05/08/2022
ET HELHEDSORIENTERET SYN
Skabelsen af energi der beskytter mod sygdom
af Jette Goller Kloth, MSc
Mit navn er Jette Goller Kloth. Jeg er autoriseret psykolog, livsstilscoach, forsker og healer. Hele mit arbejdsliv (ca. 30 år) har jeg både forsøgt at forstå og forsøgt at påvirke de biologiske og psykologiske processer, som foregår i menneskers hjerne og i deres celler, når energi bliver skabt, med det formål at skabe balance biologisk, fysisk og psykologisk. Vores hjerne og krop vil altid forsøge at skabe balance og det selv når skæv balancen kan føre til sygdom.
Det er vigtigt for alt levende, at der er et nødvendigt energi niveau for at overleve. Når vi taber energi eller ikke er i stand til at opretholde et nødvendigt energi niveau, er der fare for, at vi bliver syge eller i yderste konsekvens dør. Der kan være forskellige årsager til tab af energi som kost, levevis, miljø, stressfaktorer og sygdom m.v. Vi påvirkes alle af det miljø, vi er omgivet af både det fysiske, det psykiske, det psykosociale, såvel som den føde vi indtager. Nogle gange spørger vi: ”Hvorfor bliver han syg og ikke hans søster”. De lever jo i det samme miljø og spiser næsten det samme?”. Forskellig genetik hos det enkelte menneske kan være en væsentlig faktor, i forhold til om en person bliver syg eller ej.
Biologisk skaber vi energi ved at forbrænde glukose eller fedtproteiner når disse transporteres ind i Mitokondrie, som er en lille forbrændings fabrik i de enkelte celler i kroppen. Her forbrændes disse molekyler og energi skabes. Forbrænding af glukose giver langt mere energi end forbrænding af fedtproteiner. Bliver systemet eller cellerne stressede, så skifter cellerne fra at bruge glukose som energikilde til at bruge fedtproteiner som energikilde. Det betyder tab af energi, fordi glukosen blokeres. Ved at bruge fedtproteiner som energikilde øges den stressede situation i cellerne. Fedtproteinerne skal helst ikke bruges til skabelse af energi, eftersom deres vigtigste rolle er at isolere og beskytte neuronerne, ligesom de skal hjælper til med hastigheden inde i neuronerne hvormed informationer sendes. Hvad isoleringen af neuronerne angår, så er der en halveringstid på 4 – 6 dage hvor fedtproteinerne falder af og skal bygges på igen. Sker dette ikke vil det aktivere vores immune system som begynder at angribe de blottede neuroner. Vi får herved en autoimmune reaktion i hjernen. Det er meget farligt, når vores immune system tror de blottede neuroner er fremmede celler som skal bekæmpes og det ikke kun er selve infektionen eller en bakterie som skal bekæmpes. Sygdomme som ALS, MS, Depression m.v. medfører en autoimmune reaktion i hjernen, hvor der sker et skift i måden vi skaber energi. Det er derfor ikke så underligt at patienterne bliver meget trætte. Forbrændingen af glukose giver langt mere energi hvorimod forbrændingen af fedtproteiner over længere tid kan medføre alvorlig sygdom for personen der udsættes for det.
Det er ikke altid muligt for lægerne at diagnosticerer med hvilken baggrund en autoimmune reaktion i hjernen starter, hvilket kan gøre det vanskeligt at lægge en behandlingsplan. Den måde der ofte behandles, er ved at give immune hæmmende medicin. Kender man ikke eller kan lægerne ikke finde ud af hvilken sygdom, hvilken bakterie, hvilken virus der forårsager den autoimmune reaktion, er patienten i livsfare.
Det er min hypotese at en almindelig virus eller en bakterie infektion et sted i kroppen eller i hjernen alene eller sammen med et meget forhøjet stress niveau over længere tid sammen med f.eks. dårlig kost, kan udløse en autoimmune reaktion. De stressede celler eller det stressede system kommer ud af balance selv om kroppen vil forsøge at genopretter en form for balance. Det er vigtigt at se på alle områder, hvor der er en ubalance og sætte ind, hvor det er nødvendigt.
Vores genetiske ophav
Hvert individ har fra deres forældre fået gener, som repræsenterer, hvem de er; deres makeup. Selv om den generelle makeup af alle gener er det samme, så er der mutationer i de forskellige gener (det er årsagen til, at din fars gener er lidt forskellige fra din mors gener). Det medfører, at nogle mennesker har rødt hår, andre blond, brunt eller sort m.m. De forskellige mutationer er årsagen til, at proteiner hos det enkelte menneske kan være mere eller mindre aktive, hvis vi f.eks. ser på forarbejdning af mad. Det kan betyde, at nogle mennesker har en tendens til at blive tykke, hvis de spiser meget, mens andre ikke har. I andre tilfælde kan det betyde, at nogle mennesker har en tendens til at få depression, når de bliver udsat for stress, mens andre ikke har. Disse forskelligheder kan betyde, at nogle mennesker lettere får infektioner og er længere syge, mens andre kun er syge i kortere tid.
Forskellene gør, at hvert enkelt menneske er født med en forskellig makeup eller en forskellig base. Uanset disse forskelle så vil kroppen finde en balance mellem de enkelte faktorer, som gør, at personen som udgangspunkt er rask. Denne balance mellem forskellige systemer er omdrejningspunktet for hvert enkelt menneske.
Den vigtige balance
Når mennesker bliver udsat for bakterier, virus eller spiser forskellig mad, vil det biologiske system reagere og presse den genetiske makeup til at finde en ny balance. Er en person ikke så god til at forbrænde mad og spiser for fed mad, bliver personen tyk. Har en person en overaktiv psykologisk makeup eller en medfødt sensitivitet, vil vedkommende lettere blive stresset og få depression. Har en anden et mindre aktivt immune system får vedkommende lettere infektion, og det vil tage længere tid at blive rask igen. Når infektionen er væk, stressen eller den fede mad er fjernet, vil systemet finde balancen igen.
Har en person et immune system, der er overaktivt og stresset, kan det medføre, at balancen vipper, så personen får depression eller sågar Multipel Sklerose. Har personen en normal makeup og samtidig et overaktivt immune system er effekten mindre, og personen behøver ikke at blive syg.
Et andet eksempel kan være en person med en dårligt fungerende metabolisme. Bliver den person stresset eller får en infektion, kan personen f.eks. udvikle Psoriasis eller andre sygdomme. Skifter personen let til fedtmetabolisme (hvor fedt bliver brugt som forbrænding i stedet for glukose til at skabe energi) og samtidig har et overaktivt immune system, kan det, hvis personen får en infektion i hjernen eller en mikro blødning i hjernen, føre til sygdomme som Alzheimer, Skizofreni eller Multipel Sklerose. Det afhænger af den personlige makeup (de medfødte egenskaber), samt om en person f.eks. udsættes for en infektion, en blødning i hjernen, et alvorligt traume eller andet.
Hvilken betydning har dette for behandlingen?
I forhold til behandling af sygdomme betyder det, at det er vigtigt at se på det samlede billede, hvilke faktorer der spiller en rolle i udviklingen af sygdom hos det enkelte menneske. Er det immune systemet, psykologiske faktorer eller stofskiftet, der er afgørende? Ved autoimmune sygdomme behandles der ofte med kortikosteroider eller TNF-blokere, hvilket behandler symptomerne, men ikke ændrer ved selve sygdommen. Det samme gælder for neurologiske sygdomme. Udelukkende at blokere nogle symptomer eller mindske stresstilstanden behandler ikke patienten på lang sigt. Der bør fokuseres på en kombination af behandlinger. Et eksempel kunne være, at man vælger at behandle både en patients kost, den stresstilstand som er til stede og en eventuel infektion. Det handler om at få genoprettet balancen. Er der f.eks. tale om en autoimmune sygdom kunne man – i stedet for udelukkende at blokere den metaboliske uligevægt – fokusere på uligevægten ved at behandle den psykiske tilstand hos patienten.
Det åbner op for et behandlingsregime, hvor vi ikke kun ser på årsag-virkning, men på flere faktorer og deres indflydelse på udviklingen af sygdom.
