10/06/2025
HVAD SKER DER i mødet mellem energianlæg og turisme? Besøg fra Sverige 🇸🇪
Midt i hele energiudrulningen i Danmark, bliver der gennemført forskning på en række interessante områder. Et område, hvor også CRT har store forskningsinteresser, er mødet mellem større energianlæg og turisme, især i landets landdistrikter, hvor mange nye energianlæg planlægges i disse år. 🌱 🏡
I mange af disse områder forventes det at udviklingen kommer til at påvirke lokale forhold på forskellig vis, herunder oplevelsesindholdet i områder, hvor store energistrukturer kommer til at synes i landskabet. Men hvordan præcist påvirkes oplevelsen? Og hvad er turisternes holdning til den nye energistruktur?♻️
🔍 Dette er fokus i et nyt svensk forskningsprojekt, der skal undersøge dette forhold samt muligheder for sameksistens mellem energi og turisme. Projektet tager udgangspunkt i udviklingen i Sverige med specifikt fokus på offshoreudviklingen, hvor flere store vindmølleparker ude på havet planlægges og forventeligt kommer til at påvirke kystturismen i de kommende år.🌊
For at få en forsmag på denne udviklingen var forskergruppen bag projektet, som består af forskere fra Linné Universitet og Mittuniversitetet i Sverige, på besøg på Bornholm for at se på udviklingen omkring energiø Bornholm. CRT arrangerede et besøg på øen, hvilket foregik sidst i maj. ☀️
Under besøget på Bornholm fik forskergruppen mødt Destination Bornholm, Bornholms Regionskommune, Baltic Energi Island samt Rønne Havn. 📍
Alle lokale aktører fortalte entusiastisk om udviklingen og de kommende forventninger alle har til energiøen og hvordan den kommer til at påvirke Bornholm på forskellig vis, med særligt fokus på øens stærke turismerødder. Turen inkluderede også feltbesøg ved de lokaliteter på øen, hvor energiøens anlæg kommer til at være synlige. På den baggrund blev energiudviklingens effekt på samt betydning for turismen diskuteret. 🤓
Seniorforsker Andreas Skriver Hansen på CRT, var ansvarlig for programlægningen og guidningen under forskergruppens tid på Bornholm. Tiden på øen gav også lejlighed til at mødes med CRTs andre forskere med fokus på at diskutere fælles forskningsinteresser og muligt forskningssamarbejde. 🤝
Det svenske projekt kører 2025-2027 og er støttet af de svenske natur/miljø- og havmyndigheder, der begge gerne vil have undersøgt udviklingen. Hvis du vil læse mere om projektet, kan du finde flere detaljer samt kontaktinformation på projektets hjemmeside - se link i kommentarfelt. 🔗