20/02/2026
HVOR GÅR DRENGENE MED ADD HEN?
Sidder de hjemme og gamer? Laver de deres lektier og bruger al deres energi på at gå i skole? Trækker de sig ind på værelserne, og får lov til at sidde der, fordi det er nemmest?
Hvor går de hen?
Jeg spørger, fordi det kun er piger, jeg ser i mine grupper for unge med ADD/ADHD og kun piger, der kommer til individuelle psykoedukations samtaler.
MEN drengene sidder med de samme udfordringer. (bare alene!)
Det er måske endda til tider sværere at være dreng med ADD, end pige med ADD, da hyperaktiviteten indadrettes og man tænker meget over alting. I et ungdomsliv
hvor drenge viser sig frem og råber lidt højt for at blive set, så er det svært at sidde med en enorm retfærdighedssans, følsomhed og eftertænksomhed. Det giver ofte en stor følelse af at være forkert, hvilket får mange til at trække sig fra fællesskabet.
Nogle er heldige at få pige-venner, og blive en del af en pigegruppe. Andre sidder alene og har måske online-venner.
Hvorfor spørger du, tænker du måske?
Jeg spørger, fordi jeg ved, hvor svært det er at have ADD, piger/ kvinder med ADD er meget oppe i tiden, men jeg synes drengenes udfordringer glemmes. Drengene overses i skolen, uddannelsessystemet og i hjemmene fordi de ikke gør sig bemærkede. De vil gerne undgå opmærksomhed. Men de undgår desværre også hjælp.
Jeg spørger fordi, jeg så så gerne have at de bliver set og forstået.
Jeg spørger fordi, jeg vil så gerne have, at de får at vide, at de ikke er forkerte “drenge”. De er bare anderledes drenge. Men at det også kan noget!
Jeg spørger fordi, jeg vil så gerne have, at de får øje på hvad forkerthedsfølelsen skyldes, nemlig ADD. Og at det ikke er deres skyld.
Jeg spørger, fordi jeg vil så gerne have, at de får at vide, at de ikke er dovne, men at det er svært at tage sig sammen, når man har ADD.
Jeg spørger, fordi jeg vil så gerne have de får redskaber til at tackle alt det svære og får hjælp til at leve deres bedste liv med ADD.
Jeg spørger, fordi jeg er bekymret for drengene med ADD.
Jeg spørger, fordi jeg er bange for om ADD i samfundet opfattes som en “pige-diagnose” og ADHD, som drenge-udgaven? Fordi, hvis det er sådan, så bliver det endnu sværere at have ADD og være en “rigtig” dreng/mand.
Jeg håber virkelig, at det bare er mig, der er alt for dårlig til at brande min grupper og individuelle psykoedukations tilbud til drenge og at drengene får hjælp og støtte andre steder.
Kender du en dreng, ung mand/mand med ADD, der mangler hjælp, så send ham da endelig i min retning.