04/05/2026
TOLKNINGEN AF KORTENE
Fik du valgt et kort? -Hvis ikke, så hop tilbage til fredagens opslag og vælg ét:
https://www.facebook.com/photo?fbid=1640515404743487&set=a.126703179458058
✨🌷💫🌿🧙✨🩷✨🧙🌿💫🌷✨
OM SÆTTET:
Der er noget i luften lige nu, som føles råt og levende, som en understrøm, der kalder på at blive mærket frem for forstået. Det er i den energi, vi møder det smukke utraditionelle Witch Sister Tarot.
Jeg har valgt at arbejde med dette sæt, fordi det ikke giver mig lov til at gemme mig bag det pæne eller det velkendte. Det er et sæt, der kræver nærvær, og som ikke venter på, du føler dig klar. Det møder dig præcis der, hvor du står, også når det sted er uafklaret, sårbart eller i bevægelse.
Witch Sister Tarot er illustreret af Julia Jeffreys, som mange af jer måske kender fra Tarot of the Hidden Realm, et sæt, jeg ofte har brugt her på siden gennem årene. Men hvor Tarot of the Hidden Realm har en mere drømmende, alfeagtig, rå og eventyrlig energi, føles Witch Sister Tarot som at træde direkte ind i noget magisk, der allerede pulserer. Noget der lever og ånder.
I Witch Sister Tarot er det ikke de klassiske symboler, der fylder mest. De ligger der som en understrøm, men det er stemningerne, relationerne og det kropslige nærvær, der træder frem. Naturen er ikke bare en baggrund, men en aktiv kraft. Cyklusserne mærkes. Forandringerne sker ikke stille, men som bevægelser du kan fornemme i hele kroppen.
Kvinderne på kortene føles ikke som fiktive figurer, du betragter på afstand. De er i den grad til stede; de møder dig, og deres blikke er åbne, direkte og uden behov for at blive forklaret. Og måske er det netop derfor, de rammer så dybt, fordi de ikke forsøger at være noget andet, end det, de er. Og det er netop dér, hekseenergien bliver tydeligst for mig.
Der er noget kompromisløst i energien, som ikke forsøger at gøre sig blid eller spiselig. Noget der nægter at blive poleret, som insisterer på sandhed; og kræver, at du møder den. Ikke som noget udenfor mig selv, men som noget der lever indefra og ud. Noget der sætter sig i kroppen, i de små signaler der kommer før tanken. Noget der bevæger sig dybt ind i intuitionen.
Når jeg arbejder med dette sæt, føles det ikke som at trække kort i traditionel forstand. Det føles som at træde ind i en cirkel, hvor energien allerede er sat, og hvor man bliver en del af noget større. Et rum hvor alt er levende og hvor intet er tilfældigt.
✨🌷💫🌿🧙✨🩷✨🧙🌿💫🌷✨
KORT 1:
'THE TRADITION' (Traditionelt kaldet Ypperstepræsten)
“Tradition is not the worship of ashes, but the preservation of fire.” ~ Gustav Mahler
På kortet ser vi en ældre kvinde, der holder et flammende lys i sin hånd. Hendes ansigt bærer spor af et langt levet liv; af erfaringer, af alt det hun har stået i og er gået igennem. Bag hende anes andre ansigter, næsten som ekkoer eller stemmer fra fortiden. Som en arv, der stadig lever. Hun ser ikke på dig for at blive forstået. Hun ser på dig for at mærke, om du er klar.
Hun kommer ikke for at stryge dig med hårene. Jeg mærker hende som en rå energi, der træder frem, fordi noget i dig er klar til at tage ansvar. Ikke bare for det, du siger, du tror på, men for det, du rent faktisk lever efter i praksis.
Der bliver stillet et klart spørgsmål her: "Hvad bygger du dit liv på?" Det lyder måske som et simpelt spørgsmål, men det er det ikke. For mange af os opdager nemlig først svaret, når vi bliver udfordret.
Der er noget urgammelt, der kalder på os i denne periode. En praksis, en tradition, en måde at arbejde på, som har dybe rødder. Noget der er blevet båret videre, fordi det virker. Noget der kræver, at du møder op med mere end bare intention.
Hun beder dig ikke om at underkaste dig. Hun beder dig om at vælge bevidst. At tage det ind, der er ægte for dig, og lade resten falde væk. Det kan både føles trygt og udfordrende, for det vil snart blive tydeligt for dig, hvor du enten har givet din autoritet væk til andre, eller hvor du har forholdt dig uforpligtende.
Jeg genkender den energi. Den der længsel efter frihed, men samtidig en stærk modstand mod struktur og orden. Men sandheden er; at uden struktur bliver alting flydende, og så mister det retning.
På det psykologiske plan arbejder du med din relation til autoritet. Både din egen og andres. Gamle mønstre kan dukke op, hvor du enten søger godkendelse eller anerkendelse udefra, eller reagerer med modstand, så snart noget føles som en regel eller en ramme. Det handler ikke om at vælge enten eller, men om at finde din egen balance.
Spirituelt bliver du kaldet til at gå dybere. Dette er en invitation til dig om at forpligte dig selv til en praksis, til at studere noget med nærvær og til at lade din viden få rødder.
I praksis handler det om at vælge én ting og gå i dybden med den. Det kan være en fast daglig praksis, en tradition, et studie eller et ritual, du vender tilbage til. Noget der skaber kontinuitet, så din udvikling ikke kun afhænger af din energi i øjeblikket.
KORTETS RÅD TIL DIG:
Søg viden, men vær ikke for stolt til at lære af dem, der har gået vejen før dig, og glem ikke at mærke efter selv. Stil spørgsmål; både til dem, der kalder sig lærere, og især til dig selv. Ægte visdom opstår, når du både kan tage imod og stå fast.
SPØRGSMÅL TIL SELVREFLEKTION:
"Hvad tror jeg på?"
"Hvad undgår jeg at tage ansvar for?"
"Hvor har jeg givet min autoritet væk?"
"Hvad længes jeg efter at forstå på et dybere plan?"
"Hvilken viden kalder på mig nu?"
"Hvilke praksisser er jeg klar til at forpligte mig til?"
Skriv dig vej til nye indsigter. Brug spørgsmålene til at udforske dine tankemønstre og finde inspiration. Svar på dem i din dagbog eller brug dem som motivation til at skabe forandring.
DAGLIG AFFIRMATION:
"Jeg forener viden og intuition på en måde, der er sand for mig"
Tip: Skriv din affirmation ned og placér den et sted, du ser ofte; på spejlet, køleskabet eller din mobil. Sig den højt hver gang du ser den for at omkode dine tankemønstre og skabe fremdrift i din nye energi.
KRYSTALLER:
Safir (visdom, fokus)
Turkis (sandhed, kommunikation)
Jade (balance, integritet)
Smaragd (hjertets visdom)
Angelit (åndelig kontakt)
Celestin (ro, klarhed)
Lapis lazuli (indsigt, sandhed)
Fluorit (struktur, mental klarhed)
Tip: Vælg en af de foreslåede krystaller, eller en anden du føler dig draget af. Hold den i hånden og mærk, hvad den vækker i dig. Bær den med dig som en påmindelse om, at du ikke skal vente på tilladelse til at tage din plads i verden.
NØGLEORD:
Autoritet, tro, visdom, tradition, lærer, mentor, ritual, viden, struktur, disciplin, spirituel modenhed, integritet, forankring, dedikation, læring gennem erfaring, indre autoritet, ansvar, åndelig ledelse, kontinuitet, praksis
Skyggesider:
Dogmer, rigiditet, blind tro, afhængighed af autoriteter, modstand mod struktur, stagnation
TEMASANG:
Sangen er valgt for at forstærke kortets energi, men hvis du vil, kan du sagtens selv vælge en temasang, som du synes passer bedre. Musik går direkte ind i nervesystemet og hjælper dig med at integrere energien i din hverdag.
🎧: https://www.youtube.com/watch?v=6FtHmbWRbp8
Tip:
Skab et "Anker": Lyt til sangen hver morgen. Den minder dig om din intention og holder dig på rette spor.
Skift dit mindset: Brug sangen som en "reset-knap", hvis du sidder fast i negative tanker. Lad rytmen løfte din energi og skabe fremdrift.
Aktiv visualisering: Luk øjnene og se dig selv handle på kortets råd, mens musikken spiller. Lad teksten være dit indre heppekor.
Gem sangen på en playliste, så du altid har dit mentale "energi-boost" lige ved hånden!
✨🌷💫🌿🧙✨🩷✨🧙🌿💫🌷✨
KORT 2:
'MOONCHILD' (Traditionelt kaldet Månen)
“Your visions will become clear only when you can look into your own heart.” ~ Carl Jung
Hun står badet i måneskær med den lysende fuldmånes cirkel bag sit hoved og med dens symbol malet i panden. Hun rækker en smuk, levende natsommerfugl frem mod os, som en invitation til transformation. Hendes blik er åbent, men der er også noget i hende, der holder igen, som om hun både inviterer os ind og beskytter noget dyrebart.
Månebarnet åbner ikke døren for dig; hun trækker dig ind i det, der allerede er i bevægelse. Du står i en overgang. Et sted hvor fortiden endnu ikke helt har sluppet sit tag i dig, og fremtiden endnu ikke har taget form. Det kan føles, som om du mangler fodfæste, men det er ikke fordi du er på vej væk fra dig selv, men fordi du er på vej tættere på.
Der er noget i dig, der begynder at røre på sig nu; noget der længe har ligget under overfladen. Måske noget du har forsøgt at ignorere eller holde nede, fordi det føles ubehageligt eller uoverskueligt?
Frygt kan fylde mere end normalt i den kommende tid. Tanker kan løbe løbsk, følelser kan skifte hurtigt, og det kan være svært at skelne mellem, hvad der er ren intuition, og hvad der er gamle mønstre eller traumer.
Jeg kender den energi. Den dér følelse af at være midt i noget, uden helt at kunne regne ud, hvor det vil føre hen. Men hver gang jeg har stået der, har det vist sig, at noget vigtigt var ved at blive synliggjort for mig.
Dette er ikke tidspunktet, hvor du behøver at have alle svarene. Det er en periode, hvor du skal lære at være i det, der endnu ikke er afklaret.
På det psykologiske plan arbejder du med dit ubevidste. Gamle mønstre, projektioner, traumer og skjult frygt kan komme op til overfladen. Du kan derfor opleve, at du reagerer stærkere, end situationen egentlig kalder på, fordi noget fra fortiden bliver aktiveret. Det er vigtigt at huske på, at det ikke er et tegn på, at du mister kontrollen. Det er et tegn på, at du bliver bevidst.
Spirituelt åbner du op for en meget dybere forbindelse til din intuition. Men den taler ikke til dig i klare svar. Den kommunikerer i symboler, i drømme, i gentagelser og i små fornemmelser i kroppen.
Der er en invitation til at arbejde med natten, med månen, med dine drømme og med de tegn, der bliver ved med at vise sig.
På det praktiske plan:
I praksis er det vigtigt, du ikke træffer forhastede beslutninger lige nu. Giv tingene tid til at folde sig ud. Skriv dine tanker ned, læg mærke til dine drømme, og observer, hvad der gentager sig.
KORTETS RÅD TIL DIG:
Søg ikke kun svar gennem logik. Lyt til det, der hvisker. Bliv i det uklare lidt længere, end du har lyst til, og mærk hvad der begynder at træde frem, når du ikke forsøger at kontrollere det.
SPØRGSMÅL TIL SELVREFLEKTION:
"Hvad er jeg bange for?"
"Hvad forvirrer mig?"
"Hvad undgår jeg at mærke?"
"Hvilke mønstre gentager sig?"
"Hvad prøver mine drømme at fortælle mig?"
"Hvor reagerer jeg ud fra gamle sår?"
Skriv dig vej til nye indsigter. Brug spørgsmålene til at udforske dine tankemønstre og finde inspiration. Svar på dem i din dagbog eller brug dem som motivation til at skabe forandring.
DAGLIG AFFIRMATION:
"Jeg stoler på min intuition, selv når vejen er uklar"
Tip: Skriv din affirmation ned og placér den et sted, du ser ofte; på spejlet, køleskabet eller din mobil. Sig den højt hver gang du ser den for at omkode dine tankemønstre og skabe fremdrift i din nye energi.
KRYSTALLER:
Ametyst (intuition, ro)
Bjergkrystal (klarhed)
Månesten (cyklusser, følelser)
Labradorit (indre syn, magi)
Selenit (renselse)
Perle (følelsesmæssig visdom)
Lepidolit (beroligelse, balance)
Sort månesten (dyb skyggeintegration)
Tip: Vælg en af de foreslåede krystaller, eller en anden du føler dig draget af. Hold den i hånden og mærk, hvad den vækker i dig. Bær den med dig som en påmindelse om, at du ikke skal vente på tilladelse til at tage din plads i verden.
NØGLEORD:
Intuition, underbevidsthed, drømme, følelser, cyklusser, sensitivitet, indre visdom, symbolik, mystik, psykisk modtagelighed, sjælearbejde, indre rejse, forvandling, synkroniciteter, spirituel åbning, refleksion
Skyggesider:
Forvirring, uklarhed, illusion, selvbedrag, frygt, pojektioner, overvældelse, flugt fra virkeligheden, emotionel ustabilitet, søvnløshed
TEMASANG:
Sangen er valgt for at forstærke kortets energi, men hvis du vil, kan du sagtens selv vælge en temasang, som du synes passer bedre. Musik går direkte ind i nervesystemet og hjælper dig med at integrere energien i din hverdag.
🎧: https://www.youtube.com/watch?v=06ht9MyJLT4
Tip:
Skab et "Anker": Lyt til sangen hver morgen. Den minder dig om din intention og holder dig på rette spor.
Skift dit mindset: Brug sangen som en "reset-knap", hvis du sidder fast i negative tanker. Lad rytmen løfte din energi og skabe fremdrift.
Aktiv visualisering: Luk øjnene og se dig selv handle på kortets råd, mens musikken spiller. Lad teksten være dit indre heppekor.
Gem sangen på en playliste, så du altid har dit mentale "energi-boost" lige ved hånden!
✨🌷💫🌿🧙✨🩷✨🧙🌿💫🌷✨
KORT 3:
THREE OF SKIES (Traditionelt kaldet 3 Sværd)
“Turn your wounds into wisdom.” ~ Oprah Winfrey
En krigerkvinde står foran os med vind i håret, omgivet af fugle i bevægelse. Hendes blik er åbent, men der er en tydelig sårbarhed i hendes ansigt. Det er ikke et øjeblik midt i smerte, men et øjeblik, hvor noget er i gang med at blive frigivet.
Dette kort er råt og ærligt; der bliver ikke pakket noget ind. Der bor en sorg her. Noget der har ramt dig, eller som stadig sidder tilbage i kroppen. Noget der måske ikke er blevet givet fuld plads til at mærke endnu.
Det her er ikke et kort om at være knust. Det er et kort om at turde mærke det, der allerede er der. Der kan være en tendens til at holde sammen på sig selv. Til at være stærk, til at komme videre, til ikke at dvæle ved det, der gør ondt. Men det er ikke det, kortet beder dig om. Det beder dig om at stoppe op og mærke.
Jeg har selv stået i den energi, hvor man er bange for, at hvis der bliver åbnet op for sorgen, så vælter hele verden. Men det gør den ikke. Den begynder at bevæge sig, og i den bevægelse sker der noget. Noget slipper; og bliver frigivet.
Smerten forsvinder ikke nødvendigvis med det samme, men den ændrer form. Den mister sit greb, når den ikke længere bliver holdt nede.
På det psykologiske plan arbejder vi her med sorg, tab og gamle sår. Der kan være følelser, der har været undertrykt, og som nu begynder at komme op til overfladen. Det er en proces, hvor du lærer at rumme dine følelser i stedet for at skubbe dem væk.
Spirituelt er det her en åbning af hjertet og vokse gennem det, der gør ondt.. Det er her du får adgang til en dybere form for kærlighed, både til dig selv og til andre.
I praksis handler det om at give vores følelser plads. At tale med nogen, skrive dem ned eller lade kroppen være med i processen. Det kan være gennem bevægelse, gråd eller stilhed.
KORTETS RÅD TIL DIG:
Giv dig selv lov til at mærke din sårbarhed. Ikke som en svaghed, men som en del af din styrke. Det, du tør møde, er også det, du kan begynde at forløse.
SPØRGSMÅL TIL SELVREFLEKTION:
"Hvad har jeg brug for at heale?"
"Hvad holder jeg tilbage?"
"Hvem har jeg brug for at tilgive?"
"Hvad har min smerte lært mig?"
"Hvor lukker jeg mit hjerte?"
Hvad sker der, hvis jeg giver smerten plads?"
Skriv dig vej til nye indsigter. Brug spørgsmålene til at udforske dine tankemønstre og finde inspiration. Svar på dem i din dagbog eller brug dem som motivation til at skabe forandring.
DAGLIG AFFIRMATION:
"Min sårbarhed er en styrke"
Tip: Skriv din affirmation ned og placér den et sted, du ser ofte; på spejlet, køleskabet eller din mobil. Sig den højt hver gang du ser den for at omkode dine tankemønstre og skabe fremdrift i din nye energi.
KRYSTALLER:
Rosakvarts (kærlighed, healing)
Pink kalcedon (blidhed, beroligende)
Grøn aventurin (indre balance)
Rhodonit (tilgivelse, selvkærlighed)
Kunzit (følelsesmæssig frigivelse)
Malakit (dyb transformation)
Vandmelon-turmalin (hjerte, integration)
Tip: Vælg en af de foreslåede krystaller, eller en anden du føler dig draget af. Hold den i hånden og mærk, hvad den vækker i dig. Bær den med dig som en påmindelse om, at du ikke skal vente på tilladelse til at tage din plads i verden.
NØGLEORD:
Healing, frigivelse, transformation, tilgivelse, forløsning, sårbarhed, mod, accept, indre styrke, inegration, eenselse, genopbygning, ærlighed, bearbejdning, fornyelse, lethed efter smerte
Skyggesider:
Smerte, sorg, stagnation, tab, traume, bitterhed, fastlåshed, selvmedlidenhed, skyld, skam, indre tomhed
TEMASANG:
Sangen er valgt for at forstærke kortets energi, men hvis du vil, kan du sagtens selv vælge en temasang, som du synes passer bedre. Musik går direkte ind i nervesystemet og hjælper dig med at integrere energien i din hverdag.
🎧: https://www.youtube.com/watch?v=r_8ydghbGSg