02/01/2026
Jeg vil gerne ønske dig et lyst, berigende og meningsfuldt nytår.
Dette ønske kommer sammen med et dybtfølt TAK for dig, som har delt milde yogaklasser, dybe meditationer, lækre gongnætter og lydhealinger, nærende yoga- og stilhedsretreats, det nye “Bevidst ledelse i balance” retreat og/eller coachingsessioner med mig i 2025.
Det har været mig en kæmpe fornøjelse og dybt meningsfuldt at være sammen med dig.
Moms
Pr. 1. januar 2026 skal vi yogalærer lægge moms på vores ydelser.
Jeg kunne godt vælge blot at lægge 25% på mine priser, men jeg har sammen med min revisor regnet på, hvor stor min prisstigning skal være, så jeg kan udnytte mit momsfradrag, og du får mindst mulig prisstigning.
Derfor er det med en stor glæde, at jeg kan fortælle dig, at priserne hos mig ikke stiger med 25%, men cirka kun med det halve.
Mine priser er opdateret på min hjemmeside, hvis du overvejer et retreat i 2026, mine faste yogahold i Risskov eller at komme med på den helt vidunderlige gongnat.
https://yourchoices.dk/
Jeg glæder mig meget til at dele tiden med dig i 2026.
Mange hjertelige hilsner
Charlotte Højgaard Siepmann