Psykoterapeut MPF Charlotte Fyllgraf

04/11/2025

❤️🙏

Der tales meget om børns mistrivsel for tiden.
Og næsten hver gang ender samtalen samme sted:
vi skal genindføre disciplin, kontrol og tydelighed.

Det lyder trygt – men det er et ekko fra et system, der ikke længere vibrerer med livet. For børn mistrives ikke, fordi de mangler kontrol. De mistrives, fordi de mangler resonans.

Et barn er ikke en opgave, der skal løses, men et nervesystem i relation.

Når vi møder barnet med plan og procedure, reagerer det som enhver organisme, der ikke bliver mødt i rytme: det lukker ned, kæmper, tilpasser sig eller mister kontakt.

Disciplin kan skabe lydighed, men aldrig regulering.
Kontrol kan skabe orden, men ikke mening.
Planer kan skabe struktur, men ikke tryghed.

Tryghed opstår, når barnet mærker, at det voksne menneske er til stede i sig selv. Når vi tør stå stille længe nok til at mærke, hvad der faktisk sker i rummet.
Når vi regulerer sammen, ikke fra oven, men gennem gensidighed.

Resonans er ikke blødhed.

Det er præcision – den biologiske form for kontakt, hvor to systemer stemmer sig efter hinanden, så energi kan flyde. Det er det, nervesystemer kalibrerer sig igennem, og det er den kompetence, pædagogik må genlære, hvis vi vil hele vores børn.

Vi har bygget institutioner til planlægning.
Nu skal vi bygge dem til føling.
Ikke som alternativ til faglighed, men som dens fundament.

Resonans-pædagogik handler ikke om at slippe børn løs, men om at skabe rammer, hvor de kan mærke sig selv uden at blive forladt. Hvor læring igen bliver bevægelse mellem krop, relation og mening.

Det er ikke disciplin, vi mangler.
Det er mennesker, der kan bære nærvær uden at forsvare sig.
— Når vi tør det, begynder trivsel at vende tilbage – ikke som projekt, men som natur.

29/10/2025

27/10/2025

Livet er ikke statisk. Det er en dynamisk serie af faser, og bare fordi du levede på én måde i går, behøver du ikke gøre det samme i morgen. Det er i høj grad sådan, vi kommer til at tænke i fremtiden.

24/10/2025

Livsstraegier.

Vi er mere end rigeligt, mere end vi kan udfolde,
så lad dagen i dag være en dag med fred i sindet,
uden kritisk fordømmelse og efterrationale.

Giv dig selv til kende, vær dig selv, vær naturlig og mest af alt vær fri til at leve…

7 livsstrategier til at være og leve i overensstemmelse med dine værdier.


1. Find din egen stemme, og lad den blive hørt.
Vi har alle den kritiske stemme, der forsøger at styre vores handlinger gennem frygt og tvivl.
Giv disse fordømmende stemmer en fridag, og lyt til dem med fuld opmærksomhed. Se, om de ikke blot holder dig tilbage i det samme trygge mønster fra en tid, hvor du var sårbar og afhængig.
Når vi lærer at observere disse indre stemmer uden at give dem magt, kan vi begynde at lytte og handle fra et dybere sted.

2. Vær her og nu – der hvor livet udfolder sig.
Livet sker lige nu. Det er vores sind, der konstant er optaget af fortiden eller fremtiden, så vi går glip af øjeblikket. Vi kan træne vores bevidsthed til at være til stede ved at lytte til kroppen, sanse og mærke nuet. Det er i nuet, vi skaber vores virkelighed.
Smag på verden, og bid livet i låret.

3. Du er mere end tanker; faktisk er din fornuft ikke den klogeste. Vi har en bevidsthed, som rækker dybere og højere end dine tankemønstre.
Det er bag sindets fabrik, at vi finder det smukke, det sande og det ægte. Her bor det skabende i dig, intuitionen, og en dybere ro og en forbindelse til naturen og universet.

4. Slip kontrollen, og find fred i det, der er:
Kontrol er ofte et mentalt forsvar mod frygt, men faktum er, at kontrol blot er et forsøg på at få tingene til at passe til vores forventninger.
Når vi lader livet udfolde sig uden at skulle styre hver detalje, kan vi opleve den dybere visdom og skønhed, der ligger bag alting. Kontrol bor i sindet, mens accept er nøglen til flow og sanselighed.

5. Heling sker, når vi tør mærke os selv.
Der sker intet i vores krop ved en fejl; alt er kommunikation, og vores følelser er budbringere.
I stedet for at skubbe dem væk og undertrykke dem kan vi byde dem velkommen, forstå dem og lade dem bevæge sig gennem os. Kun når vi anerkender vores følelser fuldt ud, kan de opløses og skabe plads til nye oplevelser.
At mærke er at helbrede.

6. Det gode liv opstår, når vores indre kort tegner vores ydre kort.
Taknemmelighed er, når vi lever det, vi sætter pris på, når vi har fokus på det, vi har, og vi er optaget af det, som giver os mening og værdi.
Det gode liv opstår den dag, vi finder fred og tilfredshed i os selv. Når vi slipper behovet for konstant at jage ydre validering, kan vi finde den dybe tilfredshed, der allerede bor i os.

7. Vær den, du er, uden filter.
Når vi stopper med at tro på de historier, vi fortæller om os selv, kan vi begynde at leve ærligt og autentisk. Det handler om at genopdage vores dybeste værdier og vores inderste længsler, og stå ved dem uden undskyldning. At leve sandt handler om at være tro mod det, der gør os til den, vi er,
uanset hvad omverdenen måtte mene.

Skrevet af Mads Vang Christensen🙏

16/10/2025

🙏

13/10/2025

❤️🫶🙏

13/10/2025

A groundbreaking study using brain scans has revealed a disturbing parallel: children exposed to intense family conflict show brain changes similar to those found in combat veterans. That’s right — the emotional warfare inside a home can mimic the neurological toll of literal battlefield trauma.

Researchers found that kids who witness chronic yelling, aggressive arguments, or domestic tension have altered brain activity in areas linked to fear, stress, and emotional regulation. These are the same brain regions often affected in soldiers returning from war zones.

The amygdala, a part of the brain responsible for processing threats and fear, becomes hypersensitive, constantly on alert. Meanwhile, the prefrontal cortex, which helps manage emotions and make rational decisions, often becomes underdeveloped or impaired. This combination can lead to long-term emotional difficulties, anxiety, or even PTSD-like symptoms later in life.

What makes this even more alarming is that many families underestimate the impact of loud fights or emotional tension on children. But the science is clear: a child's brain is shaped by the emotional climate they grow up in.

This discovery highlights the urgent need for family therapy, safe environments, and emotional education to protect developing minds. Just because there are no visible bruises doesn’t mean the damage isn’t real.

12/10/2025

Så sandt det Flora skriver❤️🙏

At elske dig selv og din næste burde være det bedste.

Men det er det bare ikke.

Fordi at elske sig selv fuldt ud, kræver indsigt.

Det kræver accept.

Selvtillid er let at oparbejde, ved at stræbe efter ydre anerkendelse og succes.
At fejre sig selv og alt det man kan og gør.

Men selvværd er en anden dybere størrelse. Det er grundkernen i den du er.
Det kommer af, at vide dybt inde i dig, at du er god nok præcis som du er.
At alt det du rummer er smukt med alle sine kanter, farver og nuancer.

Selvværd rummer dermed i sig, en dyb accept alt du er, af alt du bær, af alt du nogensinde har givet ud til verden:
I selvværdet bor vores evne til at være bedre mennesker, at være autentiske hele mennesker.

Når vi ikke føler os hele, når det føles tungt og svært, at elske sig selv og sin næst, så er du ikke forkert.
Så er du blot ikke healet nok endnu.

At elske sig kommer gennem dyb healing af alle de sår vi har fået gennem livet.
Af at rumme det, holde det og dig selv dybt i hjertet og vide, at alt nok skal gå.

At du er smuk.
At du er elsket uanset.
At du er god nok med alt du kan og gør i hvert eneste trin du tager.
At du altid har været som du skulle være.
Du gjorde jo dit bedste.

Denne healing starter med, at holde alle dine skridt dybt i hjertet. At tilgive og sætte fri.
Et lille skridt ad gangen.

Men du kan godt.
Du er stærkere end du tror.
Jeg tror på dig, for jeg har set det så mange gange før.
Og jeg har gået vejen selv.

Du kan godt.

Jeg hepper på dig.
Jeg tror på dig.
Jeg ved du er smuk indeni og uden på ❤

Du skal blot selv opdage det.

Kærligst
Flora ❤️

12/10/2025

Så sandt❤️

I min opvækst mødte jeg ingen voksne, der kunne regulere deres følelser. Der er stadig så mange af os, der har svært ved det. Det er årsagen til mistrivsel.

Vores følelsesliv er reaktivt. Had, krig og vold er et resultat af følelsesmæssig umodenhed.

Men også i mindre målestok er de fleste af os dagligt reaktive. Vi bebrejder og ignorerer hinanden, når vi er irriterede, vrede eller skuffede. Vi undgår vores såkaldt negative følelser. Vi skammer os over dem. Vi har svært ved at tale med hinanden om dem og reparere sårede følelser. Det bliver til brud og til afstanden og ensomheden mellem os.

Vi dulmer os selv med stimulanser, forbrug og konstant aktivitet. Vi har svært ved at være stille med os selv, fordi den indre uro og de følelser vi flygter fra, dukker op i stilheden. Vi forsøger at præstere os væk fra følelser af utilstrækkelighed.

Vi trækker os fra kærlig kontakt med vores børn, når de udtrykker de følelser, vi ikke har lært at regulere. De lærer at undertrykke deres følelser for ikke at gøre mor og far utilpasse og fjerne.

Den dominerende samfundsdiskurs siger, at vi finder tryghed ved at akkumulere velstand og succes.

Vi lærer, at hvis livet ser godt ud udefra, vil det også føles godt inden i. Så vi søger lykken uden for os selv i mangel på andre redskaber.

Det er mangelfuld følelsesregulering og søgen efter tryghed, okayhed og nokhed udenfor os selv, der gør, at vi mistrives og driver rovdrift på os selv og vores planet.