12/03/2025
BLIV CERTIFICERET ISTDP PSYKOTERAPEUT
3 årig efteruddannelse i Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) opstarter i september 2025 i Århus med Cand. mag i psykologi, exam. psykodynamisk psykoterapeut MPF Betina Søbirk Svane og klinisk professor i psykiatri Dr. Robert Neborsky (USA)
Er du psykoterapeut, psykolog eller psykiater, og vil du tage din faglighed til et nyt niveau?
Så læs videre her.
Lær kompetencer, der hjælper dig med at skabe livstransformerende resultater i dit psykoterapeutiske arbejde, selv med klienter med de mest komplekse og udfordrende problemstillinger, så de kan opnå en varig forandring i deres liv. Fx. klienter med forskellige angstproblematikker, depressive lidelser, forskellige personlighedsforstyrrelser, komplekse traumereaktioner, problemer med intimitet, misbrugs- og voldsproblematikker og (psyko) somatiske lidelser.
Denne efteruddannelse giver dig ikke kun teoretisk indsigt og praktiske færdigheder. Den vil også fordybe din forståelse af de bagvedliggende psykodynamiske processer som er i spil terapeut-klient imellem, så misalliance og dropout kan forhindres selv med de mest komplekse og udfordrende klienter i din kliniske praksis.
HVAD ER ISTDP?
Intensiv Dynamisk Korttidsterapi (ISTDP) er en fokuseret, konkret og aktiv form for psykodynamisk traumeterapi, udviklet af Dr. Habib Davanloo. Metoden bygger på psykoanalysen (den klassiske og den der udspringer af objektrelationsterapi), gestaltterapi, kognitiv terapi, kropsterapi, elementer fra mindfulness meditationspraksis, tilknytningsteori og neurovidenskab og har til formål at intensivere følelsesmæssigt engagement for at få lukket det ubevidste op=tilknytningstraumerne, så der kan ske en gennemarbejdelse, forløsning og heling af de underliggende ubevidste følelsesmæssige kræfter heri.
ISTDP har et solidt evidensgrundlag og om terapiformen er det bl.a. blevet sagt, at det er den mest betydningsfulde udviklingen indenfor psykoterapien siden opdagelsen af det ubevidste. Dens fokus på netop at gøre de ubevidste psykiske forsvar og den ubevidste angst tilgængeligt klient-terapeut imellem, muliggøre i et samarbejde med klienten, at bearbejde, forløse og overvinde modstand, afstand og umuligheder som man kommer til i de fleste terapeutiske forløb og dermed få lukket det ubevidste op=tilknytningstraumerne, indenfor en tidsramme som man tidligere ville have anset for urealistisk. Forskning viser, at ISTDP er særlig effektiv for klienter med angstproblematikker, depressive lidelser, forskellige former for personlighedsforstyrrelser, komplekse traumereaktioner og (psyko)somatiske lidelser.
DETTE FÅR DU UD AF EFTERUDDANNELSEN:
- Stærke færdigheder i at etablere et intrapsykisk fokus (indre problem/er) fra starten af en session og fra første session (også kaldet prøveterapien) som klienten er villig til at arbejde med her og nu sammen med dig som terapeut, hvor du lære at bruge centrale styringsværktøjer som konflikttrekanten, persontrekanten og den centrale dynamiske sekvens til at intervenere ud fra
- Stor rutine og erfaring med at genkende, vurdere og arbejde med forskellige ubevidste forsvar, samt at afvikle selvsamme forsvar der hindrer forandring også med klienter der bruger mere primitive regressive forsvar som dissociering, splitting, projektiv identifikation
- Stor rutine og erfaring med at genkende, vurdere og arbejde med ubevidst angst også den høje angst og regulere/arbejde gradueret med selvsamme angst sammen med klienter, hvis det er nødvendigt, så kapaciteten til at rumme angsten og holde flere og flere komplekse følelser øges
- Stor rutine i at kunne genkende, placere og adskille klienter på det psykopatologiske spektrum uafhængig af diagnoser, samt at arbejde med selvsamme klienter på tværs af det psykopatologiske spektrum
- Kompetencer til at etablere en sikker base samtidig med at du arbejder med klientens højeste kapacitet hele tiden og fra første session
- Stor rutine og erfaring med at se og genkende de ubevidste signaler fra underbevidstheden (overføringsmønstrene) så snart de dukker op, for at intensivere et følelsesmæssigt engagement til at ”lukke det ubevidste op”=tilknytningstraumerne
- Indsigt i at kunne genkende egne sunde modoverføringer så de kan bruges konstruktivt til at få etableret en sikker base, samtidig med at du lærer at rumme og tage dig af de usunde modoverføringer der kan stå i vejen for selvsamme etablering af en sikker tilknytning i terapeut-klient relationen og at der bliver arbejdet med klientens højeste kapacitet
Etc.
Du kan læse mere herunder ved at trykke på nedenstående link, hvor du vil få mere uddybende viden om efteruddannelsens faglige indhold og opbygning, undervisningsform og læringsmetoder, samt forudsætninger for deltagelse og praktisk information.
https://betinasoebirksvane.dk/3-aarig-efteruddannelse-i-istdp/