12/01/2026
Empati lyder smukt.
Som et ord, man let kan blive enig om.
Noget de fleste gerne vil forbindes med.🙏
Men hvis man har levet lidt, ved man også dette:
Empati viser sig sjældent dér, hvor alt er roligt.
Den træder frem, når det velkendte slipper sit greb.
Når stemningen ændrer sig.
Når noget bliver uroligt – i dig eller i den anden.
For empati kræver ikke først og fremmest forståelse.
Den kræver nærvær.
Evnen til at blive, når noget i dig helst vil videre.
At lytte, selvom du mærker trangen til at forklare.
At være til stede, selvom du ikke har ordene.
At holde rummet åbent, også når stilheden føles tung.
De fleste kender impulsen til at skabe orden hurtigt.
At gøre det mindre.
Mere håndterbart.
Mere rationelt.
Men relationer har sjældent brug for hast.
De har brug for tid.
For noget heler først, når det får lov at være.
Når nogen bliver stående længe nok til, at det uafklarede falder lidt til ro.
Empati er derfor ikke at finde vejen hurtigt.
Det er at gå ved siden af, mens vejen langsomt viser sig.🤍