27/11/2025
Hvad kan vi se til den tidlige scanning?
Uanset om du er gravid for første eller femte gang, er det almindeligt at have mange tanker og spørgsmål i starten af en graviditet - det gælder både for dig og din partner:
⏳ Hvor langt er jeg henne?
🌱 Udvikler det hele sig, som det skal?
💓 Er der et hjerte, der banker? Eller måske to, som på billede 5?
Måske har du haft en lille blødning og har brug for at tjekke, om alt fortsat ser fint ud. Måske er I bare ekstra spændte og nysgerrige på at se det lille nye liv, der er på vej. Begge dele er helt naturlige.
Billederne er eksempler fra tidlige scanninger på forskellige tidspunkter i graviditeten. Det er ret vildt, hvor meget der sker fra uge 6, hvor fosteret er på størrelse med et riskorn til uge 13, hvor det ligner et barn med hoved, arme og ben og måler omkring 6 cm.
En tidlig scanning kan være et lille kig ind til den verden, der er ved at tage form i maven. Og på den måde give jer lidt vished omkring, hvordan det går med graviditeten.
Vi laver tidlige scanninger fra uge 5+0, hvor vi kan se, om graviditeten sidder, som den skal. Først fra uge 5+5 kan vi se hjerteblink. Det kan være en god idé at vente et par ekstra dage, da en cykluslængde kan variere mere, end vi tror. Hvis vi mod forventning ikke kan se hjerteblink, fordi du ikke er langt nok henne, får I en gratis opfølgende scanning.
Hos os får I altid flere billeder med hjem og I kan få tilsendt billeder og video på et link efter scanningen.
Book en tidlig scanning her: https://www.signesscanningsklinik.dk/book-en-tid/