Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf

16/09/2025

09/09/2025

Vil du hele et traume, der er nedarvet gennem generationer, så giv dine børn retten til at sige, når noget du gør, sårer dem, uden at gå i forsvar eller fortælle dem, at de er for følsomme.

Mange sensitive kender til at få devalueret deres følelser og få at vide, at de er for følsomme, fordi andre ikke vil tage ansvar for ufølsomme handlinger.

Det er ikke selve hændelserne i vores liv, der giver traumer. Det er, når vi bliver ladt alene med de følelsesmæssige reaktioner, at vi får traumer.

Vi lever i en kultur, der lader os alene med følelserne. Vi bliver ladt alene med dem, hver gang følelser devalueres og latterliggøres, eller vi får at vide, at der ikke er nogen grund til at føle, som vi føler. Der er altid en grund til følelser.

Det største svigt er, når vi sårer vores børn og ikke lytter til og forstår, men afviser og ignorerer barnets sårede følelser. Det er et svigt, der går igen i menneskers fortællinger i alle aldre.

Vi laver alle fejl. Det er en del af livet. Vi kommer til at såre hinanden, utilsigtet, også vores børn. Børn har ikke brug for perfekte forældre, men for forældre, der indrømmer deres fejl, og lytter til barnets følelser, forældre, der mærker, når der er brud i kontakten til deres børn og tager ansvar for at reparere bruddet. Denne tilgang hedder indenfor tilknytningspsykologien ”rupture and repair”. Brud og reparation. Det er et vigtigt paradigmeskifte indenfor psykologien.

Vi kan ikke møde vores børns behov 100% af tiden. Sådan er menneskelivet. Men vi kan komme meget tæt på at møde deres følelsesmæssige reaktioner, når de ikke får deres behov mødt. Det er det, der skaber tryg kontakt.

Vores 0-fejlskultur gør det svært for forældre at se på deres fejl og validere barnets sårede følelser. Vi ser det hurtigt som et nederlag, hvis vi har såret nogen, især vores børn. Vi bliver hurtigt bange for at være en dårlig mor eller far, og derfor kan det føles lettere at lukke ned for barnets følelser og beslutte på barnets vegne, at der ikke er noget at blive såret over.

En reparation kan lyde sådan her: ”Undskyld at jeg råbte ad dig, det er ikke din skyld, det er min, jeg er stresset, du blev forskrækket, det kan jeg godt forstå, vil du fortælle mig om det? Jeg er her nu, jeg vil meget gerne lytte”.

De brud på relationen til vores børn, der ikke bliver repareret, bliver til det, vil ikke kan tale om og til den følelsesmæssige distance, der ligger mellem os.

Det er aldrig for sent at hele relationen til vores børn. Også når vores børn er blevet voksne, kan vi være nysgerrige omkring, hvordan det har været på godt og ondt at have os som forældre. I stedet for at blive defensiv og sige ”jeg har gjort det så godt, som jeg kunne”, eller ”lad os komme videre og ikke dvæle ved fortiden”, kan du sige: ”Jeg vil gerne høre om de svære ting også. Selvom det ikke er let at høre om, så vil jeg ikke have, at du skal gå alene med det. Jeg vil rigtig gerne lytte og forstå mere om, hvordan din verden var og hvordan det var for dig, som barn”.

Vil du læse mere om heling af dette transgenerationelle sår, har jeg skrevet en blog, som du kan finde link til i kommentarfeltet. Kh Camilla

08/09/2025

Vi bruger ofte livet på at tilpasse os – gøre vores følelser spiselige, passende, forståelige for andre.

Men heling begynder, når du tillader dig selv at føle uden at forklare, forsvare eller formindske.

Det er ikke dit ansvar, hvordan andre har det med din sandhed.

Det er dit ansvar, at du ikke længere forlader dig selv for at gøre andre trygge🙏🏼

06/09/2025

Følelsernes anatomi.

De følelser vi helst vil undgå, og som kan plage os mest, er faktisk dem, der forsvinder hurtigst, hvis vi blot lader dem opstå og forsvinde.
Det er de følelser, der sker som reaktioner på noget, vi “rammes” af.

Vi kan kalde dem reaktive følelser. I buddhismen kaldes de klesha eller destruktive følelser. Vi kan også sige, at det er egofølelser – betingede følelser.
De mest almindelige er: frygt, aggressivitet, vrede, skam, skyld, jalousi, misundelse, foragt, kontroltrang, bitterhed, stolthed/overlegenhed og begær.

Hjerneforskeren Jill Bolte Taylor beskriver, at et følelsesmæssigt signal i kroppen kun varer 90 sekunder. Når en følelse opstår, udløses en kemisk reaktion, der bevæger sig gennem nervesystemet og brænder ud på under to minutter. Det gælder især disse reaktive følelser. De kommer som bølger, og hvis vi ikke giver dem næring gennem tanker og gentagelser, falder de til ro af sig selv.

Når vi oplever, at de varer ved, er det fordi vi nærer dem. Vi tænker videre, gentager fortællingen, holder fast i det, der er sket, eller frygter det, der kan komme. Så bliver en kort impuls til et vedvarende mønster.

Hvis vi går et lag dybere, finder vi nogle mere eksistentielle grundfølelser: angst, sorg, vrede, glæde og seksualitet. De er grundfølelser, og de kan eksplodere eller vokse gennem undertrykkelse. Får de lov til at forløses, kommer friheden – en følelse af lettelse – og i kølvandet af friheden viser de mere essentielle følelser sig. De er subtile og minder mest om tilstande, flydende og lette.

Det er: kærlighed, medfølelse, tilgivelse, taknemmelighed, mod, tålmodighed, ydmyghed, tillid, nærvær, fred og forbundethed.

Hvis vi ikke lader de reaktive følelser passere, men undertrykker dem, bliver det svært at være fri og nå frem til de følelser, vi søger – bevidst eller ubevidst.

Nogle følelser skal vi hilse på. Andre skal bæres med tålmodighed. Og de essentielle følelser skal vi værne om og passe på.

(Skrevet af Mads Vang Christensen)

01/09/2025

Når vi sætter grænser og siger fra over for andre mennesker, passer vi ikke kun på os selv, men også på vores relationer.

Vi kan være konfliktsky og bange for den vrede, der ulmer, både i os selv og i andre. I mange af os bor tvivlen om, hvorvidt vi har ret til at sætte grænser; om vi stadig er værdige til andres accept og kærlighed, når vi siger fra.

Forstår du vreden som formidler af et ønske, du har, bliver vredens udtryk ofte mindre konfliktfyldt. Det bliver lettere at sige fra og se, at det er i orden at udtrykke ønsker.

Du ved ikke og kan heller ikke kontrollere, hvordan andre reagerer, når du udtrykker et ønske eller en grænse, men du kan høre og bevidne dig selv stå op for dig selv. Det har stor værdi🙏

Det har værdi, at du hører dig selv sige din sandhed højt. Du tager dig selv, dit liv og dit velbefindende alvorligt.

Hvis den eller dem, du taler til, ikke kan komme dig i møde, kan det være nødvendigt at tage konsekvensen og gå andre steder hén, hvor folk vil lytte til det, der er vigtigt for dig. Der findes mennesker, der vil forstå og imødekomme dine basale behov for lydhørhed, omsorg, respekt, venlighed og accept.

Er det et mønster, du gentagne gange oplever, hvor du ikke bliver mødt i dine basale behov, bor der måske en grundlæggende tvivl i dig om, hvorvidt du har ret til at have dem.

En tvivl, som du får spejlet i din omverden. Livet viser dig igen og igen de sider af dig selv, som du har brug for at hele.

Når “Nissen flytter med”, når du gentagne gange møder en bestemt svær oplevelse, er det, fordi der er noget, du skal se på og blive klogere på i dig selv.

01/09/2025

En af mine vigtigste indsigter som særligt sensitiv er, at jeg ikke behøver at oversamarbejde. Oversamarbejde er en energisluger. Mange sensitive spørger mig: ”Hvordan kan jeg få ikke-sensitive til at forstå mig?” Men ofte dækker spørgsmålet over, at de er vant til at kæmpe for at blive forstået.

Som sensitiv er du typisk ikke blevet forstået tilstrækkeligt i dit opvækstmiljø, så du har oversamarbejdet og tilpasset dig for meget, i stedet for at dit miljø har tilpasset sig nok til dig. Det er ofte derfor, at du er for optaget af, hvad andre tænker. Du er vant til at skulle aflæse andres tankegang i forsøget på at passe ind.

Du kan have lært, at når andre ikke forstår dig eller giver dig opmærksomhed nok, så er det dig, der ikke er tilstrækkelig. Så er det dig, der skal gøre dig mere umage og kæmpe for at blive forstået og set. Det var du nødt til, da du voksede op. Fordi som barn var du afhængig af at blive set og forstået af bestemte andre. Det er du ikke længere som voksen.

Som voksen kan du slå dette indre ”oversamarbejdsprogram” fra. Søg dem, som søger dig. Det er nok. Vi er nok mennesker, som vil dig. Du er ikke nødt til at binde knuder på dig selv for at blive forstået. Kh Camilla

30/08/2025

Jeg vil blive under solen
Selv når himlen den er grå
Jeg vil danse gennem livet
Hvad er det egentligt jeg skal nå?
For når alt kommer til alt
Er det drømmene vi turde gør’ til virkelighed
Vi husker den dag vi skal sige farvel.

Skrevet af Mads Langer.

23/08/2025

Det smukke findes alle steder, hvis vi er åbne for det. Ser du det?

23/08/2025

"Det Lukkede Parforholds Overenskomst".

I mange parforhold udvikles der over tid uskrevne regler og aftaler, som kan virke begrænsende for begge partnere.

Disse regler, er ofte skabt ud fra frygt, usikkerhed, lavt selvværd og ofte en skjult afhængigt og ønsket om at bevare forholdet for enhver pris, kan føre til et lukket parforhold, hvor ægte intimitet og personlig vækst ofres for en illusion af sikkerhed og forudsigelighed.

Denne skjulte kontrakt er på mange måder en videreførelse af de leveregler vi lavede som barn,
i at tilpasse sig, og tage sig sammen, opfører dig ordenligt, for ikke at blive straffet, udelukket og afvist.

"Det Lukkede Parforholds Overenskomst" er en uudtalt aftale om ikke at være uenige, og om at vi er enige, på en måde at intet kan komme i mellem dem. Det bliver en symbiose, en sammensmeltning, to halve hjerter, en frygtsom affærer og dog tryg og sikkert,
for alt i verden. I virkeligheden holder parret fast i en tilstand af stilstand og gensidig begrænsning.

Her er de skjulte paragrafer i overenskomsten;

1. Vi tilhører hinanden. Det bliver nu mere til et ejerskab, og en overbevisning om, at ægtefællen "tilhører" den anden, med en forventning om eksklusivitet, der udelukker selv ufarlig interaktion med andre.

2. Vi ofre os for sagen og hinanden. Her bliver det nok mere selvudslettelse eller selvopofrelse. At ofre sig, bliver også at vi bidrager med dee mulige og er ikke en omkostning. Det betyder individuelle drømme og ønsker er ikke aktive og ligger skilt, for ikke st være en trussel. Her bliver vi den ideelle partner, ofte på bekostning af egen identitet, behov og drømme.

3. Vi er uadskillelighed som par. En identitet, der er så bundet op på forholdet, at en person føler sig ufuldstændig eller angstfyldt alene, hvilket begrænser individuel vækst og selvstændighed.

4. Fast rollefordeling og rutiner. En rigid struktur for dagligdagen og forholdsdynamikker, hvor afvigelser ses som trusler mod forholdets stabilitet.

5. Absolut troskab på alle planer: En forventning om total troskab, ikke kun fysisk, men også åndeligt og psykisk, hvor selv tanker om andre er forbudt.

6. Vi har nok i os selv. En isolerende dynamik, hvor parret undgår ekstern indflydelse eller indsigt, ofte drevet af frygt for fordømmelse, skuffelse, sårede følelser og passiv agression.

7. Ingen interesse i partnerens ydre liv. Mangel på engagement eller støtte til partnerens aktiviteter, interesser eller venskaber uden for forholdet.

8. Bevaring af status quo. Vi ved hvad vi har og dee vi har er godt nok. En stærk modstand mod forandring, hvilket forhindrer udvikling både som individ og som par.

9. Emotionel eller fysisk tilbagetrækning som straf. Anvendelse af tavshed, sarkasme, ironi, skyld og skam eller mangel på nærhed som et middel til manipulation eller straf.

Skrevet af Mads Vang Christensen.

23/08/2025

Barnet indskrænker sit selv for at bevare tilknytningen. Barnet lukker af for ægte udtryk, responderer, som man tror, det forventes, og opgiver at give udtryk for selvstændighed for ikke at føle sig afvist. Det er en overlevelsesstrategi.

19/08/2025

19/08/2025

Et menneskes evne til at føle sig levende, vital og autentisk hænger sammen med ens kontakt til kroppen. Lever vi i et følelsesmæssigt undertrykkende miljø er det fjendtligt ift at udfolde vitalitet og livskraft.