Lobna Hleihel - Mental sundhed

Lobna Hleihel - Mental sundhed đŸ€ Traumer | Healing | Sindsro
đŸȘŽ Holistisk & Ă„ndelig psykoterapi for dyb healing.
đŸ€ČđŸœ Styrket selvvĂŠrd & indre ro.

🍁🍂
20/10/2025

🍁🍂

Tanker om den luteale fase.. Dagene op til menstruation đŸ©ž
23/09/2025

Tanker om den luteale fase.. Dagene op til menstruation đŸ©ž

Vi havde tĂ„rerne lĂŠnge fĂžr, vi fik ord. Som spĂŠdbĂžrn var det tĂ„rerne, der signalerede: “jeg har et behov – noget trykker...
18/09/2025

Vi havde tĂ„rerne lĂŠnge fĂžr, vi fik ord. Som spĂŠdbĂžrn var det tĂ„rerne, der signalerede: “jeg har et behov – noget trykker indeni mig.”

Med alderen lÊrer nogle at sÊtte ord pÄ fÞlelser, men ikke alle. For mange fortsÊtter tÄrerne med at vÊre kroppens sprog, nÄr noget er i ubalance.

Selv som voksne kan vi stĂ„ i situationer, hvor ordene mangler, stemmen knĂŠkker – men trykket mĂŠrkes. Og kroppen sĂžger en vej ud. Det er dĂ©r, tĂ„rene flyder. En kĂŠmpe gave fra Gud – en naturlig reguleringskanal, som ikke krĂŠver tĂŠnkning eller forklaringer, men som bare er.

Alligevel lever vi i en kultur, hvor der hurtigt er nogen der rĂŠkker en serviet, siger “grĂŠd ikke” eller prĂžver at aflede det vĂŠk. Som om tĂ„rer er noget, der skal frygtes. Men i virkeligheden er de et tegn pĂ„, at kroppen letter sig for det, der tynger. Noget, der ikke altid kan pakkes ind i ord eller overskuelige forklaringer.

NĂ„r vi tillader tĂ„rerne at flyde, er det som at Ă„bne en ventil i kroppen: trĂŠthed, sorg, frustration, overvĂŠldelse – alt det, der har samlet sig som pres, fĂ„r lov at finde en vej ud.

TÄrer er ikke en svaghed, men et tegn pÄ Guds gavmulighed. En indbygget reguleringskanal, som giver ro, nÄr vi ikke kan tÊnke os frem til det.

Kender du fĂžlelsen af, at dine tĂ„rer helst skal tĂžrres vĂŠk hurtigt – eller ligefrem undskyldes for – hvis andre ser dem?

KĂŠrlige tanker
- Lobna

—————

I generationer er vi blevet formet til at tro, at vi kun er vÊrdifulde, nÄr vi tilpasser os.NÄr vi passer ind.NÄr vi er ...
14/09/2025

I generationer er vi blevet formet til at tro, at vi kun er vÊrdifulde, nÄr vi tilpasser os.
NĂ„r vi passer ind.
NĂ„r vi er pĂŠne.
NĂ„r vi tier.
NĂ„r vi yder.
NĂ„r vi opgiver os selv for fĂŠllesskabets skyld.

Men selv dĂ©r – i selvopgivelsen – blev vi aldrig “gode nok”.

Der blev krĂŠvet mere. Altid mere. Altid et nĂŠste skridt. Et nĂŠste “mĂ„l”.

Men mÄlet var sjÊldent dig.

Resultatet?
En dyb forvirring.
Om hvem du er.
Hvad du tror pÄ.
Hvilke vÊrdier du egentlig stÄr for.

En tomhed, fordi du alt for lĂŠnge har levet med ryggen vendt mod dig selv.

Og i den her tid – hvor usikkerhed og uretfĂŠrdighed ikke lĂŠngere er noget fjernt, men her midt i os – kalder det pĂ„ noget, vi ikke lĂŠngere kan ignorere.

Der er et nyt kald:
At du vender hjem.
Til dine vĂŠrdier.
Til dit hjerte.
Til det, der giver mening dybt indeni.
At du slÄr rÞdder.
At du stĂ„r op for det, du tror pĂ„ – selv nĂ„r jorden ryster.
At du handler med integritet, ogsÄ nÄr det koster.
At du bliver mere dig, ikke mindre.

For kun dĂ©r, i det helhjertede, lever du uden at svigte dig selv – med en integritet, som verden ikke kan blĂŠse vĂŠkđŸ€

Har du ogsÄ skulle tilpasse dig igennem livet?

Gem gerne opslaget som en kĂŠrlig reminder.

KĂŠrlige tanker,
Lobna

SpĂŠndinger i kĂŠbe eller nakke.Ondt i mave eller hovedpine. TrĂŠthed og sĂžvnlĂžse nĂŠtter etc. Kroppen bĂŠrer ofte det, sinde...
12/09/2025

SpĂŠndinger i kĂŠbe eller nakke.

Ondt i mave eller hovedpine.

TrĂŠthed og sĂžvnlĂžse nĂŠtter etc.

Kroppen bĂŠrer ofte det, sindet ikke kan rumme.

Det kan vére fristende at ténke: “jeg er bare stresset.”

Men mÄske er kroppen i virkeligheden i gang med at fortÊlle en historie, du endnu ikke har lyttet til.

At arbejde med heling handler derfor ikke kun om samtaler.

Det handler ogsĂ„ om at lĂŠre kroppens sprog at kende – og nogle gange, at oversĂŠtte det blidt og langsomt.

KĂŠrlig opfordring til weekenden:

Hvis du mĂŠrker uro i kroppen, prĂžv disse tre smĂ„ skridt – sĂ„ lĂŠnge det fĂžles komfortabelt for din krop:

1. Lad skuldrene falde. Strék dem bagud, sénk dem blidt – og lad dem gerne rulle et par gange.

2. LÊg den ene hÄnd pÄ hjertet og den anden pÄ maven. TrÊk vejret langsomt ind gennem nÊsen (4 sek.) Slip ud gennem munden (5 sek.)

3. SĂŠt fĂždderne solidt i gulvet. MĂŠrk underlaget bĂŠre dig, og giv dig selv et Ăžjeblik til bare at stĂ„ fast – uden at tage imod input eller krav fra andre.

Hvilket af de tre vil du give dig selv i weekenden?

- KĂŠrlige tanker
Lobna

————————

Flere, der lever med voldsomme traumer, beskriver en fĂžlelse af at have mistet den dybe forbindelse til Gud.Traumereakti...
07/09/2025

Flere, der lever med voldsomme traumer, beskriver en fĂžlelse af at have mistet den dybe forbindelse til Gud.

Traumereaktioner som flashbacks, uro, stress, Êndret humÞr og kognition kan fylde sindet sÄ meget, at man kan opleve:

“Jeg mérker ikke Gud, som jeg gjorde fþr.”

Ofte opstĂ„r der en lĂŠngsel efter at mĂŠrke forbindelsen igen – og en skam over ikke at fĂžle sig forbundet.

Den skam forvÊrres ofte af velmenende, men sÄrende udsagn som:

“Hvis du bare havde mere iman, ville du fĂ„ det bedre.”

Men her er noget vigtigt at vide:

At du savner forbindelsen, og at du mĂŠrker smerten over, at bĂ„ndet til Gud fĂžles svagere – det er i sig selv et tegn pĂ„ iman.

Inden for islam taler vi om tre niveauer af nafs, som kort forklaret kan beskrives sÄledes:

1. Nafs al-ammarah– sjélen, der driver os mod begér, distraktioner og vék fra Gud.

2. Nafs al-lawwamah – den selvbebrejdende sjél, der mérker uro og léngsel efter at vende tilbage til en dybere forbindelse med Gud.

3. Nafs al-muáč­ma’inna – den fredfyldte sjĂŠl, der finder ro i sin dybe forbindelse med Gud.

NĂ„r et traume skaber vedvarende uro og stress, og du tĂŠnker:

“Hvorfor mérker jeg ikke den samme forbindelse?”

– er det ofte et tegn pĂ„, at du kan befinde dig i nafs al-lawwama.

Din sjél kalder dig tilbage. Du er stadig forbundet – men din hjerne og krop sidder fast i overlevelsestilstand.
Traumer pÄvirker sindet pÄ alle af livets aspekter og ikke kun det verdslige.

Det er ikke et tegn pĂ„, at du har mistet forbindelsen – det er et tegn pĂ„, at din krop kalder pĂ„ heling.

Heling handler derfor ikke kun om at bearbejde traumer for det verdslige – men ogsĂ„ om at hele hjertet, sĂ„ forbindelsen til Gud kan styrkes.

Hvis du ogsĂ„ Ăžnsker, at samtalen om Gud og mental sĂ„rbarhed bliver mere nuanceret, sĂ„ efterlad gerne et đŸ€

KĂŠrlige tanker,

Lobna

—————

Hele ugen kan vi komme til at fÞle, at vi burde have nÄet mere, vÊret mere, givet mere.Men sandheden er: du har allerede...
05/09/2025

Hele ugen kan vi komme til at fÞle, at vi burde have nÄet mere, vÊret mere, givet mere.

Men sandheden er: du har allerede bÄret sÄ meget i denne uge.

Du har mĂždt dagen, sĂ„dan som du kunne – og det er nok.

Nogle dage er det stÞrste, vi kan, at stÄ op og fÄ hverdagen til at hÊnge sammen.

Andre dage har vi overskud til at udvikle os, skabe nyt, give mere.

Hver dag er ikke ens – og vi mennesker er ikke statiske.

MÄ din weekend begynde med en dyb indÄnding og anerkendelse af:

alt det, du har rummet.

alt det, du har givet.

alt det, du har bÄret igennem denne uge.

- Hvis du skulle gĂžre Ă©n rar ting for dig selv i denne weekend – hvad kunne det vĂŠre?

KĂŠrlige tanker

Lobna

—————

Jeg hþrer oftere fra kvinder, at det er deres brþdre, fédre eller ménd, der synes, at psykologi er noget pjat – langt of...
31/08/2025

Jeg hþrer oftere fra kvinder, at det er deres brþdre, fédre eller ménd, der synes, at psykologi er noget pjat – langt oftere end kvinderne i deres liv. Derfor er dette opslag henvendt til mine brþdre i dag.

Tazkiyah (renselsen af sjĂŠlen) og arbejdet med nafs er en af islams vigtigste discipliner – og i sin kerne er det ogsĂ„ psykologi.

NĂ„r vi taler om hjertets tilstand, om at rense hjertet, som vi igen og igen hĂžrer i Koranen og hadith, handler det om at ĂŠndre indre tilstande og handlemĂžnstre.

For vores mĂžnstre kan ofte vĂŠre styret af tidligere oplevelser – oplevelser, der kan vĂŠkke fĂžlelser som vrede, had, jalousi, arrogance, misundelse eller grĂ„dighed. Alt det, der, nĂ„r det fĂ„r overhĂ„nd, kan lĂŠgge et slĂžr over hjertet og overtage vores indre tilstand.

Det krĂŠver opmĂŠrksomhed og behandling. Og behandlingen kan have mange veje – en af dem kan vĂŠre terapi. Her kan man arbejde med spĂžrgsmĂ„l som:

- Hvad blokerer mig fra at leve i takt med det, jeg tror pÄ?

- Hvorfor sidder jeg fast i f.eks. had, arrogance, vrede eller misundelse?

- Hvordan kan jeg bearbejde de indre mÞnstre, der slÞrer mit hjerte og stÄr i vejen for udviklende relationer i mit liv?

Indenfor islam kaldes det hjertesygdomme – og de skal bearbejdes og behandles ligesom enhver anden sygdom.

SĂ„ spĂžrgsmĂ„let er ikke, om psykologi er relevant. SpĂžrgsmĂ„let er: Hvordan kan vi bruge psykologien til at stĂ„ stĂŠrkere som mennesker, styrke de bĂ„nd vi har med dem, vi elsker – og vende tilbage til Gud med et helet hjerte?

Efterlad gerne et đŸ€ČđŸœ hvis du ogsĂ„ mener, at omrĂ„det fortjener mere fokus.

Gem opslaget eller send det til Ă©n, som kunne have gavn af at lĂŠse det.

- Lobna

——————

I mange Ă„r har vi som sĂžstre, veninder og mĂždre delt vores oplevelser af fasten i Ramadan. Nogle af os har fortalt: “Jeg...
27/02/2025

I mange Ă„r har vi som sĂžstre, veninder og mĂždre delt vores oplevelser af fasten i Ramadan. Nogle af os har fortalt: “Jeg synes faktisk, det har vĂŠret nemt at faste”, mens andre har sagt: “I dag har vĂŠret virkelig hĂ„rd.”

Men hvad nu hvis vores oplevelse af fasten ikke kun handler om viljestyrke – men ogsĂ„ om vores krops biologi?

I nyere tid har vi fÄet dybere indsigt i kvindens cyklus og de hormonelle faser, vi gennemgÄr. Vi ved nu, at vores krop og energi Êndrer sig gennem mÄneden:

đŸŒ± Lige efter menstruationen → Østrogen stiger, vi fĂžler os lettere, stĂŠrkere og har mere energi. Fasten fĂžles ofte nemmere.

🍂 I dagene op til menstruationen → Progesteron dominerer, vi bliver mere trétte, mere sultne, og kroppen har et stþrre behov for néring. Fasten kan fþles tungere.

Det er ikke en svaghed. Det er ikke mangel pÄ vilje. Det er din krops Êndringer i hormoner.

Den mest altvidende og mest Barmhjertige Gud, har pĂ„budt os – at undlade at faste under menstruationen - som en tilladelse til at hvile, nĂŠre os selv og passe pĂ„ vores kroppe.

SÄ, kÊre sÞster, vÊr nÊnsom med dig selv. Hvis du faster i slutningen af din cyklus, sÄ overvej hvordan du kan skabe mere ro. MÄske du kan flytte stÞrre sammenkomster til en tid, hvor din energi er hÞjere? MÄske kan du mÞde din krop med stÞrre forstÄelse i stedet for modstand? MÄske du kan indfÞrer gÞremÄl som er blidere ved din krop?

đŸ€ Healing starter med forstĂ„else – nĂ„r du lĂŠrer at lĂŠse din krops signaler, kan du navigere Ramadanen med stĂžrre sindsro og selvomsorg.

Masser af kĂŠrlige og tanker til dig. Ramadan Mubarak.

Oplever du ogsĂ„ at nogle tidspunkter er hĂ„rdere at faste end andre? đŸ«¶đŸœ

Du er mere end velkommen til at dele opslaget med en medsĂžster, der kunne have gavn af at lĂŠse detteđŸ€

————————

Ramadanen er en tid for refleksion – men hvor meget af vores handlinger er egentlig bevidste?NĂ„r vi hjĂŠlper, sĂŠtter grĂŠn...
26/02/2025

Ramadanen er en tid for refleksion – men hvor meget af vores handlinger er egentlig bevidste?

NĂ„r vi hjĂŠlper, sĂŠtter grĂŠnser, bliver vrede eller kĂŠmper for retfĂŠrdighed – gĂžr vi det fra et oprigtigt sted? Eller er det gamle mĂžnstre, der styrer os?

MÄske har vi lÊrt, at hjÊlpsomhed giver anerkendelse, og at manglende hjÊlpsomhed kan fÞre til afvisning. MÄske sÊtter vi grÊnser med vrede, fordi vi har oplevet gentagne overtrÊdelser og frygter at blive sÄret igen. MÄske kÊmper vi for retfÊrdighed, fordi vi selv har mÊrket uretfÊrdighedens smerte.

Men hvad hvis vi lĂžftede vores handlinger lĂŠngere op? Hvad hvis vi ikke blot hjalp for at fĂžle os nĂždvendige, men fordi hjĂŠlpsomhed er en del af vores tro? Hvad hvis vi ikke blot kĂŠmpede for retfĂŠrdighed for vores egen skyld, men fordi det er en del af en stĂžrre sandhed? Hvad hvis vi ikke blot handlede anstĂŠndigt, da vi frygter hvad andre tĂŠnker, men fordi det var det rigtige at gĂžre.

Ramadan er en mulighed for at stoppe op og undersĂžge vores intentioner.

At handle bevidst betyder, at vi pauser, trĂŠkker vejret ind og spĂžrger os selv:

1ïžâƒŁ Hvorfor gĂžr jeg dette?

2ïžâƒŁ Er det for at blive anerkendt?

3ïžâƒŁ Er det for at kontrollere eller beskytte mig selv?

4ïžâƒŁ Eller er det for en hĂžjere mening – for menneskelighedens skyld, for Allahs skyld, for en bedre verden?

Åndelig healing handler ikke om at eliminere alle vores mĂžnstre, men om at hĂŠve dem op til et bevidsthedsniveau. Et niveau hvor vi stopper op og overvejer hvordan vores handlinger kan tjene et stĂžrre formĂ„l end blot os selv. NĂ„r vi forstĂ„r, hvor vores handlinger udspringer fra, kan vi handle fra et dybere og mere Ă„ndeligt sted.

Efterlad gerne et 🧡 Hvis dette resonerer med dig. - Gem gerne til senere brug.

Ramadan Mubarak. Ønsker dig en velsignet mĂ„ned đŸ€ČđŸœâœšđŸŒ™

- Lobna

Det kan vĂŠre nemt at pege fingre ad dem, der udtrykker vrede. “Wow, de er godt nok reaktive, de har noget at arbejde pĂ„....
19/02/2025

Det kan vĂŠre nemt at pege fingre ad dem, der udtrykker vrede. “Wow, de er godt nok reaktive, de har noget at arbejde pĂ„.” Deres udbrud, frustration og kamp bliver ofte tolket som tegn pĂ„, at det er dĂ©r, arbejdet ligger.

Men reaktivitet kan tage mange former. Nogle undertrykker vreden og udstrĂ„ler i stedet ro pĂ„ overfladen. De kan vĂŠre drevet af et behov for udstrĂ„le kontrol over egen fĂžlelser, ved at vĂŠre de som hjĂŠlper, lĂžser eller guider – ogsĂ„ nĂ„r ingen har bedt om det.

Det er ogsÄ en reaktion.

NÄr grÊnser konstant overskrides i et forsÞg pÄ at bÊre andres smerte. NÄr trangen til at give og vÊre til rÄdighed bliver sÄ stÊrk, at egen energi og velvÊre tilsidesÊttes. NÄr andres behov prioriteres sÄ meget, at det til sidst bliver svÊrt at mÊrke sig selv.
Er det ogsÄ reaktivitet.

Men ligesom vrede ikke altid er et tegn pĂ„ ubalance, er hjĂŠlpsomhed ikke altid et tegn pĂ„ healing. Healing kan se forskelligt ud fra person til person – og fra situation til situation.

Nogle healer ved at udtrykke sig, andre har brug for stilhed. Nogle konfronterer, andre trÊder et skridt tilbage. Og netop derfor, krÊver det tÄlmodighed at mÞde sig selv og hinanden i det.

For det, der kan se reaktivt ud for Ă©n, kan vĂŠre et nĂždvendigt skridt i en healingsproces for en anden. Og det, der kan se som ‘kontrolleret’ ud, kan dĂŠkke over et indre stormvejr.

At have tĂ„lmodighed betyder ikke, at vi skal vĂŠre modtagere af alt destruktiv adfĂŠrd og lade os sĂ„re. Men det betyder, at vi mĂ„ se mere nuanceret pĂ„, hvordan vi selv – og andre – bevĂŠger sig gennem healing.

Har du oplevet, at healing kan se forskelligt ud? Efterlad gerne et đŸ€ Hvis du kan genkende dette đŸ«¶đŸœ

Gem gerne opslaget til senere brug💌

KĂŠrligste tanker
Lobna

——————

Vi lĂŠrer tidligt at tilpasse os. At aflĂŠse andres behov, glatte ud og bĂŠre stemningen i et rum for at fĂžle tilhĂžrsforhol...
09/02/2025

Vi lĂŠrer tidligt at tilpasse os. At aflĂŠse andres behov, glatte ud og bĂŠre stemningen i et rum for at fĂžle tilhĂžrsforhold.

NĂ„r omsorg er uforudsigelig, og kĂŠrlighed gives med betingelser, lĂŠrer vi at kĂŠmpe for at vĂŠre gode nok til at blive elsket.

Uden at vi bemĂŠrker det, kan vi tage de mĂžnstre med os videre.

MÄske i et venskab, hvor du fortsÊtter med at give, selv nÄr din egen grÊnse er overskredet.

MĂ„ske i et parforhold, hvor du hĂ„ber, at hvis du bare elsker nok, gĂžr nok, forstĂ„r nok – sĂ„ vil den anden ĂŠndre sig.

MÄske pÄ dit arbejde, hvor du bÊrer mere, end du burde, i hÄbet om at blive set.

Vi kan blive i relationer, der ikke nĂŠrer os, fordi vi engang lĂŠrte, at grĂŠnser ikke var en mulighed. Som bĂžrn var vi afhĂŠngige af vores forĂŠldre – vi kunne ikke bare gĂ„. SĂ„ vi lĂŠrte at tilpasse os, at finde mĂ„der at blive elsket pĂ„, selv nĂ„r kĂŠrligheden var fravĂŠrende eller kom med en pris.

Som voksne gentager vi ofte disse mÞnstre. Vi bliver i dynamikker, hvor vi forsÞger at bevise vores vÊrdi, selv nÄr det krÊver, at vi gÄr pÄ kompromis med os selv.

Healing begynder, nÄr du vender blikket blidt indad. NÄr du stopper med at kÊmpe for at blive set og i stedet SER DIG SELV.

NÄr du finder modet til at sÊtte en grÊnse, selvom det kan fÞles farligt. NÄr du tÞr sige nej, selv nÄr frygten for at miste fylder.
(Jeg ved, at det ikke er nemt❀‍đŸ©č)

NĂ„r du begynder at finde trygheden og styrken i dig selv, vil du opdage, at den eneste, du reelt kan ĂŠndre, er dig selv.
Du kan bede en bĂžn for andre
– men kun ĂŠndre vĂŠrdifulde digđŸ«¶đŸœ

Efterlad gerne et đŸ€ hvis du kan genkende dette đŸ€ČđŸœ

KĂŠrligste tanker
Lobna

————————

Adresse

Aarhus
8000

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 09:00 - 16:00
Fredag 09:00 - 16:00

Internet side

Underretninger

VÊr den fÞrste til at vide, og lad os sende dig en email, nÄr Lobna Hleihel - Mental sundhed sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formÄl, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Lobna Hleihel - Mental sundhed:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

OM MIG

“Mit mĂ„l er at bryde tabuet om behandlingen af mental sĂ„rbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massĂžren, hvor man fĂ„r masseret og lĂžsnet sine mentale knuder og spĂŠndinger”. Som barn af en flygtningefamilie, der har oplevet krig, ĂždelĂŠggelse og traumer, er jeg vokset op med en del mental sĂ„rbarhed i familien. En sĂ„rbarhed vi ikke talte om, da vi alle var i samme bĂ„d. Mentale udfordringer var noget man talte ned, da man skulle vĂŠre og handle som et troende menneske og have ”sabr” (tĂ„lmodighed). Ved fysisk sygdom opsĂžgte man professionel hjĂŠlp og fik behandling med det samme. Det samme gjorde sig ikke gĂŠldende ved mental sygdom. Det skulle man ikke tale for hĂžjt om, da folk ellers ville tro, at man var ”sindssyg”. I mit 10-Ă„rige arbejdsliv, som bĂ„de socialrĂ„dgiver og terapeut har jeg mĂždt mange bĂžrn, unge og voksne, der har oplevet samme dilemma. Jeg har derfor gjort det til mit mĂ„l at sĂŠtte fokus pĂ„ mental sĂ„rbarhed og behandlingen af mentale udfordringer blandt familier med muslimsk baggrund. Mit mĂ„l er at bryde tabuet om behandlingen af mental sĂ„rbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massĂžren, hvor man fĂ„r masseret og lĂžsnet sine mentale knuder og spĂŠndinger. Jeg har behandlende samtaler, laver oplysningsarbejde og holder foredrag. Alt dette med et mĂ„l om at mental sĂ„rbarhed blandt muslimer ikke lĂŠngere skal ses som et tabu eller noget man skal skamme sig over.

Min faglige baggrund

Jeg har en bachelor i socialt arbejde, er gruppelederuddannet og har en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret behandling og terapi.

Jeg har de sidste 10 Ă„r arbejdet med behandlingen af udsatte bĂžrn, unge og familier, sĂŠrligt med muslimsk baggrund og har specialiseret mig i arbejdet med interkulturelle udfordringer.