Familieterapi og samtaleforløb ved Sofie B. Tegllund

Familieterapi og samtaleforløb ved Sofie B. Tegllund Denne side henvender sig til forældre med børn i mistrivsel Jeg hedder Sofie Bødker Tegllund og er 45 år. Vi kan også have fælles familiesamtaler. Socialrådgiver.

Jeg er familieterapeut og certificeret psykoterapeut MPF. Siden 2008 og har jeg arbejdet med mennesker i mistrivsel. Mit primære fokus har været børn, der har stået i følelsesmæssige og livsmæssige udfordringer med eksempelvis svær skolegang, skilsmisse, lavt selvværd, ensomhed, stress, vanskelig følelsesregulering eks. vredesudbrud og ængstelighed, isolation og tilbagetrækning fra jævnaldrende eller familien med mere. Jeg har arbejdet i den direkte kontakt med både forældre og børn, hvor jeg har set de svære morgener, aftensmåltider med dårlig stemning, barnet der ikke kan komme ud af værelset, relationer der er kørt skævt og andet. Jeg har solid erfaring med, at arbejde ind i barnets skolekontekst, at give barnet et rum til at tale om det svære, men også tilbyde nye strategier og handlemuligheder. Måske dit barn mistrives og du synes det er svært, hvordan du hjælper bedst? Måske dit barn har svært ved at regulere sine følelser og det fører til mange konflikter? Måske du oplever, dit barn er ensomt, nederlagspræget eller har negative tanker om sig selv? Måske dit barn er stresset, men hvordan er det bedst at stressreducere? Som forælder påvirkes man i høj grad af sit barns mistrivsel. Man kan blive usikker på sin egen formåen, om man gør det der skal til, man kan blive stresset og bekymret for sit barns fremtid. Jeg ser børns adfærd som invitation til, at der er noget vi voksne ikke har forstået godt nok. Jeg vil derfor altid være nysgerrig på, hvad barnet prøver at fortælle os med sin adfærd. Jeg vil tilbyde dig og/eller dit barn et rum, hvor I kan sætte ord på både bekymringer, frustrationer og måske desperation, men I vil også blive tilbudt nye perspektiver og eventuelle handlemuligheder, såfremt det ønskes. Jeg tilbyder udviklingsstøttende samtaler med et ressourcefokus. Samtalerne kan være sparring og vejledning til dig som forælder, men kan også være samtaleforløb til dit barn. Samtalerne kan foregå i mine terapilokaler i Niels Juels gade 10 kld,Trøjborg, 8200 Århus N eller i Jeres hjem. I Jeres hjem, vil I være i vante rammer og for mange børn, er det et nyttigt, trygt og stressreducerende udgangspunkt. Hvis dit barn er i mistrivsel i skolen, tilbyder jeg også, at deltage i samarbejdet med jer og barnets skole. Du er velkommen til at kontakte mig på mail, messenger eller telefonisk. Jeg tilbyder 30 minutters afklarende og uforpligtende samtale i telefonen. Priser:
60 min for 900 kr.
90 min for 1200 kr. Jeg har tavshedspligt. Erhvervserfaring:
2004 - 2008: Social- og sundhedsassistent. Voksenpsykiatri Psykiatrisks Hospital Århus.

2008 - 2016: Familierådgiver ved Århus Kommune: Særligt med fokus på børn og unge i mistrivsel og deres forældre.

2016 - Familieterapeut ved Århus Kommune: Særligt med fokus på børn og unge i mistrivsel og deres forældre.

2023 - Selvstændig psykoterapeut MPF


Uddannelser:
2002: social- og sundhedshjælper.

2004: social- og sundhedsassistent.

2008: Professionsbachelor. VIA Århus.

2013: kursus i Løsningsfokuseret tilgang og metode.

2015: uddannelse i Mentalisering i udsatte familier ved Center for Mentalisering.

2018: kursus i systemisk familieterapi ved Benedicte Schilling.

2019: Relationel - biologisk traumebehandling ved Skolen for Psykosomatik/Ulla Rung Weeke.

2023: Diplomuddannelse i familieterapi og relationel praksis.

2024: Traumeuddannelse ved Majken Bjerg.

2025: kursus i digitale krænkelser af børn og unge ved Miriam Michaelsen.

04/09/2025

Hej, jeg søger et samtalerum i Århus, som kan lejes på timebasis.
På forhånd tak!

https://www.sofietegllund.dk/
07/03/2025

https://www.sofietegllund.dk/

"Kæmpe anbefaling fra vores familie. Tak for din kæmpe hjælp. Især for at få vores datter i tale, uden at vi var med i sessionen. Du har været en stor hjælp."

07/09/2024

Del gerne🫶

Denne side henvender sig til forældre med børn i mistrivsel

14/08/2024

Jeg kan varmt anbefale Louise💫

Samtaleterapi for individuelle og par.
Lokation i Aarhus.

14/10/2023

Adresse

Niels Juels Gade 10 Kld
Aarhus
8200

Telefon

+4526170330

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Familieterapi og samtaleforløb ved Sofie B. Tegllund sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Familieterapi og samtaleforløb ved Sofie B. Tegllund:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram