30/04/2024
Bevidsthedsberøring v/ Marlene Gade kan noget… både med hænder og med ord 🥰
En fortælling fra briksen…
I sidste uge var jeg over hos Bjørn Herold Olsen. Som altid er jeg forundret over den magi, der opstår når min krop kommer mellem hans hænder. Han åbner op for min krops historie, den historie som stadig sidder i min krop, i mine knogler.
Som 3 årig fik jeg meningitis. Det ramte mig på den måde, at jeg bl.a blev lam fra brystet og ned. Jeg har få erindringer fra den periode og ved faktisk meget lidt. Det er et sted jeg mere eller mindre ubevidst ikke har haft lyst til at gå hen. Men uagtet, hvordan jeg forholder mig til det eller ikke forholder mig til det rent kognitivt, så har min krop oplevet at være lam. Den har været igennem det chok, som det har været lige pludselig som 3 årig ikke at kunne gå.
Min rejse med BB har derfor også været en vigtig og lang rejse med mine ben. Fra jeg første gang lå på briksen med to ben, der bogstavelig talt var stivnet i rædsel. Der var ingen liv, ingen kontakt.
Jo, jeg var yderst aktiv. Jeg havde løbet mange kilometer, altid på farten, altid i bevægelse…men faktum var: Jeg havde ingen kontakt til mine ben.
Til jeg i sidste uge igen lå på biksen, stadig på rejse med mine ben. På briksen fik jeg kontakt. Kontakt til det chok, som sidder helt inde i mine knogler. Ud fra mine knogler sivede en voldsomme kulde i takt med, at chokket begyndte at slippe min krop.
Jeg mærkede en begyndende lyst til, at flytte ind i mine ben igen. Tage dem tilbage, tage ejerskab over mine egne ben.
Jeg er ikke flytte helt ind endnu. Jeg har kun åbnet døren på klem og står og kigger lidt. Men jeg smiler. Jeg har en rigtig god og tryg fornemmelse, der hvor jeg står i døråbningen. Jeg glæder mig til de skridt mig og mine ben skal gå sammen. Nye skridt, en ny leg, en ny dans…
For som Bjørn sagde til mig under session, der sidder så meget glæde i vores ben.
Og det er jo så rigtigt!
Vores ben rummer så meget glæde. Så meget livsglæde.
Det er dem, der bærer os i legen…, i dansen…
Det er dem, der løber henimod…i glæde, i forventning, i begejstring..
De løber ind i en favn…de løber ind kærligheden…
Det er dem som går fremad, fremad mod noget nyt…
Det er benene, der går med vores skaberkraft, livskraft …