AarhusCare

AarhusCare Hos AarhusCare tilbyder vi gratis psykologisk rådgivning og samtaleterapi til voksne borgere over 3

Kontakt:

Camilla Jin Joseph

Psykolog
Projektleder/Supervision
Telefon: 92 43 43 02
E-mail: camillajin@aarhus-care.dk


Lennart Kiel

Psykolog
Projektkoordinator/Forskningsansvarlig
Telefon: 28 70 93 18
E-mail: lennart.kiel@aarhus-care.dk

Kristeligt Dagblad har skrevet en artikel om os. Som bekendt slutter projektperioden nu for AarhusCare, og vi er glade f...
17/10/2022

Kristeligt Dagblad har skrevet en artikel om os. Som bekendt slutter projektperioden nu for AarhusCare, og vi er glade for, at vi sammen har kunnet hjælpe en stor gruppe mennesker, der har brug for hjælp. Tak til alle, der har været en del af AarhusCare. Det har været stort at kunne løfte en vigtig opgave sammen.

Du er velkomne til at læse med her:

I projekt Aarhus Care tilbyder psykologistuderende terapi til mennesker, der ikke får den rette støtte i det offentlige system. Initiativet er del af Kristeligt Dagblads initiativkonkurrence

Har du brug for terapi med arabisk tolkning?
28/03/2022

Har du brug for terapi med arabisk tolkning?

Der er i øjeblikket kort venteliste hos AarhusCare. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for et samtaleforlø...
07/02/2022

Der er i øjeblikket kort venteliste hos AarhusCare. Så tøv ikke med at kontakte os, hvis du har brug for et samtaleforløb: www.aarhus-care.dk

Har I brug for parterapi? Så kontakt os nu!
27/10/2021

Har I brug for parterapi? Så kontakt os nu!

Den næste terapeut vi gerne vil præsentere for jer er Jenni:Mit navn er Jenni Mehl Nielsen, og jeg er 25 år. Jeg læser p...
30/08/2021

Den næste terapeut vi gerne vil præsentere for jer er Jenni:

Mit navn er Jenni Mehl Nielsen, og jeg er 25 år. Jeg læser psykologi på kandidaten og er færdiguddannet i sommeren 2022. Grunden til, at jeg er psykologistuderende og frivilligt terapeut ved Aarhus Care, er, at jeg finder samtaler, der kan skabe forståelse og indsigt mellem mennesker, utrolig dragende. Den forbindelse, der skabes mellem mennesker, f.eks. i et terapirum, er utrolig interessant og noget, som jeg personligt optages meget af.

Når du er i terapi hos mig, udforsker vi sammen. Jeg møder dig, hvor du er, og er nysgerrig på din oplevelse. Du har måske søgt hjælp, fordi din problemstilling er så kompleks, at det umuligt for dig at overskue den på egen hånd. Det kan også være, at din oplevelse har brug for udfoldelse, fordi det er uklart for dig, hvad der egentlig er på spil. Endeligt kan du være i tvivl om, hvor du skal hen nu, eller stå med følelsen af ikke at have nogle handlemuligheder. Uanset hvad der fylder hos dig, er terapien hos mig en mulighed for at dele det, der tynger.
Terapien centrerer sig både om, at det er helende at blive lyttet til, og derfor gør jeg alt, hvad jeg kan, for at rumme og forstå dig, men samtidig er terapien også en mulighed for at blive udfordret på dine perspektiver og antagelser, og dermed skabes grobund for, at nye indsigter kan opstå.

Jeg glæder mig meget til at møde dig, og jeg håber, at du bliver rigtig glad for dit forløb i Aarhus Care!

AarhusCare er for alvor startet op igen efter sommeferie. I går havde vi opstartsmøde, og nu begynder vi at starte flere...
27/08/2021

AarhusCare er for alvor startet op igen efter sommeferie. I går havde vi opstartsmøde, og nu begynder vi at starte flere forløb op igen.

Inden sommerferien præsenterede vi AarhusCare's terapeuter, og det vil vi fortsætte med. Denne gang er det Asta!

Mit navn er Asta, jeg er 25 år gammel og har netop afleveret mit speciale i psykologi på Aarhus Universitet omkring solidaritet og klimapsykologi. Det næste semester skal jeg bruge på et fag jeg har udskudt. Jeg er derfor først færdiguddannet psykolog i januar 2022, hvilket betyder at jeg heldigvis har en masse tid til at hjælpe til i Aarhuscare.
Jeg har været i praktik i psykiatrien og har der igennem erfaring med individuelle samtaler og gruppeterapi samt med psykoedukation, som er uddannelse omkring psykiske lidelser og terapi. Gennem min studietid har jeg bl.a. arbejdet med børn med autisme og voksne med skizofreni og misbrugsproblematikker, hvilket har vist mig, hvor meget omgivelserne kan betyde for menneskers udvikling. Jeg er derudover meget interesseret i det potentiale, der er i samtaleterapi og i den gode relation mellem terapeut og borger, og den interesse er kun vokset mens jeg har beskæftiget mig med terapeutisk arbejde.
Terapi handler for mig om en guidet samtale omkring dit liv og hvordan din verden ser ud. Derigennem vil vi kunne dykke ned i potentielle mønstre, svære situationer eller følelser der ikke umiddelbart giver mening og forhåbentligt samarbejde omkring hvad der ville give mening for dig, for at du bedre kan tackle problematikkerne eller få livet i balance igen.
Jeg tror på at alle kan have godt af at tale åbent og ærligt med en anden. Især mener jeg at det er en mulighed der skal være tilgængelig for alle, da alle kan opleve at komme ud af balance og kan have hjælp til at komme på rette spor igen. Derfor er jeg rigtig glad for at være en del af Aarhuscare, som er et tilbud der gør det muligt at tilbyde terapi til folk, der ellers kan have svært ved at komme i et af de nuværende tilbud.

12/07/2021
Vi er glade for at opleve, at klienter oplever virkning af vores terapi. Følgende er en af vores tidligere klienters bes...
29/06/2021

Vi er glade for at opleve, at klienter oplever virkning af vores terapi. Følgende er en af vores tidligere klienters beskrivelse af oplevelsen af at modtage terapi hos os:

Vidste du at...?
03/06/2021

Vidste du at...?

HVEM ER VI?I denne uge præsenterer vi Trine, som er terapeut ved AarhusCare:Jeg hedder Trine, jeg er 25 år gammel og jeg...
02/06/2021

HVEM ER VI?
I denne uge præsenterer vi Trine, som er terapeut ved AarhusCare:

Jeg hedder Trine, jeg er 25 år gammel og jeg er psykologistuderende på kandidaten ved Aarhus Universitet. Jeg er aktuelt i gang med at afslutte min praktik, hvor jeg har haft samtaler med pårørende til personer med demens, og har derudover også erfaring med mennesker med demens.

Jeg tror på at vi alle kan støde på udfordringer i vores liv, uanset om de er små eller store, og at man skal have mulighed for at snakke om de udfordringer med et andet menneske.

Som terapeut er jeg nysgerrig på dig, hvordan du oplever verden, og hvordan du bliver påvirket af verden omkring dig. Jeg tror på, at vi mennesker ikke kan ses isoleret i sig selv, men at vi skal ses i relation til andre mennesker og omverdenen. Derfor tager jeg i terapien højde for de relationer du indgår i, for at få en forståelse for, hvilke udfordringer du står med. Det betyder også, at det er vigtigt for mig, at du oplever en tillidsfuld relation mellem os, da jeg tror på, at tillid og anerkendelse kan skabe muligheden for vejen til bedring.

Jeg er glad for at være en del af Aarhus Care, som gør et vigtigt arbejde. Derfor er jeg også taknemmelig for at kunne få lov til at bidrage til, at lidt flere mennesker har mulighed for at få hjælp, når de har brug for det.

HVEM ER VI? Vi fortsætter præsentationsrunden og vil gerne præsentere Marta Maria i dag, som er terapeut ved AarhusCare:...
25/05/2021

HVEM ER VI?
Vi fortsætter præsentationsrunden og vil gerne præsentere Marta Maria i dag, som er terapeut ved AarhusCare:

Mit navn er Marta Maria Ólavsdóttir, jeg er født i 1988, psykologistuderende og ser frem til at blive færdig uddannet til næste sommer. Tidligere er jeg uddannet SOSU, og har mange års erfaring på plejehjem og ude i hjemmeplejen. Ved siden af studiet arbejder jeg på et bosted for unge med psykiske og fysiske udfordringer. Min arbejdserfaring har været med til at give mig et nuanceret billede af, hvor mange forbindelser, der er mellem mennesker og hvor meget vi påvirker hinanden – direkte eller indirekte, bevidst eller ubevidst.

Jeg har et stort hjerte for andre mennesker, og en passion for at forstå mennesker og den verden og udfordringer hvert menneske bringer med sig. Som terapeut er jeg empatisk og anerkendende i min tilgang. Jeg har stor fokus på at skabe en tryg og tillidsfuld relation, og det er vigtigt at etablere et trygt og fordomsfrit rum, hvor du bliver mødt i øjnehøjde, med nærvær, respekt og omsorg, og hvor der er plads til at være dig med alt hvad det indebærer. Det er utroligt vigtigt for mig at du føler dig mødt og forstået. Samtalerne foregår med den ro, plads og den tilgang du har brug for.

Et af mine personlige interesseområder er hvordan naturen kan være med til at bidrage ift. vores måder at restaurere på, og hvordan ophold i naturen kan give ro til nye perspektiver.

Jeg har Færøsk baggrund, men har boet nogle år i Afrika, Honduras og Danmark. Og har mulighed for at give terapi på færøsk, dansk og engelsk.

HVEM ER VI?AarhusCare vokser og vi har fået mulighed for at afholde terapi på arabisk. Det er muligt fordi, Louise, som ...
19/05/2021

HVEM ER VI?

AarhusCare vokser og vi har fået mulighed for at afholde terapi på arabisk. Det er muligt fordi, Louise, som vi præsenterede sidst samt Maysun har sagt ja til at hjælpe til som tolke. Det sætter vi stor pris på! I denne uge vil vi præsentere Maysun:

Mit navn er Maysun, jeg er 54 år gammel og bor i Højbjerg. Jeg er uddannet pædagog. Jeg er interesseret i at hjælpe mennesker, der har brug for tolkning samt formidling af kulturforståelse. Jeg har en arabisk baggrund og har dermed kendskab til det arabiske sprog og til den mellemøstlige kultur. Jeg ønsker at være en del af Aarhus Care – projektet for at hjælpe mennesker, som har udfordringer i livet og har brug for terapeutiske samtaler.

Ud fra mine tidligere arbejdserfaringer samt min livserfaring har jeg erfareret, at alle mennesker kan have brug for hjælp i en fase i deres liv. I den fase er det vigtigt at de får den nødvendige hjælp, så de kan komme sig. Det er afgørende, at de ikke blive fastlåste i kriserne, da de vil forhindre dem i at opnå god livskvalitet.

Som frivillig vil jeg hjælpe med oversættelse af sproget fra dansk til arabisk, jeg ser frem til at samarbejde med Aarhus-Care-temaet og gøre en forskel for de mennesker, som har brug for det.

Adresse

Aarhus
8000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 14:00

Telefon

+4592434302

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når AarhusCare sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til AarhusCare:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram