Lobna Hleihel - Mental sundhed

  • Home
  • Lobna Hleihel - Mental sundhed

Lobna Hleihel - Mental sundhed đŸ€ Traumer | Healing | Sindsro
đŸȘŽ Holistisk & Ă„ndelig psykoterapi for dyb healing.
đŸ€ČđŸœ Styrket selvvĂŠrd & indre ro.

Hele ugen kan vi komme til at fÞle, at vi burde have nÄet mere, vÊret mere, givet mere.Men sandheden er: du har allerede...
05/09/2025

Hele ugen kan vi komme til at fÞle, at vi burde have nÄet mere, vÊret mere, givet mere.

Men sandheden er: du har allerede bÄret sÄ meget i denne uge.

Du har mĂždt dagen, sĂ„dan som du kunne – og det er nok.

Nogle dage er det stÞrste, vi kan, at stÄ op og fÄ hverdagen til at hÊnge sammen.

Andre dage har vi overskud til at udvikle os, skabe nyt, give mere.

Hver dag er ikke ens – og vi mennesker er ikke statiske.

MÄ din weekend begynde med en dyb indÄnding og anerkendelse af:

alt det, du har rummet.

alt det, du har givet.

alt det, du har bÄret igennem denne uge.

- Hvis du skulle gĂžre Ă©n rar ting for dig selv i denne weekend – hvad kunne det vĂŠre?

KĂŠrlige tanker

Lobna

—————

Jeg hþrer oftere fra kvinder, at det er deres brþdre, fédre eller ménd, der synes, at psykologi er noget pjat – langt of...
31/08/2025

Jeg hþrer oftere fra kvinder, at det er deres brþdre, fédre eller ménd, der synes, at psykologi er noget pjat – langt oftere end kvinderne i deres liv. Derfor er dette opslag henvendt til mine brþdre i dag.

Tazkiyah (renselsen af sjĂŠlen) og arbejdet med nafs er en af islams vigtigste discipliner – og i sin kerne er det ogsĂ„ psykologi.

NÄr vi taler om hjertets tilstand, om at rense hjertet, som vi igen og igen hÞrer i Koranen og hadith, handler det om at Êndre indre tilstande og handlemÞnstre.

For vores mĂžnstre kan ofte vĂŠre styret af tidligere oplevelser – oplevelser, der kan vĂŠkke fĂžlelser som vrede, had, jalousi, arrogance, misundelse eller grĂ„dighed. Alt det, der, nĂ„r det fĂ„r overhĂ„nd, kan lĂŠgge et slĂžr over hjertet og overtage vores indre tilstand.

Det krĂŠver opmĂŠrksomhed og behandling. Og behandlingen kan have mange veje – en af dem kan vĂŠre terapi. Her kan man arbejde med spĂžrgsmĂ„l som:

- Hvad blokerer mig fra at leve i takt med det, jeg tror pÄ?

- Hvorfor sidder jeg fast i f.eks. had, arrogance, vrede eller misundelse?

- Hvordan kan jeg bearbejde de indre mÞnstre, der slÞrer mit hjerte og stÄr i vejen for udviklende relationer i mit liv?

Indenfor islam kaldes det hjertesygdomme – og de skal bearbejdes og behandles ligesom enhver anden sygdom.

SĂ„ spĂžrgsmĂ„let er ikke, om psykologi er relevant. SpĂžrgsmĂ„let er: Hvordan kan vi bruge psykologien til at stĂ„ stĂŠrkere som mennesker, styrke de bĂ„nd vi har med dem, vi elsker – og vende tilbage til Gud med et helet hjerte?

Efterlad gerne et đŸ€ČđŸœ hvis du ogsĂ„ mener, at omrĂ„det fortjener mere fokus.

Gem opslaget eller send det til én, som kunne have gavn af at lÊse det.

- Lobna

——————

MĂ„ske har du ogsĂ„ tĂŠnkt: “Hvordan kan jeg hele mig selv, nĂ„r verden brĂŠnder?”NĂ„r billederne, vi ser, viser mennesker, de...
26/08/2025

MĂ„ske har du ogsĂ„ tĂŠnkt: “Hvordan kan jeg hele mig selv, nĂ„r verden brĂŠnder?”

NĂ„r billederne, vi ser, viser mennesker, der har det langt vĂŠrre – og man nĂŠsten skammer sig over at mĂŠrke sine egne sĂ„r.

Men netop derfor er det vigtigt.

Vi har fĂ„et en mulighed, som mange andre ikke har – fordi vi ikke lever i konstant overlevelse.

Og netop derfor kan vi bruge denne mulighed til at vende blikket indad: til at hele, stÄ fast og styrke os selv.

For nÄr vi kan rumme alle vores fÞlelser, og skabe ro i os selv, kan vi rÊkke det overskud og ro videre ud:

til vores bĂžrn,

til vores relationer,

til vores fĂŠllesskaber,

- og ud til resten af verden.

Verden forandres ikke kun af store handlinger. Den forandres ogsĂ„ af mennesker, der tager ansvar for deres egen heling og indre styrke – og lader den sprede sig som ringe i vandet.

Vores kollektive styrke er fundamentet for den verden, vi Ăžnsker at opbygge. Og den begynder i det Ăžjeblik, vi hver isĂŠr tager et kĂŠrligt ansvar for os selv.

Hvad gÞr du for at holde fast i din indre-styrke, nÄr verden fÞles tung?

KĂŠrlige tanker
- Lobna

————————

Du sidder i et rum, alt er stille.Ingen rÄb, ingen uro. Men i stedet for fred mÊrker du uro i brystet.Dit nervesystem ve...
24/08/2025

Du sidder i et rum, alt er stille.
Ingen rÄb, ingen uro. Men i stedet for fred mÊrker du uro i brystet.

Dit nervesystem venter nÊsten pÄ, at noget skal gÄ galt.

Det er ikke, fordi du ikke kan finde ro.
Det er, fordi dit nervesystem engang lĂŠrte, at stilhed kunne skjule nĂŠste storm.
At tryghed var midlertidig.
At kÊrlighed kunne vende sig til fare pÄ et Þjeblik.

SÄ du lÊrte at vÊre pÄ vagt.
At scanne alt og alle.
At gþre dig lille – eller prþve at fikse alting – for at overleve.

Men det, der engang reddede dig, kan i dag stÄ i vejen for din healing.
For selve ro er ikke truslen.
Stabilitet er ikke farligt.
Og kĂŠrlighed behĂžver ikke at gĂžre ondt.

Healing er at genlĂŠre, at fred og ro kan vĂŠre trygt.
At kérlighed kan vére blid – og stadig stérk.
At du kan stĂ„ fast i dig selv og have tillid til, at Gud passer pĂ„ dig – ogsĂ„ nĂ„r verden fĂžles uforudsigelig.

Kan du genkende fĂžlelsen af, at ro engang fĂžltes mere skrĂŠmmende end larm?

- KĂŠrlige tanker
Lobna

NÄr vi mÞder et andet menneskes smerte, kan det vÊre fristende at tage den ind, som om den var vores egen.Men at bÊre al...
20/08/2025

NÄr vi mÞder et andet menneskes smerte, kan det vÊre fristende at tage den ind, som om den var vores egen.
Men at bĂŠre alt – bĂ„de dit og mit – er ikke kĂŠrlighed. Det er overlevelse.

Mange forveksler medfĂžlelse med med-lidelse.
Men medfĂžlelse er noget andet.

MedfÞlelse er at stÄ fast i sig selv og sige:
“Jeg ser dig. Jeg gĂ„r med dig. Jeg er her for dig.”

Ikke: “Jeg tager det hele pĂ„ mig og gĂ„r ned med flaget sammen med dig.”

Medfþlelse er evnen til at rumme – uden at miste sig selv.
At vĂŠre rodfĂŠstet i sig selv og samtidig vĂŠre en stĂžtte, som andre kan lĂŠne sig ind i.

Det krĂŠver Ăžvelse.
En Ăžvelse i at vende hjem til sig selv âŹ‡ïž

‱ til Ă„ndedrĂŠttet og de dybe indĂ„ndinger

‱ til fĂždderne, der stĂ„r solidt plantet pĂ„ jorden

‱ til kontakten med kroppen og egne fþlelser

‱ til bþnnen og visheden om, at kun det enkelte menneske og Gud kan forandre individets situation

Det krÊver opmÊrksomhed pÄ:

‱ Hvor starter jeg – og hvor slutter du?
‱ Hvad er mit ansvar – og hvad er dit?

Kun nÄr vi ikke mister os selv i den andens historie, kan vi vÊre nÊrvÊrende pÄ den lange bane.
Et bĂŠredygtigt nĂŠrvĂŠr, der kan vĂŠre med til at hele.

Kan du genkende, at man nogle gange kan komme til at med-lide fremfor at med-fĂžle?

KĂŠrlige tanker,
Lobna

I mange Ă„r har jeg – og mĂ„ske ogsĂ„ du – hĂžrt:“Hvis du bare ĂŠndrer lidt her
”“Hvis du bare giver slip pĂ„ det dĂ©r
”“Hvis d...
14/08/2025

I mange Ă„r har jeg – og mĂ„ske ogsĂ„ du – hĂžrt:

“Hvis du bare éndrer lidt her
”
“Hvis du bare giver slip pĂ„ det dĂ©r
”
“Hvis du bare gþr mere af det her
”

SĂ„ vil du blive accepteret. VĂŠre en ligevĂŠrdig del af fĂŠllesskabet.

Men verdenssituationen afslĂžrer en brutal sandhed:
Se pÄ Gaza. Magthaverne spÞrger ikke, hvem der er sekulÊr, troende, muslim eller kristen. De spÞrger ikke, hvem det
enkelte menneske er – med sin unikke historie og personlighed. Hele den civile befolkning bliver kollektivt straffet for deres etniske ophav.

Det viser én ting:
Uanset hvor meget du forsĂžger at tilpasse dig, eksisterer strukturel diskrimination og racisme stadig.
Vi ser det ogsĂ„ i Danmark – nĂ„r befolkningsgrupper bliver generaliseret og kollektivt afstraffet gennem love, lovforslag, diskrimination og racistisk retorik.

At forlade dig selv og dine kernevÊrdier i jagten pÄ anerkendelse er en af de stÞrste fÊlder, du kan falde i.
Ja – vi har brug for féllesskaber.
Men uden dit eget indre JA til at stÄ fast og leve i trÄd med dit moralske kompas, vil intet fÊllesskab give dig sindsro.

Det er derfor, vejen til dit indre-hjem altid gĂ„r gennem dig selv – ikke gennem andres accept.

SĂ„ min kĂŠrlige opfordring til dig er:
GenbesĂžg dine unikke rĂždder. GĂ„ pĂ„ opdagelse i den visdom, der allerede bor i dig – og den, der er givet til dig af dem der kom fĂžr dig.
StĂ„ stĂŠrkt pĂ„ dine vĂŠrdier – ogsĂ„ nĂ„r stormen raser.
For det er dér, din healing, selvvÊrd og sindsro vokser.

Hvilken vĂŠrdi nĂŠgter du at gĂ„ pĂ„ kompromis med – selv nĂ„r det koster?

—————

Vi lever i en tid, hvor bÞrn stiller spÞrgsmÄl, voksne har svÊrt ved at svare pÄ.NÄr jeg taler med min datter om udfordr...
10/08/2025

Vi lever i en tid, hvor bÞrn stiller spÞrgsmÄl, voksne har svÊrt ved at svare pÄ.

NĂ„r jeg taler med min datter om udfordringer i skolen – om at lĂžse uenigheder, om venskaber, grĂŠnser og empati, om at trĂŠkke vejret og regulere sig selv – sĂ„ lytter hun. Hun stiller spĂžrgsmĂ„l. Hun Ăžver sig. Hun prĂžver at forstĂ„, hvordan man kan vĂŠre et ordentligt menneske.

Men hun spÞrger ogsÄ:
“Hvorfor kan mange voksne ikke finde ud af det samme?”
“Hvorfor tillader voksne det, der sker i Paléstina?”

For bĂžrn hĂžrer mere, end vi tror.
De hĂžrer om krig, uretfĂŠrdighed og undertrykkelse.
De fornemmer stemninger, stiller spÞrgsmÄl og spejler det, de ser:
En verden, hvor voksne ikke lever det, de forsĂžger at lĂŠre videre.

BĂžrn sanser langt mere, end vi aner.
De opfanger stemninger, mÊrker uretfÊrdighed og bliver pÄvirket, nÄr andre lider.
De reagerer instinktivt med empati – fordi de stadig har adgang til en visdom, mange voksne har lért at undertrykke.

Og jeg mĂŠrker, hvor svĂŠrt det er at svare.

Hvordan forklarer man et barn, at mange voksne ikke kan det, vi beder bþrn om at lére – uden at gþre dem bange for den verden, de vokser op i?

Vi kan forklare det pÄ mange mÄder, men mÄske er lÊringen i vores tid:

BØRNENE BÆRER VISDOMMEN – nĂ„r de sĂ„ autentisk stĂ„r ved de medmenneskelige vĂŠrdier, de voksne for lĂŠngst har forladt.

Kunne vores bĂžrn vĂŠre dem, der bringer visdommen i denne tid?

– Kérlige tanker,
Lobna

I mange Ă„r har vi som sĂžstre, veninder og mĂždre delt vores oplevelser af fasten i Ramadan. Nogle af os har fortalt: “Jeg...
27/02/2025

I mange Ă„r har vi som sĂžstre, veninder og mĂždre delt vores oplevelser af fasten i Ramadan. Nogle af os har fortalt: “Jeg synes faktisk, det har vĂŠret nemt at faste”, mens andre har sagt: “I dag har vĂŠret virkelig hĂ„rd.”

Men hvad nu hvis vores oplevelse af fasten ikke kun handler om viljestyrke – men ogsĂ„ om vores krops biologi?

I nyere tid har vi fÄet dybere indsigt i kvindens cyklus og de hormonelle faser, vi gennemgÄr. Vi ved nu, at vores krop og energi Êndrer sig gennem mÄneden:

đŸŒ± Lige efter menstruationen → Østrogen stiger, vi fĂžler os lettere, stĂŠrkere og har mere energi. Fasten fĂžles ofte nemmere.

🍂 I dagene op til menstruationen → Progesteron dominerer, vi bliver mere trétte, mere sultne, og kroppen har et stþrre behov for néring. Fasten kan fþles tungere.

Det er ikke en svaghed. Det er ikke mangel pÄ vilje. Det er din krops Êndringer i hormoner.

Den mest altvidende og mest Barmhjertige Gud, har pĂ„budt os – at undlade at faste under menstruationen - som en tilladelse til at hvile, nĂŠre os selv og passe pĂ„ vores kroppe.

SÄ, kÊre sÞster, vÊr nÊnsom med dig selv. Hvis du faster i slutningen af din cyklus, sÄ overvej hvordan du kan skabe mere ro. MÄske du kan flytte stÞrre sammenkomster til en tid, hvor din energi er hÞjere? MÄske kan du mÞde din krop med stÞrre forstÄelse i stedet for modstand? MÄske du kan indfÞrer gÞremÄl som er blidere ved din krop?

đŸ€ Healing starter med forstĂ„else – nĂ„r du lĂŠrer at lĂŠse din krops signaler, kan du navigere Ramadanen med stĂžrre sindsro og selvomsorg.

Masser af kĂŠrlige og tanker til dig. Ramadan Mubarak.

Oplever du ogsĂ„ at nogle tidspunkter er hĂ„rdere at faste end andre? đŸ«¶đŸœ

Du er mere end velkommen til at dele opslaget med en medsĂžster, der kunne have gavn af at lĂŠse detteđŸ€

————————

Ramadanen er en tid for refleksion – men hvor meget af vores handlinger er egentlig bevidste?NĂ„r vi hjĂŠlper, sĂŠtter grĂŠn...
26/02/2025

Ramadanen er en tid for refleksion – men hvor meget af vores handlinger er egentlig bevidste?

NĂ„r vi hjĂŠlper, sĂŠtter grĂŠnser, bliver vrede eller kĂŠmper for retfĂŠrdighed – gĂžr vi det fra et oprigtigt sted? Eller er det gamle mĂžnstre, der styrer os?

MÄske har vi lÊrt, at hjÊlpsomhed giver anerkendelse, og at manglende hjÊlpsomhed kan fÞre til afvisning. MÄske sÊtter vi grÊnser med vrede, fordi vi har oplevet gentagne overtrÊdelser og frygter at blive sÄret igen. MÄske kÊmper vi for retfÊrdighed, fordi vi selv har mÊrket uretfÊrdighedens smerte.

Men hvad hvis vi lĂžftede vores handlinger lĂŠngere op? Hvad hvis vi ikke blot hjalp for at fĂžle os nĂždvendige, men fordi hjĂŠlpsomhed er en del af vores tro? Hvad hvis vi ikke blot kĂŠmpede for retfĂŠrdighed for vores egen skyld, men fordi det er en del af en stĂžrre sandhed? Hvad hvis vi ikke blot handlede anstĂŠndigt, da vi frygter hvad andre tĂŠnker, men fordi det var det rigtige at gĂžre.

Ramadan er en mulighed for at stoppe op og undersĂžge vores intentioner.

At handle bevidst betyder, at vi pauser, trĂŠkker vejret ind og spĂžrger os selv:

1ïžâƒŁ Hvorfor gĂžr jeg dette?

2ïžâƒŁ Er det for at blive anerkendt?

3ïžâƒŁ Er det for at kontrollere eller beskytte mig selv?

4ïžâƒŁ Eller er det for en hĂžjere mening – for menneskelighedens skyld, for Allahs skyld, for en bedre verden?

Åndelig healing handler ikke om at eliminere alle vores mĂžnstre, men om at hĂŠve dem op til et bevidsthedsniveau. Et niveau hvor vi stopper op og overvejer hvordan vores handlinger kan tjene et stĂžrre formĂ„l end blot os selv. NĂ„r vi forstĂ„r, hvor vores handlinger udspringer fra, kan vi handle fra et dybere og mere Ă„ndeligt sted.

Efterlad gerne et 🧡 Hvis dette resonerer med dig. - Gem gerne til senere brug.

Ramadan Mubarak. Ønsker dig en velsignet mĂ„ned đŸ€ČđŸœâœšđŸŒ™

- Lobna

Det kan vĂŠre nemt at pege fingre ad dem, der udtrykker vrede. “Wow, de er godt nok reaktive, de har noget at arbejde pĂ„....
19/02/2025

Det kan vĂŠre nemt at pege fingre ad dem, der udtrykker vrede. “Wow, de er godt nok reaktive, de har noget at arbejde pĂ„.” Deres udbrud, frustration og kamp bliver ofte tolket som tegn pĂ„, at det er dĂ©r, arbejdet ligger.

Men reaktivitet kan tage mange former. Nogle undertrykker vreden og udstrĂ„ler i stedet ro pĂ„ overfladen. De kan vĂŠre drevet af et behov for udstrĂ„le kontrol over egen fĂžlelser, ved at vĂŠre de som hjĂŠlper, lĂžser eller guider – ogsĂ„ nĂ„r ingen har bedt om det.

Det er ogsÄ en reaktion.

NÄr grÊnser konstant overskrides i et forsÞg pÄ at bÊre andres smerte. NÄr trangen til at give og vÊre til rÄdighed bliver sÄ stÊrk, at egen energi og velvÊre tilsidesÊttes. NÄr andres behov prioriteres sÄ meget, at det til sidst bliver svÊrt at mÊrke sig selv.
Er det ogsÄ reaktivitet.

Men ligesom vrede ikke altid er et tegn pĂ„ ubalance, er hjĂŠlpsomhed ikke altid et tegn pĂ„ healing. Healing kan se forskelligt ud fra person til person – og fra situation til situation.

Nogle healer ved at udtrykke sig, andre har brug for stilhed. Nogle konfronterer, andre trÊder et skridt tilbage. Og netop derfor, krÊver det tÄlmodighed at mÞde sig selv og hinanden i det.

For det, der kan se reaktivt ud for Ă©n, kan vĂŠre et nĂždvendigt skridt i en healingsproces for en anden. Og det, der kan se som ‘kontrolleret’ ud, kan dĂŠkke over et indre stormvejr.

At have tĂ„lmodighed betyder ikke, at vi skal vĂŠre modtagere af alt destruktiv adfĂŠrd og lade os sĂ„re. Men det betyder, at vi mĂ„ se mere nuanceret pĂ„, hvordan vi selv – og andre – bevĂŠger sig gennem healing.

Har du oplevet, at healing kan se forskelligt ud? Efterlad gerne et đŸ€ Hvis du kan genkende dette đŸ«¶đŸœ

Gem gerne opslaget til senere brug💌

KĂŠrligste tanker
Lobna

——————

Vi lĂŠrer tidligt at tilpasse os. At aflĂŠse andres behov, glatte ud og bĂŠre stemningen i et rum for at fĂžle tilhĂžrsforhol...
09/02/2025

Vi lĂŠrer tidligt at tilpasse os. At aflĂŠse andres behov, glatte ud og bĂŠre stemningen i et rum for at fĂžle tilhĂžrsforhold.

NÄr omsorg er uforudsigelig, og kÊrlighed gives med betingelser, lÊrer vi at kÊmpe for at vÊre gode nok til at blive elsket.

Uden at vi bemĂŠrker det, kan vi tage de mĂžnstre med os videre.

MÄske i et venskab, hvor du fortsÊtter med at give, selv nÄr din egen grÊnse er overskredet.

MĂ„ske i et parforhold, hvor du hĂ„ber, at hvis du bare elsker nok, gĂžr nok, forstĂ„r nok – sĂ„ vil den anden ĂŠndre sig.

MÄske pÄ dit arbejde, hvor du bÊrer mere, end du burde, i hÄbet om at blive set.

Vi kan blive i relationer, der ikke nĂŠrer os, fordi vi engang lĂŠrte, at grĂŠnser ikke var en mulighed. Som bĂžrn var vi afhĂŠngige af vores forĂŠldre – vi kunne ikke bare gĂ„. SĂ„ vi lĂŠrte at tilpasse os, at finde mĂ„der at blive elsket pĂ„, selv nĂ„r kĂŠrligheden var fravĂŠrende eller kom med en pris.

Som voksne gentager vi ofte disse mÞnstre. Vi bliver i dynamikker, hvor vi forsÞger at bevise vores vÊrdi, selv nÄr det krÊver, at vi gÄr pÄ kompromis med os selv.

Healing begynder, nÄr du vender blikket blidt indad. NÄr du stopper med at kÊmpe for at blive set og i stedet SER DIG SELV.

NÄr du finder modet til at sÊtte en grÊnse, selvom det kan fÞles farligt. NÄr du tÞr sige nej, selv nÄr frygten for at miste fylder.
(Jeg ved, at det ikke er nemt❀‍đŸ©č)

NÄr du begynder at finde trygheden og styrken i dig selv, vil du opdage, at den eneste, du reelt kan Êndre, er dig selv.
Du kan bede en bĂžn for andre
– men kun ĂŠndre vĂŠrdifulde digđŸ«¶đŸœ

Efterlad gerne et đŸ€ hvis du kan genkende dette đŸ€ČđŸœ

KĂŠrligste tanker
Lobna

————————

Hvor mange har en mor, mormor, sÞster eller veninde med en autoimmun sygdom?Eller mÄske dig selv?Psoriasis, ledgigt, skl...
04/02/2025

Hvor mange har en mor, mormor, sĂžster eller veninde med en autoimmun sygdom?
Eller mÄske dig selv?

Psoriasis, ledgigt, sklerose, type 1-diabetes, cĂžliaki og listen er lang.

Pas nu rigtig godt pÄ dig selv, kÊre kvinde, for det, vi ikke siger fra over for, siger vores kroppe fra over for.

Autoimmune sygdomme rammer isĂŠr kvinder, men vi taler alt for lidt om dem. Kender du nogen, der lever med en autoimmun sygdom? ❀‍đŸ©čđŸ•Żïž

Jeg har selv psoriasis, og min mor har ledgigt.

————————

Address


8000

Opening Hours

Monday 09:00 - 16:00
Tuesday 09:00 - 16:00
Wednesday 09:00 - 16:00
Thursday 09:00 - 16:00
Friday 09:00 - 16:00

Alerts

Be the first to know and let us send you an email when Lobna Hleihel - Mental sundhed posts news and promotions. Your email address will not be used for any other purpose, and you can unsubscribe at any time.

Contact The Practice

Send a message to Lobna Hleihel - Mental sundhed:

  • Want your practice to be the top-listed Clinic?

Share

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

OM MIG

“Mit mĂ„l er at bryde tabuet om behandlingen af mental sĂ„rbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massĂžren, hvor man fĂ„r masseret og lĂžsnet sine mentale knuder og spĂŠndinger”. Som barn af en flygtningefamilie, der har oplevet krig, ĂždelĂŠggelse og traumer, er jeg vokset op med en del mental sĂ„rbarhed i familien. En sĂ„rbarhed vi ikke talte om, da vi alle var i samme bĂ„d. Mentale udfordringer var noget man talte ned, da man skulle vĂŠre og handle som et troende menneske og have ”sabr” (tĂ„lmodighed). Ved fysisk sygdom opsĂžgte man professionel hjĂŠlp og fik behandling med det samme. Det samme gjorde sig ikke gĂŠldende ved mental sygdom. Det skulle man ikke tale for hĂžjt om, da folk ellers ville tro, at man var ”sindssyg”. I mit 10-Ă„rige arbejdsliv, som bĂ„de socialrĂ„dgiver og terapeut har jeg mĂždt mange bĂžrn, unge og voksne, der har oplevet samme dilemma. Jeg har derfor gjort det til mit mĂ„l at sĂŠtte fokus pĂ„ mental sĂ„rbarhed og behandlingen af mentale udfordringer blandt familier med muslimsk baggrund. Mit mĂ„l er at bryde tabuet om behandlingen af mental sĂ„rbarhed blandt muslimer. Behandlingen skal ses som en tur hos massĂžren, hvor man fĂ„r masseret og lĂžsnet sine mentale knuder og spĂŠndinger. Jeg har behandlende samtaler, laver oplysningsarbejde og holder foredrag. Alt dette med et mĂ„l om at mental sĂ„rbarhed blandt muslimer ikke lĂŠngere skal ses som et tabu eller noget man skal skamme sig over.

Min faglige baggrund

Jeg har en bachelor i socialt arbejde, er gruppelederuddannet og har en efteruddannelse i mentaliseringsbaseret behandling og terapi.

Jeg har de sidste 10 Är arbejdet med behandlingen af udsatte bÞrn, unge og familier, sÊrligt med muslimsk baggrund og har specialiseret mig i arbejdet med interkulturelle udfordringer.