kontrol til forbindelse.
Fra præstation til ro.

Regulering kommer før læring.
Tryghed kommer før udvikling.
Relation kommer før resultater.

Vi har brug for ledere, lærere, forældre og politikere, der forstår, at regulering kommer før læring, og at mennesker kommer før mål effektivitet og præstation.

👉🏼 Jeg siger nej tak! ❌

Nej tak til systemer, der nedbryder frem for at nære.

Nej tak til at gøre børn og voksne forkerte for at reagere naturligt på pres.

Nej tak til et samfund, der har glemt, at trivsel ikke kan måles i tal, men skal mærkes i hjertet💜

Men det her er ikke kun et politisk ansvar, det er et menneskeligt ansvar.
Vi er alle en del af den kultur, der presser. og derfor må vi også alle være en del af løsningen.
Ved at lære vores eget nervesystem at kende.
Ved at skabe tryghed i os selv og i vores relationer.
Ved at vælge menneskelighed som pejlemærke, også i skolen, på arbejdspladsen og i hjemmet, og sammen med vores medmennesker.

Vi må begynde at lytte til kroppen.
Lytte til nervesystemet.
For det fortæller os, hvad der er sandt🙏🏼

Nervesystemets reaktioner er ikke fejl! De er signaler🙋🏼‍♀️

Og signalet er klart: Vi skal tilbage til menneskeligheden.

DEL GERNE - for at sætte mere fokus på dette🙏🏼❤️