Nikoline Kitsja

27/09/2025

Samfundets krav overstiger menneskets natur - og så siger kroppen altså fra! 🧠💔

Vi lever i et samfund, hvor kravene er vokset langt ud over, hvad menneskets nervesystem er designet til at bære. Et samfund, hvor tempoet stiger, relationerne forsvinder, og hvor præstation, effektivitet og målbarhed er blevet vigtigere end menneskelighed.

Men vores nervesystem er ikke en maskine.
Det er levende, resonant og dybt afhængigt af relationel tryghed.
Det har brug for rytme, pauser, nærvær, mening og samhørighed!

Når vi ignorerer det, begynder kroppen og sindet at råbe.
Vi ser det som:
• stress
• angst
• udbrændthed
• skolevægring
• diagnoser
• medicinering
• følelsen af ikke at kunne følge med

Men det er ikke menneskerne, der er forkerte.
Det er systemet, der er sygt!

👉🏼 Hvad betyder det når jeg siger at nervesystemet er resonant?

Det betyder, at vores nervesystemer hele tiden kommunikerer med hinanden.
Når vi er i ubalance, mærker børn det. Når vi er i overlevelse, bliver de utrygge.
Når lærere, pædagoger, forældre og ledere er pressede, urolige, stressede, så overføres det direkte til dem, der er mest følsomme: børnene💔

Og børn viser det. Ikke fordi de er besværlige. Men fordi de mærker sandheden.
De reagerer på det, vi voksne har lært at undertrykke.
På et system, der har glemt, hvordan man lever i overensstemmelse med naturen, kroppen og hjertet🌲

👉🏼 Vi har designet et samfund, som kræver at vi er i konstant overlevelse!

Vi har designet et samfund, der kræver, at vi lever med et aktiveret sympatisk nervesystem. Altså et nervesystem i overlevelse.
Det betyder helt konkret, at kroppen konstant er i alarmberedskab.
Stresshormonet kortisol bliver kronisk forhøjet, og vores system glemmer, hvordan det føles at være i ro og tryghed (den parasympatiske tilstand).

Vi lever altså med forhøjet kortisol, med kroppe i alarmberedskab, og kalder det “produktivitet”.

Men et nervesystem i overlevelse kan ikke:
• lære
• udvikle sig
• knytte sig
• føle sig trygt
• være kreativt

Derfor bliver mistrivsel ikke et individuelt problem, men et kollektivt signal:
Rammerne stemmer ikke med vores natur.

Kost sagt: Vi prøver at presse mennesker til at fungere i et miljø, der ikke er menneskeligt😔

👉🏼 Det handler ikke om flere diagnoser og mere medicinering!

Den eksplosive vækst i diagnoser og medicinering er ikke et tegn på, at mennesker pludselig er blevet sygere, men bla. et spejl af, at rammerne er blevet forkerte.
Et sundt nervesystem lukker ned, når kravene overskrider dets kapacitet.
Et barn, der ikke kan mere, viser os sandheden:
Det her er for meget. For hurtigt. For koldt. For menneskefjernt. For ensomt.

❤️ Vi har desperat brug for et skift ❤️

Fra hoved til krop.
Fra måling til mening.
Fra effektivitet til omsorg.
Fra kontrol til forbindelse.
Fra præstation til ro.

Regulering kommer før læring.
Tryghed kommer før udvikling.
Relation kommer før resultater.

Vi har brug for ledere, lærere, forældre og politikere, der forstår, at regulering kommer før læring, og at mennesker kommer før mål effektivitet og præstation.

👉🏼 Jeg siger nej tak! ❌

Nej tak til systemer, der nedbryder frem for at nære.

Nej tak til at gøre børn og voksne forkerte for at reagere naturligt på pres.

Nej tak til et samfund, der har glemt, at trivsel ikke kan måles i tal, men skal mærkes i hjertet💜

Men det her er ikke kun et politisk ansvar, det er et menneskeligt ansvar.
Vi er alle en del af den kultur, der presser. og derfor må vi også alle være en del af løsningen.
Ved at lære vores eget nervesystem at kende.
Ved at skabe tryghed i os selv og i vores relationer.
Ved at vælge menneskelighed som pejlemærke, også i skolen, på arbejdspladsen og i hjemmet, og sammen med vores medmennesker.

Vi må begynde at lytte til kroppen.
Lytte til nervesystemet.
For det fortæller os, hvad der er sandt🙏🏼

Nervesystemets reaktioner er ikke fejl! De er signaler🙋🏼‍♀️

Og signalet er klart: Vi skal tilbage til menneskeligheden.

DEL GERNE - for at sætte mere fokus på dette🙏🏼❤️

18/09/2025

Måske kender du følelsen: hjertet hamrer uden grund, du kan ikke finde ro, kroppen er hele tiden på vagt. Du er sindsygt træt når du kommer hjem efter at have været social. Du tænker: “Hvad er galt med mig?” Eller “Hvorfor skal angsten styre mig?”

☝🏼 Men her er noget vigtigt:
Angst er ofte ikke selve problemet. Det er et symptom. Det er dit nervesystem, der prøver at fortælle dig noget. Som en røgalarm, der bipper - ikke fordi den er i stykker, men fordi der engang har været røg.

Angst dækker tit over noget dybere👇🏼
Sorg, som aldrig blev grædt. Vrede, der ikke måtte få plads. Skam, der stadig sidder fast i kroppen. Eller gamle oplevelser, der stadig føles farlige, selvom de er forbi. Måske har du altid været “den søde og nemme” pige eller dreng som barn.

Når vi tror, vi er vores angst, ender vi med at kæmpe imod os selv. Når vi tror vi skal kontrollere angsten, bliver den ofte værre. Men når vi ser angsten som et signal, så åbner der sig en helt ny vej: vi kan begynde at lytte til, hvad den prøver at vise os.

Så måske handler det ikke om at “fjerne angsten” eller kontrollere den. Måske handler det om at forstå, hvad den prøver at beskytte dig imod.

Angst er ikke dig. Angst er bare din krop, der hvisker: “Der er noget her, du skal se på.”💜

21/08/2025

🙏🏼🙏🏼🙏🏼

18/08/2025

Nogle mennesker er født med en særlig følsomhed.
👉🏼 De mærker skævhederne i en familie, før nogen andre tør sige det højt.
👉🏼 De mærker, når en relation ikke er sund, selv om alle andre spiller med.
👉🏼 De mærker, når et system bygger mere på kontrol end på kærlighed.

At være den, der mærker først, gør dig til mønsterbryder.

Det er dig, der bærer visheden om, at noget må ændres, hvis trivsel og kærlighed skal få plads.

Det er ikke altid let! For når du siger det højt, som andre ikke tør mærke, kan det provokere. Det kan skabe modstand!

Måske er du blevet kaldt “for følsom” eller “for sart”.
Måske er du blevet lukket ned, eller gjort til grin.
Ikke fordi du tager fejl – men fordi din sensitivitet truer de ufølsomme strukturer, du er født ind i. Fordi din sensivitet truer familiemedlemmernes forsvarssystemer.

Men verden er ved at skifte.

Det ufølsomme er ikke længere moderne.

Det er dem, der mærker, forbinder og forstår, der skaber fremtidens fællesskaber💗

Der er intet galt med dig.
Din følsomhed er din styrke.
Og du vil finde den flok, der ser dig, støtter dig og spejler dig, præcis som du er.

29/07/2025

🧡🌼

29/06/2025

Og jeg har oplevet det 2 gange siden med dine smukke malerier Lisa - at de vækker noget i mennesker som er vigtigt for dere heling😍😍😍👇🏼👇🏼👇🏼

18/06/2025

🫀 “Hvorfor reagerer jeg sådan? Jeg forstår det ikke…” 🧠

Det er noget af det mest smertefulde ved at have traumer i nervesystemet:
At dine reaktioner ikke passer til situationen.
At du føler dig forkert, overfølsom, svag – eller som om du slet ikke føler noget.

Men det er ikke dig, der er noget galt med.
Det er dit nervesystem, der engang lærte at overleve.
Og det, du mærker i dag, er ikke et tegn på, at du er ødelagt.
Det er et tegn på, at du har været stærk alt for længe🙏🏼

💡 Når vi bliver overvældet af noget, vi ikke kan rumme – fysisk eller følelsesmæssigt – reagerer kroppen med en overlevelsesrespons.
Den fryser, kæmper, flygter eller opgiver.

Hvis det sker igen og igen – og der ikke er nogen til at hjælpe os med at regulere det – sætter det sig som et slags spor i kroppen, som bliver ved med at udløse alarmen…
Selvom faren for længst er væk.

👉 Måske kender du det:
– En lille kritik føles som et angreb
– Din krop spænder bare nogen hæver stemmen
– Du kan ikke finde ro, selv når alt er stille
– Du trækker dig, selvom du længes efter kontakt
– Du føler skyld over at sige “nej”

Alt det kan være traumerespons. Ikke personlighed. Ikke svaghed. Ikke hysteri.

🌀 Det, der før var din overlevelse, er nu blevet til et fængsel.

Men der er vej ud.

I terapi arbejder vi med regulering – med at skabe tryghed i kroppen, lære dit nervesystem at slukke alarmen, og langsomt vende hjem til dig selv.
Ikke ved at tænke dig ud af det – men ved at mærke dig fri.

Du behøver ikke kæmpe alene.
Du er ikke forkert. Du er menneske.
Og healing er mulig.

📩 Du er altid velkommen til at skrive, hvis du er nysgerrig, tvivlende eller bare længes.
Du bliver mødt med ro. Med viden. Med varme.

17/06/2025

😶‍🌫️ Social angst ser ikke altid ud, som du tror…

Det er ikke kun at sidde i et hjørne til en fest.
Ikke kun at undgå mennesker eller sige nej til arrangementer.

🍀 Social angst kan være at ligge søvnløs natten før en samtale, du ved, du skal have.
🍀At bruge timer på at forberede, hvad du skal sige, og alligevel føle dig dum, mens du siger det.
🍀At gennemgå hvert lille blik, hvert ord, du sagde.. igen og igen – bagefter.

Det kan være følelsen af, at alle andre har fået en manual til det sociale samspil… og du mangler den.

Det kan være overvældende tavshed. Eller at snakke alt for meget, bare for at undgå den.

Det er en følelse af at være på vagt, hele tiden. Som om kroppen tror, noget farligt kan ske.
Selv i helt almindelige situationer.
En venlig besked kan føles som en dom. Et blik kan føles som afvisning.

Og du ved godt, det ikke er logisk – men det ændrer ikke på, hvordan det føles.

👉 Social angst handler sjældent om “at være genert”.
Det handler om et nervesystem, der har lært at være på vagt i sociale sammenhænge.
Måske fordi du ikke blev mødt trygt som barn.
Måske fordi du engang lærte, at det ikke var sikkert at være dig – sammen med andre.

Men det betyder ikke, at det skal være sådan for evigt.

🧠 Når vi arbejder nænsomt med nervesystemet og relationelle erfaringer, kan det ændre sig.
Det starter ikke med at “tænke anderledes”. Det starter med at blive mødt anderledes – og mærke, at det er trygt.

🫶 Du er ikke alene.
Og du behøver ikke lære at blive “mere udadvendt” – du må bare gerne få ro nok til at være dig.
Også sammen med andre.

17/06/2025

🌿 Velkommen “i nærheden” 🌿
Mit venteområde er mere end bare et sted at vente – det er et sted at lande.

Her finder du ro, bløde stole, stille stemning og en lille kaffebar med kærlighed i koppen.

Glæder mig til at byde dig velkommen. ✨

11/06/2025

Er du i overlevelsesmode – uden at vide det?
Når vi havner i overlevelsesmode, overtager kroppen styringen. Vi bliver mere kontrollerende, mere opgivende – eller bare følelsesflade. Mange mærker det ikke før efter lang tid. I dette opslag deler jeg 10 tegn på, at du måske ikke er dig selv, men dit nervesystems forsvar.
Læs med – og genkend dig selv med mildhed. ❤️

30/05/2025

Har du læst nogle af de spændende artikler herinde?

Der er både artikler om traumer, angst, adhd, nervesystem, mv..

På denne side har vi samlet en række artikler, om spændende emner indenfor psykologi, terapi, og krop, sind og sjæl generelt.

11/04/2025

Jeg mener ikke bare vi står over for en teknologisk udvikling, men over for et dybt eksistentielt skred💔

Når mennesker begynder at foretrække relationer med kunstige intelligenser frem for virkelige, levende væsener, bør vi ikke kun tale om innovation.

Vi bør tale om afkobling.
Fra kroppen.
Fra den anden.
Fra det sociale rum, hvor vi formes, og forandres – gennem ægte nærvær og relationel sårbarhed🤍

✅ AI-partnere tilbyder et bekvemt alternativ til kærlighed: altid tilgængelig, aldrig afvisende!

Men en kærlighed, der er fri for modstand, sårbarhed og grænser, er ikke kærlighed. Det er komfort. Det er kontrol. Og måske en form for følelsesmæssig dissociation forklædt som romantik?

Mange vokser op uden de sociale og følelsesmæssige rammer, der gør det muligt at udvikle tryg tilknytning, selvregulering og evnen til at rumme et andet menneske. Det sociale rum er blevet individualiseret, fragmenteret og digitaliseret. Relationer opleves som noget usikkert, krævende og risikofyldt.

Når vi begynder at foretrække relationer, hvor vi aldrig bliver udfordret, så vælger vi ikke kærlighed, vi vælger falsk tryghed uden intimitet. Og det kan få store konsekvenser for vores psykologiske udvikling.

💟 Vores nervesystem har brug for gensidig kontakt, for at blive spejlet, for at føle sig trygt i det uberegnelige. Uden det bliver vi stille fremmede for hinanden… og for os selv. 💟

👉🏼 Det virkelige spørgsmål er ikke, om AI kan lære at elske os.
Det virkelige spørgsmål er, hvorfor så mange af os ikke længere tør elske hinanden - og måske dybest set os selv?💔

For intimitet kræver noget af os. Den kræver, at vi tør blive set, og risikere at blive afvist. At vi tør stå i det, der er uforudsigeligt, og finde os selv i mødet med en anden, der ikke er skabt til at behage, men til at være🙏🏼

Når vi knytter os til et system, der ikke har nogen egen vilje, ingen egne behov, intet blik bag øjnene, så mister vi evnen til at spejle os. Og uden spejling, ingen udvikling.

🧠🤓 Set med tilknytningsteoretiske briller er det ikke en mærkelig udvikling. Det er en forudsigelig konsekvens af en kultur, hvor mange vokser op uden tryg følelsesmæssig kontakt. Hvor behov er blevet afvist, skammet eller gjort forkerte, og hvor relationer derfor føles mere truende end trøstende..

Så måske er AI-kærester ikke fremtidens kærlighed.
Måske er de bare samfundets spejl?

👉🏼 Og måske er spørgsmålet ikke, hvor langt teknologien kan gå.

Men hvor langt vi allerede er kommet væk fra hinanden?

Men hvad søren vil det sige at have en AI-kæreste? Fremtidsforskeren forklarer!