22/11/2025
TOP SECRET. Så hemmeligt er regeringens beredskab, hvis en smitsom sygdom rammer de danske husdyr. Så hemmeligt, at folketingsmedlemmer ikke engang måtte se planerne. Af hensyn til statens sikkerhed, siger Fødevarestyrelsen.
Men efterhånden som brikkerne falder på plads, står noget helt andet klart: Planen er ikke hemmelig af hensyn til statens sikkerhed. Den er hemmelig for at skjule, hvilken risiko svineproduktionen er for statens sikkerhed:
Hør her: Der er over 625.000 TONS SVIN i Danmark på på en given dag. Hvis epidemien kom, og alle de svin skulle graves ned på samme måde som minkene… Så betyder det, at der skal graves 208 KILOMETER RENDER. Det svarer til afstanden fra Randers Fjord til den tyske grænse.
Men der er ikke udpeget arealer eller søgt miljøgodkendelser. Og svinene skal ikke bare graves ned. Man vil også have brug for mandskab til at sprætte deres maver op, så de ikke ligger og gærer og stiger op af jorden. Velbekomme.
Det ser ikke bedre ud, hvis man vælger at brænde dyrene. Aftalen med den eneste virksomhed, der kan forbrænde syge dyr, er opsagt. Tilbage står en aftale om at kunne anvende deres mobile kremeringsovn, som kan brænde ét ton i timen. Selv i døgndrift ville det tage over 70 år at kremere de 625.000 tons svin.
Så det er da klart, at planerne er mørklagt. Risikoen er massiv. Vores beredskab kan simpelthen ikke håndtere et epidemisk udbrud i en husdyrproduktion af den her størrelse – og det ved myndighederne godt.
Informationerne er kommet frem efter spørgsmål fra min gode kollegaer Helene Brydensholt fra Alternativet og Peder Hvelplund i Enhedslisten, og beundringsværdigt gravearbejde af forfatter Mathilde Walther Clark. Men indtil videre har jeg ikke set informationerne viderebragt af andre medier end Altinget.
Jeg ved godt, at vi alle har været travlt optaget at kommunalvalg. Men det her er noget, der vedrører alle danskere. Tør vi løbe den risiko? Og hvis uheldet er ude ligesom med mink: Hvor stor bliver regningen? Er skatteyderne parate til at samle den op? Nej vel?
PS: Og fortjener vi en åben diskussion om det? Ja!
