21/05/2026
Samos - sidste del (tror jeg da).
Når man vågner kl. 4:44 om natten og får det, der føles som en vigtig indsigt, må man hellere tage det alvorligt ☺️
Jeg fik i nat et indre billede af, hvordan energien fra Heratemplet kan bruges som en grundlæggende del af en healingsenergi, der lægger sig ind som en kærlig, stabiliserende faktor lige der i vores fundament, hvor noget er styrtet sammen.
Der, hvor vi er så sårede af fortidens slag, at noget i os er gået i stykker.
Der, hvor vi er så utrygge, at vores nervesystem reagerer alt for voldsomt, når vi bliver trigget.
Der, hvor vi sidder fast, og ikke føler det er muligt at hengive os til glæden, nydelsen, kærligheden og alt det gode i livet.
Udover denne indsigt fik jeg en følelse af, at jeg skulle tage til Panagia Spiliani klostret for at færdiggøre energiarbejdet.
Klostret ligger på en bakketop her ved Pythagorion og har den mest fantastiske udsigt over byen.
Selve klostret har en super høj energi, men det var det lillebitte kapel, dedikeret til Jomfru Maria, der er lavet i en grotte på stedet, der trak mest i mig.
Grotten har angiveligt fungeret som et helligt sted siden 600 f.Kr., og der er noget magisk over den. Der er fugtigt og køligt og derfor er det egentlig ikke særligt behageligt at opholde sig der, men alligevel er der den fineste energi, man kan forestille sig.
Energien af de vise og magiske kvinder, der har haft deres gang igennem tiden, mærkes tydeligt, og jeg fik følelsen af at blive modtaget som en del af et stolt, stærkt og kærligt søsterfællesskab. Det blev jeg faktisk ret rørt over.
Da jeg trådte ind i selve kapellet, fik jeg følelsen af at blive mødt af en moderlig skikkelse, der indhyllede mig i kærlighed, nåde, trøst og omsorg.
Det blev jeg ikke mindre rørt over.
Jeg sad længe i udkanten af grotten og lod alle celler i min krop opsuge energien på stedet. Det gjorde noget godt for mig personligt, men jeg kunne også mærke, at energien lagde sig ind som en vigtig del af energiarbejdet og skabelsesprocessen, der er i gang.
Da jeg gik derfra, følte jeg mig solid og samlet, men også temmelig sårbar. Igen fik jeg den her fornemmelse, som jeg også fik ved Heratemplet, at jeg blev blødgjort og styrket på samme tid.
Og så følte jeg mig REN. Renskurret og renset indeni på en meget forløsende måde.
Den følelse vil jeg gerne give videre.
Besøget i klostret og det lille kapel virker som den sidste del, der manglede for, at energiarbejdet landede.
Nu skal jeg lige gå og nørde lidt med det hele et stykke tid og finde ud af, om energien kan gives videre til andre. Det tænker jeg, den kan inden længe.
