27/09/2024
Uddybende artikel om Fairstarts læringsbegreb:
Hvad er et nyttigt læringsbegreb i en ny tids udfordringer?
- Og hvordan kan det realiseres i praksis?
af aut. cand.psych. Niels Peter Rygaard, CEO i Fairstart Fonden
I de årtier jeg har samarbejdet med skoler og forvaltninger om udsatte elever har jeg set Folkeskolen komme under stigende pres. Både økonomisk, strukturelt, og hvad angår skolens opgave i samfundet: at udruste en historisk lille generation til at bære fremtidens udfordringer. En fælles udfordring ikke blot i Danmark, men i min erfaring for myndigheder og skoler i mange lande. Trods utallige behjertede initiativer er folkeskolen i en tiltagende krise. Den udvikling kalder på dialog om et centralt element i skolens liv: hvad er et nyttigt læringsbegreb, og hvordan kan det udfoldes i praksis?
Hvorfor er en bred dialog nødvendig?
Nødvendigheden af dialog fremgår af tre faktuelle forhold. Det første er, at siden 2016 er andelen af elever der ikke består 9. klasses eksamen vokset - i de mest udsatte kommuner til 18 %. Det andet forhold: et stigende antal elever har så mange mentale udfordringer at de ikke er læringsparate, og henvisninger til specialklasser og -foranstaltninger har ramt loftet (hver sjette elev har nu en diagnose). I flere kommuner sluger specialudgifterne op til halvdelen af de i forvejen forarmede almenskolers budgetter. Og for det tredje: en stigende mangel på uddannede lærere og pædagoger, der stresser de ledere og medarbejdere der skal få enderne til at nå sammen i hverdagen (hver sjette nyuddannede lærer forlader skolen efter et år).
En væsentlig årsag hertil er en mangel på enighed om strategien - hvordan skal det fælles mål om en kompetent næste generation opnås? Her er tre forskellige læringsbegreber i spil: Folketingets, folkeskolens, og forskningens.
Hvad bestemmer det statslige læringsbegreb?
Det statslige læringsbegreb afspejles i Folketingets og undervisningsministeriets initiativer. Det er motiveret af nutidens - og især fremtidens - mangel på unges arbejdskraft. Det udfoldes i ambitiøse uddannelses – og – læringsmål, der griber helt ned i f.eks. sprogtræning i daginstitutionerne, længere skoledage, og minutiøs topstyring af skolernes læreplaner. For så vidt en yderst relevant målsætning, da alle vestlige økonomer forudser et sammenbrud når en minimal generation af unge skal drive et aldrende samfund. Et sammenbrud der forudses også i USA, hvor lærere kun kan overleve ved at have flere jobs, og i Japan (hvor tårnhøje krav til elever i øvrigt har medvirket til en forhøjet selvmordsrate). Så intentionen er relevant, men strategien har som nævnt ikke haft det ønskede resultat, hvilket der er en stigende offentlig bevidsthed om. En væsentlig grund til at projektet ikke er lykkedes i Danmark, er tyve års budgetnedskæringer, og forkortede uddannelser for hele børne-unge områdets medarbejdere og studerende. I takt med det faldende børnetal har hele børneområdet mistet politisk magt. Krydset på valgkortet afgøres af de stadigt flere fyrre-til-firsåriges behov, og ikke længere af de færre børnefamiliers.
Hvad er der sket med skolernes autonome begrebsdannelse?
Hvad er der så sket med skolernes læringsbegreber? Tidligere udviklede de mange lokale skoler selv deres egne læringsbegreber og praksisformer, baseret på den danske uddannelses-og-forskningstradition. Men skolereformen, skolesammenlægninger, og den tiltagende detailstyring har skabt en demoraliserende følelse af at tillid er blevet erstattet af kontrol. Folkeskolerne har i høj grad en oplevelse af at kontrakten med staten om ansvarsdeling er blevet brudt. Den intention som regering og skoler nu trods alt i bagklogskabens lys er ved at blive enige om er, at selvforvaltningen i højere grad skal tilbage til de enkelte skoler. Det viser sig eksempelvis i brugen af mellemformer, som skolen og den lokale forvaltning selv kan administrere (at klasser kan opdeles i mindre arbejdsgrupper for at opfylde forskellige elevgruppers behov).
Hvor tørner begreberne sammen?
Når det kommer til enighed om løsninger er der dog ikke fælles fodslag. I forhold til lærermangelen har regeringen eksempelvis arbejdet på et forslag om at pædagoger skal kunne undervise de angiveligt 10 % svageste elever i dansk og matematik, hvilket naturligvis kun har sat ild til den evige debat om faggrænser og opgaver mellem lærere og pædagoger. I modsætning hertil peger Ole Frederiksen, skoleleder på Rødby Skole, på nødvendigheden af et tværfagligt samarbejde i hverdagen - hvor skolerne selv finder løsninger ved at bringe lærere, pædagoger, PPR, og socialrådgivere ind i et tæt samarbejde i hverdagen.
Hvad er så forskningens bud på et brugbart læringsbegreb? Fairstart Fondens internationalt forskernetværk har bidraget til et fælles bud, baseret på langtidsstudier af opvækstmiljøets betydning for børn og unges udvikling i voksenlivet.
Hvad siger forskningen om sammenhængen mellem tryghed og læringsparathed?
Nyere forskning dokumenterer at oplevelsen af trygge relationer er den helt afgørende forudsætning for lysten til leg og læring, og dermed for udviklingen af både sociale og kognitive færdigheder. Derfor giver det ikke mening at skelne mellem hvad eleverne lærer om tryghed i relationer fra de bliver født, og undervisning i pensum i klassisk forstand. Søren Brostrøm har foreslået begrebet ”educare”, og Alenkær ”det pædagogiske værtsskab”. Eksempelvis har projektet ”Lær for Livet” netop dokumenteret at langt flere består 9. klasse hvis de følges af en mentor. Ikke blot forældrene, men også skolens lærere og pædagoger er vigtige tilknytningsfigurer og medskabere af trygge grupper. Et effektivt skolemiljø må ifølge forskernetværket stræbe efter at tilbyde fire rammebetingelser for elever:
1. En stabil relation til nogle få af skolens voksne, der opbygges og udvikles over lang tid.
2. At eleverne oplever sig selv som accepterede medlemmer af en gruppe jævnaldrende.
3. At medarbejderne har åbne dialoger i tværfaglige teams, der selvstændigt arbejder på at skabe trygge relationer og miljøer.
4. At eleverne oplever enighed mellem de voksne eleverne er knyttede til (faggrupper, skole-forældre, og forældre indbyrdes).
Et resultat af den beskrevne nedprioritering, og en samfundsudvikling der skaber stadig flere korte relationer er: både daginstitutioner, skoler, PPR og psykiatrien mangler kompetencer og medarbejdere til den nye udfordring: den stigende mistrivsel blandt børn og unge, der udhuler almenskolernes budgetter.
Dilemmaet: Elevers tilknytningsmuligheder i et samfund bygget på voksenskift
Ud fra tilknytningsforskningen har forfatteren med psykiater Pernille Darling analyseret en væsentlig årsag: alt for mange og for tidlige voksenskift fra vugge til voksen, adskillelser fra forældre og vennegrupper, hyppige skilsmisser, etc. Gennem evolutionen har børns tilknytning - og hjernens udvikling - været baseret på kontinuitet i voksenrelationer. For blot 70 år siden skulle børn ikke adskilles før de startede i skolen som syvårige, de havde som regel en hjemmegående forælder og flere søskende, og ofte den samme klasselærer i hele skoleforløbet (pensioneret efter 40 år med en medalje), og de voksede op i landsbyer eller kvarterer med små skoler. Børn møder ikke op til 1. skoledag som ubeskrevne blade, og derfor må både deres utrygge kontaktadfærd i samspil med skolens voksne, deres manglende læringsparathed, og deres kognitive udfordringer inddrages i et livslangt læringsbegreb. Et læringsbegreb der omfatter elevernes daglige erfaringer med tillid og mistillid, stabilitet og relationsbrud, og de naturlige reaktioner på skift, som medarbejdernes daglige indsatser skal vende til større tryghed. Kun derved kan man eksempelvis forstå og tage udgangspunkt i, at elever på 10 år kan være så forsinkede i deres kognitive udvikling, at deres indlæringsstrategier og sproglige formåen stadig hører til 3-5 års alderen.
Det er tydeligt at både førskolealderens og skolens virkelighed har bevæget sig længere og længere væk fra forskningens anbefalinger, og resultatet er forudsigeligt: både småbørn og elever udviser helt naturlige reaktioner på meget tidlig udepasning, hyppige skilsmisser, og utallige voksenskift gennem hele opvæksten. Det er klart, at når en pige i ottende klasse kan fortælle mig om 52 klasselærere siden børnehaveklassen, har hendes indlæringskurve været tilsvarende lav. Hertil kommer at virtuelle medier trækker eleverne ind i en upersonlig verden, der sprænger rammerne for deres oplevelse af et trygt, afgrænset univers, og ødelægger deres evne til at fokusere i det udviklende nu og her.
Med skolernes begrænsede indflydelse på rammevilkårene, hvordan kan man så styrke folkeskolens egen udvikling af et brugbart læringsbegreb: opbygningen af trygge sociale fællesskaber som fundamentet for læring?
Et eksempel på et partnerskab: viden formidlet til skolers tværfaglige teams
Her er ét eksempel blandt mange gode initiativer på at omsætte et brugbart tværfagligt læringsbegreb i praksis. Det kan ikke ændre rammevilkårene, men forhåbentlig inspirere et generelt løft i skolers tryghed. Forløbet er udviklet og co-finansieret i et tæt samarbejde mellem Fairstart Fonden og Guldborgsund Kommune (Fairstart Fonden er en non-profit virksomhed, hvis formål er at omsætte forskning i trygge relationer til udviklingsforløb for partnere med ansvar for udsatte børn og unge).
I samarbejde med skolelederne på Saxild og Ellekilde skoler og skoleforvaltningens konsulenter har Fairstart Fonden udviklet et tre-måneders tværfagligt udviklingsforløb for de to skolers medarbejdere. Grundtanken er at give medarbejderne mulighed for selv at opbygge en tværfaglig forståelsesramme, der anvendes til at løfte tryghedsniveauet på skolerne. Forløbet er et led i Guldborgsund Kommunes inklusions-og-fællesskabsstrategi, hvis formål er at: ”Styrke de lærende og inkluderende fællesskaber i skoleområdet. Sikre det rigtige læringsfællesskab til alle børn – og de rette kompetencer hos medarbejderne. Skabe fælles retning, kobling og netværk på tværs” (mellem ledelse, skoleforvaltning, og skolernes ledere og medarbejdere).
Forløbets opbygning: fra vidensmoduler til teammøder og indsatser
Forløbet indledes med et introduktionsseminar. Foruden skolernes medarbejdere følger deltagere fra PPR og sundhedsplejen modulerne, med henblik på en senere udvidelse af det tværfaglige samarbejde. Da lærere og pædagoger har travlt i hverdagen har Fairstart udviklet én times onlinemodul der kan følges fra job eller hjem. Et modul indeholder videoer og tekster om teori, eksempler, et dialogforum, forskningens praksisforslag og litteraturhenvisninger. Via modulet forbereder lærere og pædagoger sig til møderne i hverdagens teams, hvor de bruger den fælles viden som basis for at udvikle egne ideer og løsninger. På teammøderne omsætter deltagerne modulernes viden via deres professionelle erfaringer og indgående kendskab til enkelte elever, klasser, SFO og andre grupper. Her aftaler de at afprøve indsatser inden næste modul.
Der arbejdes med tre moduler i forløbet. Temaerne er:
1. Forståelse af elevers kontaktadfærd ud fra tilknytningsteoriens grundbegreber, og træk ved tryghedsskabende voksenadfærd.
2. I hverdagens samspil: hvordan møder vi elever med forskellige former for utryg adfærd (afvisende, ambivalent og desorganiseret kontaktform)?
3. Udvikling af den trygge gruppe. Teamet vurderer kendte risikofaktorer for indlæring i deres klasse/gruppe, og hvor store forskelle de skal spænde over – hvor mange er ofte trygge, hvor mange overvejende utrygge? De ser på forskelle i social og kognitiv udviklingsalder, og de tilhørende differentierede læringsstrategier. De får forslag til brug af gruppeopdeling via mellemformer. Til det langsigtede arbejde gennemgås Schutz´ teori om gradvis opbygning af tryghed i grupper.
Herefter evalueres forløbet af de deltagende parter, og ud fra feedback og tilpasninger afsøges mulighederne for videre udbredelse. Det bliver spændende at følge skolernes feedback - vil det tværfaglige læringsbegreb understøtte medarbejdernes daglige indsatser for at skabe trygge, legende og læringsorienterede fællesskaber.
Forhåbentlig kan Guldborgsunds fællesskabsstrategi, udviklingsforløbet, og de mange andre initiativer på området fremme dialoger om et fælles læringsbegreb - mellem Folketinget og forvaltningerne, skolerne og offentligheden.
Referencer
Alenkær, R. (2023): Pædagogisk værtskab og uro i skolen. Dafolo A/S.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele. https://www.ae.dk/analyse/2024-05-flere-faar-under-02-i-dansk-og-matematik-i-alle-landsdele
Brostrøm, S. (2022): Ny kvalitet kan opstå, når lærere og pædagoger arbejder sammen i Folkeskolen. https://www.emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/paedagogisk-professionelles-samarbejde/ny-kvalitet-kan-opstaa
Psykiatrifonden (2024): flere børn og unge får en psykisk lidelse.
https://psykiatrifonden.dk/viden/temaer/boern-unge-med-psykisk-sygdom/flere-boern-unge-faar-psykisk-lidelse
Tegtmeier, T., et al. (2023): Mellemformer. Pilotevaluering af forsøg med mellemformer på 20 skoler i fem kommuner. VIVE.https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf24/mar/240307til-offentliggrelse-bilag-3--pilotevaluering-af-mellemformer-526432-1-1.pdf
Skoleleder Ole Frederiksen, Rødby Kommune, i Folketidende: https://folketidende.dk/ugeavisen-lolland/dannelse-og-rammer-i-centrum-paa-roedby-skole
Rygaard, N.P. (1998). Tidligt frustrerede børn. Nogle resultater fra en undersøgelse af 48 børn
med diagnosen »Tidlig følelsesmæssig frustration«. Belastninger under graviditet, fødsel, i barnets
2 første leveår og resultater ved testning med WISC. Forlaget Skolepsykologi.
Rygaard, N. P. (2020). Improving the mental health of abandoned children: Experiences from a global online intervention. American Psychologist, 75(9). Forskning i sammenhængen mellem opvækstmiljø og succes i uddannelse og socialt liv i voksenalderen.
Rygaard, N.P., Rasmussen, P.D. (2023): Kort og Godt om Tilknytning. Dansk Psykologisk Forlag. Tilknytningsteoriens teoretiske udvikling og praktiske anvendelse.
