15/12/2025
💛 Tak for 5 vidunderlige år, Maria 💛
Efter fem år hos os i PsykologCenter Aarhus har psykolog Maria Knudsen valgt at forfølge sin drøm om at starte egen psykologpraksis.
Maria har været en uvurderlig del af vores faglige fællesskab – et menneske, der med varme, faglighed, humor og engagement har bidraget til både udvikling og sammenhold. Det er svært at sætte ord på, hvor meget vi har værdsat hende her hos PCA.
Maria fortsætter med at tilbyde samtaleterapi til unge og voksne i Aarhus i sin nye praksis på Ingerslevs Boulevard 31, hvor hun fortsat arbejder særligt med Compassion Fokuseret Terapi (CFT).
Vi ønsker Maria alt det bedste i hendes nye kapitel – og vi glæder os over, at hendes store hjerte og stærke faglighed fortsat kommer hendes klienter til gode. 💐💛