26/07/2025
Bare lige en kærlig reminder om, at der kan være virkelig mange andre grunde end “dårlig opdragelse”, hvis et barn reagerer voldsomt, nægter at samarbejde, forstyrrer, slår eller på anden måde “opfører sig dårligt”.
Børn opfører sig pænt… når de kan! Og når de ikke kan, så er der næsten altid en årsag, som vi kan finde, hvis vi er nysgerrige nok til at lede efter den.
Da min søn (som i dag er 10 år) gik i vuggestue, begyndte han pludselig at bide de andre børn. Vi anede ikke hvorfor, og især jeg var så bekymret for, at de andre forældre og pædagogerne skulle tro, at vi ikke var gode nok forældre til ham.
Men heldigvis blev vi mødt med omsorg og forståelse hele vejen rundt. Sammen med pædagogerne begyndte vi at undersøge, hvad der mon lå bag bideriet. Det var min første erfaring med det, jeg siden har lært hedder “isbjerganalyse” (se billede). Det vi ser over vandoverfladen er altså bare symptomet og dermed kun toppen af isbjerget.
Takket være isbjerganalysen, kunne vi sætte relevante hypoteser op for, hvad årsagen kunne være og stille og roligt finde gode løsninger.
Vi fandt ret hurtigt ud af, at årsagen var at bestemte sansestimuli overstimulerede og overvældede ham. Han havde ikke andet sprog, end at gå i forsvar, når et barn kom for tæt på, eller på anden måde overvældede ham, og så tyede han til den måske mest almindelige sansesøgende forsvarshandling - at bide.
Når vi som forældre tør at være nysgerrige på, hvad der ligger under vandoverfladen, så kommer vi også til at møde vores barn med omsorg og forståelse, fremfor med skældud og irritation. Ofte vil det i sig selv gøre en forskel for både forældre og barn.
Kh Maria ♥️
