16/04/2026
Vil du have fred?
Fred i dit sind, fred i dit hjerte – ja, selv verdensfred?
Så må du forstå, at det er dit eget ansvar at skabe det.
Her er nogle eksempler fra mit eget liv.
Jeg kan tonse mig igennem ugen. Fyldt skema, masser at se til.
Glæde mig til fredag eftermiddag, hvor jeg kan drikke og sniffe.
Hver gang de ubehagelige følelser dukker op:
Skynde mig at dæmpe dem med onani, scroll, serier – whatever.
Eller stå tidligt op og lave en selvkærlig kundalini yoga-praksis,
der udfordrer mig både fysisk og mentalt.
Hver celle bliver rewired, og jeg mærker en helt anden udgave af mig selv,
der rejser sig fra måtten.
En der kan stå i det, der er, uden at flygte.
Jeg har lyst til at sp*se noget hurtigt og nemt. Et sukkerfix.
“Jeg skal lige trøste mig selv – det har jeg fortjent.”
Jeg kværner en halv plade Marabou, og nu har jeg det skidt.
Jeg føler skyld, og jeg har ødelagt mit forhold til chokolade.
Eller tage mig sammen og se i øjnene,
at mit forhold til sukker er blevet noget værre p*s.
Jeg gider ikke føle skyld,
så jeg sp*ser en banan og en appelsin
og venter på, at trangen til sukkerfix fordufter.
Jeg føler en kedsomhed eller ængstelighed,
så jeg går ud på lokummet, hiver Pornhub frem
og tager et hurtigt dopaminfix.
Bagefter føler jeg mig lettet, men jeg skammer mig også lidt.
Jeg er træt af, at jeg ikke kan styre mine impulser.
Eller mærke efter.
Jeg gider ikke tømme min energi i dag.
Jeg vil ikke skamme mig.
Så jeg fortæller mig selv,
at jeg ved, det ikke er liderlighed.
Jeg har bare ikke lært at være med mig selv og mine følelser.
Jeg tager i stedet 2 minutters åndedrætsøvelse for at skifte energien.
Jeg har lyst til noget kylling. (Dog længe siden godt nok)
Så jeg køber det billigste, jeg kan finde.
Når jeg har sp*st det, får jeg ondt af kyllingerne – selv øko-kyllingerne – og så føler jeg mig skyldig over de skulle leve et miserabelt liv, indtil deres miserable død.
Eller laver en plantebaseret ret i stedet.
Jeg bliver dejligt mæt, og der er ingen kognitiv dissonans,
for jeg har ikke været med til noget jeg synes er forfærdeligt.
Jeg har lyst til at se noget på skærmen.
Jeg vælger en serie på Netflix, og 3 timer senere
har jeg binget 6 afsnit.
Jeg er træt og ugidelig, træt af mig selv.
Jeg har lyst til bare at blive liggende og se resten af sæsonen,
men det er ved at være for sent. Jeg skal i seng.
Eller jeg vælger ét afsnit af noget, der løfter min energi.
Som en dokumentar om at manifestere fra kvantefeltet
med Dr. Joe Dispenza.
Nu har jeg i stedet lyst til at slutte aftenen af med en 30 minutters meditation,
og jeg går i seng med et helt andet nervesystem og humør.
Jeg kan endda gå tidligt i seng
og læse 2 sider i min bog,
inden jeg falder om i dyb søvn.
Jeg er træt af den udgave af mig selv, der ikke tager ansvar.
Jeg er færdig med ham.
Det bliver nemmere og nemmere at træffe det bedste valg for mig selv.
Det bliver nemmere og nemmere at træde ud af komfortzonen.
For hver eneste gang jeg gør det, vokser jeg.
Det er de små valg.
Igen og igen.
Fred er ikke noget du får.
Det er noget du vælger.
Hver dag. 🔥
