Lobna Hleihel - Mental sundhed

Lobna Hleihel - Mental sundhed 🤍 Traumer | Healing | Sindsro
🪴 Holistisk & åndelig psykoterapi for dyb healing.
🤲🏽 Styrket selvværd & indre ro.

Du må gerne mærke begge dele.Hjernen og hjertet kan rumme mere, end vi tror. Vi kan godt sidde med vores barn i skødet o...
29/07/2025

Du må gerne mærke begge dele.

Hjernen og hjertet kan rumme mere, end vi tror. Vi kan godt sidde med vores barn i skødet og mærke dyb taknemmelighed – og samtidig være i sorg over børnene i Gaza.
Det ene udelukker ikke det andet.

Det er menneskeligt at veksle mellem smerte og nydelse. Vores følelsescenter er skabt til netop dette.
Det arabiske ord insaan (menneske) - deler rod med nisyaan (glemsomhed). Det fortæller noget om vores natur: At vi veksler, skifter, bevæger os mellem tilstande og følelser.

Tænk bare på, da du sidst havde influenza på ca. 7-8 dagen. Du lå der og troede næsten, at det ikke ville ende – og da det endelig lettede, gik livet videre og håbet spirrede igen.
Sådan er det også med sorg, lettelse, kamp og glæde.

Du må gerne nyde dine børn. Du må gerne lade solen varme din hud.
Og samtidig have hjertet åbent for dem, der lider.

I den samme stund, hvor du kysser dit barn godnat, kan du sende bøn for de børn, der ikke får lov til at vokse op i fred.
Det hele kan eksistere på én gang.

Når lyset dæmper, og du har puttet dine børn og kysset dem godnat,
kan du måske mærke din aktivistiske og handlekraftige side spirer.
Og når morgenlyset rammer dig, og dine børn sidder ved siden af dig,
kan du forsøge at være nærværende – og sende bøn afsted, hver gang smerten i verden dukker op i din erindring.

Alt, hvad vi gør, har en effekt – på den ene eller anden måde.
Så måske handler det ikke om at vælge mellem glæde og sorg.
Måske handler det om at kunne være i det hele –
uden at lukke ned for nogen dele af os selv.

Mennesket er skabt til at kunne mærke det hele, selvom det kan enormt svært.

Hvordan er din indre tilstand?

- Kærligste tanker
Lobna

Forestil dig, at dit barn bliver udsat for et brutalt overfald.Dit barn råber om hjælp. Rækker ud. Skriger i desperation...
12/06/2025

Forestil dig, at dit barn bliver udsat for et brutalt overfald.

Dit barn råber om hjælp. Rækker ud. Skriger i desperation.
Men alle omkring kigger væk. Ikke fordi de synes det er okay – nej, de hader det.
Inde i deres hjerter.
Men de gør ingenting.

Nogle tænker: “Hvad nytter det, at jeg råber? Gerningsmanden er jo stærkere.”
Andre frygter: “Hvis jeg blander mig, så kan det gå ud over mig.”
Nogle løber væk. Nogle forholder sig tavse. Nogle vælger komfort.

Men hvis det var dit barn, hvad ville du håbe?

At folk sagde:
“Jeg hader det, der sker, men jeg må videre med min dag”

Eller ville du håbe, at nogen råbte op – med hele deres sjæl?
At nogen sagde fra, ringede, delte, skrev, skreg – i håbet om, at nogen lyttede?
I håbet om, at det kunne mobilisere flere.
At det kunne vække nogen, der var stærkere.
At det måske, bare måske, kunne redde dit barn.

Kære dig.
Hvis du føler uretfærdigheden i dit hjerte – så brug din stemme.
Del. Tal. Råb. For du ved aldrig, hvem du vækker, hvem du styrker, hvem du inspirerer til også at sige fra.

Historiebøgerne vil dømme os hårdt for,
at vi levede i en tid, hvor folkemordet blev livestreamet på vores telefoner i realtid – og mange valgte…… stilhed.

I mange år har vi som søstre, veninder og mødre delt vores oplevelser af fasten i Ramadan. Nogle af os har fortalt: “Jeg...
27/02/2025

I mange år har vi som søstre, veninder og mødre delt vores oplevelser af fasten i Ramadan. Nogle af os har fortalt: “Jeg synes faktisk, det har været nemt at faste”, mens andre har sagt: “I dag har været virkelig hård.”

Men hvad nu hvis vores oplevelse af fasten ikke kun handler om viljestyrke – men også om vores krops biologi?

I nyere tid har vi fået dybere indsigt i kvindens cyklus og de hormonelle faser, vi gennemgår. Vi ved nu, at vores krop og energi ændrer sig gennem måneden:

🌱 Lige efter menstruationen → Østrogen stiger, vi føler os lettere, stærkere og har mere energi. Fasten føles ofte nemmere.

🍂 I dagene op til menstruationen → Progesteron dominerer, vi bliver mere trætte, mere sultne, og kroppen har et større behov for næring. Fasten kan føles tungere.

Det er ikke en svaghed. Det er ikke mangel på vilje. Det er din krops ændringer i hormoner.

Den mest altvidende og mest Barmhjertige Gud, har påbudt os – at undlade at faste under menstruationen - som en tilladelse til at hvile, nære os selv og passe på vores kroppe.

Så, kære søster, vær nænsom med dig selv. Hvis du faster i slutningen af din cyklus, så overvej hvordan du kan skabe mere ro. Måske du kan flytte større sammenkomster til en tid, hvor din energi er højere? Måske kan du møde din krop med større forståelse i stedet for modstand? Måske du kan indfører gøremål som er blidere ved din krop?

🤍 Healing starter med forståelse – når du lærer at læse din krops signaler, kan du navigere Ramadanen med større sindsro og selvomsorg.

Masser af kærlige og tanker til dig. Ramadan Mubarak.

Oplever du også at nogle tidspunkter er hårdere at faste end andre? 🫶🏽

Du er mere end velkommen til at dele opslaget med en medsøster, der kunne have gavn af at læse dette🤍

————————

Ramadanen er en tid for refleksion – men hvor meget af vores handlinger er egentlig bevidste?Når vi hjælper, sætter græn...
26/02/2025

Ramadanen er en tid for refleksion – men hvor meget af vores handlinger er egentlig bevidste?

Når vi hjælper, sætter grænser, bliver vrede eller kæmper for retfærdighed – gør vi det fra et oprigtigt sted? Eller er det gamle mønstre, der styrer os?

Måske har vi lært, at hjælpsomhed giver anerkendelse, og at manglende hjælpsomhed kan føre til afvisning. Måske sætter vi grænser med vrede, fordi vi har oplevet gentagne overtrædelser og frygter at blive såret igen. Måske kæmper vi for retfærdighed, fordi vi selv har mærket uretfærdighedens smerte.

Men hvad hvis vi løftede vores handlinger længere op? Hvad hvis vi ikke blot hjalp for at føle os nødvendige, men fordi hjælpsomhed er en del af vores tro? Hvad hvis vi ikke blot kæmpede for retfærdighed for vores egen skyld, men fordi det er en del af en større sandhed? Hvad hvis vi ikke blot handlede anstændigt, da vi frygter hvad andre tænker, men fordi det var det rigtige at gøre.

Ramadan er en mulighed for at stoppe op og undersøge vores intentioner.

At handle bevidst betyder, at vi pauser, trækker vejret ind og spørger os selv:

1️⃣ Hvorfor gør jeg dette?

2️⃣ Er det for at blive anerkendt?

3️⃣ Er det for at kontrollere eller beskytte mig selv?

4️⃣ Eller er det for en højere mening – for menneskelighedens skyld, for Allahs skyld, for en bedre verden?

Åndelig healing handler ikke om at eliminere alle vores mønstre, men om at hæve dem op til et bevidsthedsniveau. Et niveau hvor vi stopper op og overvejer hvordan vores handlinger kan tjene et større formål end blot os selv. Når vi forstår, hvor vores handlinger udspringer fra, kan vi handle fra et dybere og mere åndeligt sted.

Efterlad gerne et 🧡 Hvis dette resonerer med dig. - Gem gerne til senere brug.

Ramadan Mubarak. Ønsker dig en velsignet måned 🤲🏽✨🌙

- Lobna

Det kan være nemt at pege fingre ad dem, der udtrykker vrede. “Wow, de er godt nok reaktive, de har noget at arbejde på....
19/02/2025

Det kan være nemt at pege fingre ad dem, der udtrykker vrede. “Wow, de er godt nok reaktive, de har noget at arbejde på.” Deres udbrud, frustration og kamp bliver ofte tolket som tegn på, at det er dér, arbejdet ligger.

Men reaktivitet kan tage mange former. Nogle undertrykker vreden og udstråler i stedet ro på overfladen. De kan være drevet af et behov for udstråle kontrol over egen følelser, ved at være de som hjælper, løser eller guider – også når ingen har bedt om det.

Det er også en reaktion.

Når grænser konstant overskrides i et forsøg på at bære andres smerte. Når trangen til at give og være til rådighed bliver så stærk, at egen energi og velvære tilsidesættes. Når andres behov prioriteres så meget, at det til sidst bliver svært at mærke sig selv.
Er det også reaktivitet.

Men ligesom vrede ikke altid er et tegn på ubalance, er hjælpsomhed ikke altid et tegn på healing. Healing kan se forskelligt ud fra person til person – og fra situation til situation.

Nogle healer ved at udtrykke sig, andre har brug for stilhed. Nogle konfronterer, andre træder et skridt tilbage. Og netop derfor, kræver det tålmodighed at møde sig selv og hinanden i det.

For det, der kan se reaktivt ud for én, kan være et nødvendigt skridt i en healingsproces for en anden. Og det, der kan se som ‘kontrolleret’ ud, kan dække over et indre stormvejr.

At have tålmodighed betyder ikke, at vi skal være modtagere af alt destruktiv adfærd og lade os såre. Men det betyder, at vi må se mere nuanceret på, hvordan vi selv – og andre – bevæger sig gennem healing.

Har du oplevet, at healing kan se forskelligt ud? Efterlad gerne et 🤍 Hvis du kan genkende dette 🫶🏽

Gem gerne opslaget til senere brug💌

Kærligste tanker
Lobna

——————

Vi lærer tidligt at tilpasse os. At aflæse andres behov, glatte ud og bære stemningen i et rum for at føle tilhørsforhol...
09/02/2025

Vi lærer tidligt at tilpasse os. At aflæse andres behov, glatte ud og bære stemningen i et rum for at føle tilhørsforhold.

Når omsorg er uforudsigelig, og kærlighed gives med betingelser, lærer vi at kæmpe for at være gode nok til at blive elsket.

Uden at vi bemærker det, kan vi tage de mønstre med os videre.

Måske i et venskab, hvor du fortsætter med at give, selv når din egen grænse er overskredet.

Måske i et parforhold, hvor du håber, at hvis du bare elsker nok, gør nok, forstår nok – så vil den anden ændre sig.

Måske på dit arbejde, hvor du bærer mere, end du burde, i håbet om at blive set.

Vi kan blive i relationer, der ikke nærer os, fordi vi engang lærte, at grænser ikke var en mulighed. Som børn var vi afhængige af vores forældre – vi kunne ikke bare gå. Så vi lærte at tilpasse os, at finde måder at blive elsket på, selv når kærligheden var fraværende eller kom med en pris.

Som voksne gentager vi ofte disse mønstre. Vi bliver i dynamikker, hvor vi forsøger at bevise vores værdi, selv når det kræver, at vi går på kompromis med os selv.

Healing begynder, når du vender blikket blidt indad. Når du stopper med at kæmpe for at blive set og i stedet SER DIG SELV.

Når du finder modet til at sætte en grænse, selvom det kan føles farligt. Når du tør sige nej, selv når frygten for at miste fylder.
(Jeg ved, at det ikke er nemt❤️‍🩹)

Når du begynder at finde trygheden og styrken i dig selv, vil du opdage, at den eneste, du reelt kan ændre, er dig selv.
Du kan bede en bøn for andre
– men kun ændre værdifulde dig🫶🏽

Efterlad gerne et 🤍 hvis du kan genkende dette 🤲🏽

Kærligste tanker
Lobna

————————

Hvor mange har en mor, mormor, søster eller veninde med en autoimmun sygdom?Eller måske dig selv?Psoriasis, ledgigt, skl...
04/02/2025

Hvor mange har en mor, mormor, søster eller veninde med en autoimmun sygdom?
Eller måske dig selv?

Psoriasis, ledgigt, sklerose, type 1-diabetes, cøliaki og listen er lang.

Pas nu rigtig godt på dig selv, kære kvinde, for det, vi ikke siger fra over for, siger vores kroppe fra over for.

Autoimmune sygdomme rammer især kvinder, men vi taler alt for lidt om dem. Kender du nogen, der lever med en autoimmun sygdom? ❤️‍🩹🕯️

Jeg har selv psoriasis, og min mor har ledgigt.

————————

Adresse

Aarhus
8000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Lobna Hleihel - Mental sundhed sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Lobna Hleihel - Mental sundhed:

Genveje

Del

Type

OM MIG

“Mit mål er at bryde tabuet om behandlingen af mental sårbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massøren, hvor man får masseret og løsnet sine mentale knuder og spændinger”. Som barn af en flygtningefamilie, der har oplevet krig, ødelæggelse og traumer, er jeg vokset op med en del mental sårbarhed i familien. En sårbarhed vi ikke talte om, da vi alle var i samme båd. Mentale udfordringer var noget man talte ned, da man skulle være og handle som et troende menneske og have ”sabr” (tålmodighed). Ved fysisk sygdom opsøgte man professionel hjælp og fik behandling med det samme. Det samme gjorde sig ikke gældende ved mental sygdom. Det skulle man ikke tale for højt om, da folk ellers ville tro, at man var ”sindssyg”. I mit 10-årige arbejdsliv, som både socialrådgiver og terapeut har jeg mødt mange børn, unge og voksne, der har oplevet samme dilemma. Jeg har derfor gjort det til mit mål at sætte fokus på mental sårbarhed og behandlingen af mentale udfordringer blandt familier med muslimsk baggrund. Mit mål er at bryde tabuet om behandlingen af mental sårbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massøren, hvor man får masseret og løsnet sine mentale knuder og spændinger. Jeg har behandlende samtaler, laver oplysningsarbejde og holder foredrag. Alt dette med et mål om at mental sårbarhed blandt muslimer ikke længere skal ses som et tabu eller noget man skal skamme sig over.

Min faglige baggrund

Jeg har en bachelor i socialt arbejde, er gruppelederuddannet og har en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret behandling og terapi.

Jeg har de sidste 10 år arbejdet med behandlingen af udsatte børn, unge og familier, særligt med muslimsk baggrund og har specialiseret mig i arbejdet med interkulturelle udfordringer.