Styrk

Styrk Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Styrk, Sundhedsforvalter, Finlandsgade 25C, Aarhus.

06/04/2026

EAA-tilskud er BS 🐃💩

Man betaler i hvert fald ufatteligt meget for ufatteligt lidt.

Proteinpulver såsom valleprotein består nemlig allerede primært af essentielle aminosyrer (EAA) - det koster bare meget mindre, end når man markedsfører det som et fancy "isoleret" tilskud 🤷‍♂️

Så EAA er spild af penge, med mindre der er behov for ekstreme grader af kalorierestriktion, såsom op til en fitnesskonkurrence - og selv her er det tvivlsomt, om det overhovedet giver mening 🔎

I den nye podcast svarer vi på spørgsmål fra lytterne:

Er æg virkelig super sunde? 🍳
Hvad er den bedste fodstilling i hip thrust? 🎯
Skal knæene altid pege i tæernes retning, når man løfter? 🤔

Lyt og lær i Træningstimen 💪

30/03/2026

Hvis din træner opfører sig som om de ved alt, så har du en dårlig træner 🤷‍♂️

Vi er stolte af at have veluddannede trænere og behandlere, der ved enormt meget - men som også ved, hvad de ikke ved.

Og du kan stole på, at vi rent faktisk tør sige: "Det ved jeg ikke." 💪

Hvis du tror, at du ved alt, så kommer du nemlig til at give rigtig dårlig vejledning.

Det snakker Nikolaj med Fysioterapeut Jonatan og Træner Michael om i den nye podcast, hvor vi svarer på spørgsmål fra lytterne 🫡

Hvordan griber du bedst hybridtræning an?
Skal du huske unilateral træning for bedre resultater?
Er stræk under træning slet ikke vigtigt længere?

Få svar på dette og meget mere i det nye afsnit af Træningstimen. Lyt med 🙏🎯

27/03/2026

Er kreatin det næste mirakel-tilskud? 🤔

(Forklaret af Nikolaj Bach, medejer i Styrk.)

Nej. Og der er heller ikke evidens for at påstå, at det "booster hjernen" 🧠

Der er måske nogle interessante studier, men det er såkaldte pilotstudier, der kun kan danne basis for yderligere forskning - IKKE for anbefalinger.

Og de studier har væsentlige begrænsninger, såsom manglende kontrolgruppe og få forsøgsdeltagere 🔎

Så selvom alle snakker om kreatin for tiden, som om det var det næste mirakeltilskud, så skal du altså ikke regne med at få alle mulige effekter af det, udover en effekt på muskelmasse og styrke 💪

Og når store influencere laver videoer med titler som "The Biggest Lies About Creatine", hvor de snakker om hjernesygdom - som om nogen prøver at holde "sandheden" om kreatin skjult for dig - så er det et kæmpe problem 😬

Derfor: Husk din kritiske sans, når du læser ting på internettet. Hvis det lyder for godt til at være sandt, så er det det sandsynligvis 😉

24/03/2026

Nej, du har ikke brug for at tabe dig 🤯
.. Hvis du er normalvægtig og ønsker et "tonet" udseende.

Desværre er mange, særligt kvinder, blevet tudet ørerne fulde med, at vejen til en sundere eller mere fit krop altid er vægttab 🙄

Men hvis du ønsker en "tonet" fysik med faste former, så er løsningen en anden:

Nemlig effektiv, tung og velstruktureret træning, hvor du ikke sulter dig selv samtidig 💪

Og så behøver det ikke kun handle om udseende. Du får uendeligt mere værdi ud af en krop, som rent faktisk er stærk og kan ting, end en krop som bare er tynd.

Det snakker og .vanjaelvira mere om i den nye podcast, hvor de også ser nærmere på vibrationstrænere, barfodssko til løb og næsestrips til bedre søvn 🔎

Virker de? Lyt og lær i det nye afsnit af Træningstimen 🙏

18/03/2026

Toblerone-modellen er altafgørende for din fremgang 🔥

Forklaret af Nikolaj Bach, medejer i Styrk, og et stykke chokolade 🍫

Lige meget om dit mål er en ændring i styrke, kropsvægt eller smerter, så vil der nemlig være konstante udsving fra dag til dag, eller fra den ene uge til den anden.
.. Ganske som toppene og bundene i en toblerone 🔎

Og det er meget vigtigt at vide.
For hvis du måler og sammenligner dig selv fra den ene dag til den anden, så kan du sagtens få indtryk af, at det hele går i en dårlig retning 😒

Også selvom processen forløber rigtig godt. Men du har glemt at tage højde for de daglige udsving.

Målet er nemlig at tippe tobleronen, så du *over tid* udvikler dig i din ønskede retning ✅️

Og det kræver overblik, tålmodighed og at stole på processen, så du ikke laver ændringer på planen i øst og vest, hver gang du oplever noget uventet.

SÅ kan du nemlig ende med at sabotere hele din egen fremgang, fordi du lader dig løbe med af øjebliksbilledet 😬

Og det er aldrig retvisende for en hel udvikling.

Toblerone og tålmodighed. To nøgleord for enhver god forandringsproces 💪😎

Adresse

Finlandsgade 25C
Aarhus
8000

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Styrk sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Styrk:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram