31/05/2024
Stort set alle de problemer, vi ser i verden i dag, som klimaproblemer, forurenet natur, mistrivsel, stress, krig osv., grunder i beslutninger, der er taget frakoblet vores spirit, frakoblet vores hjerter.
Videnskaben viser i dag, at vi ikke kun har neuroner i hovedet, men også i både hjerte og mave; ergo er den gamle fortælling om, at vi blot er vores rationelle ”hjerne i hovedet”, forældet, og det nye paradigme er i fuld gang med at overtage.
Spiritworld er katalysator for denne transition om at skabe en verden, hvor vi er forbundet til hele vores væsen, både hjerne, hjerte og mave.
Når vi bruger hele vores system, kan vi træffe beslutninger, der er i balance med vores indre og ydre verden. Disse sandheder er meget simple, men samtidig meget komplekse...
For hvordan får man genforbundet størstedelen af jordens befolkning tilbage til deres oprindelige udgangspunkt, hvor de var i balance? Vi tror på, at man bedst gør dette ved at forløse de traumer (som man også kan kalde energetiske blokeringer), der blokerer vores system i at flyde frit med vores livsenergi – blokader af gamle historier i vores underbevidsthed. Historier, som tjente os, da vi voksede op og skulle overleve, men som i dag skaber ravage i vores system og blokerer os fra at være vores sande og hele selv.
Denne sti tilbage til os selv er en af meningerne med livet. For livet søger altid mod balance, mod fred. Men for at vi kan opleve fred, må vi have oplevet ufred. Så omfavn modgangen, omfavn dit kaos; desto mere du tør føle det og være i det med accept, desto mere kan du få af den anden side af spektret.
Det er ikke en nem rejse alene, og derfor er Spiritworld-fællesskabet her, så vi kan øve os sammen, lære af hinanden, og vigtigst af alt at: have nogen at følges med!