09/05/2026
Nogen i min omgangskreds, der kunne være interesseret i at komme med på Wild Women som frivillig hjælper, så er der mulighed for at ansøge om det nu 🥰
Det er også stadig muligt at købe billet og deltage på weekenden ❤️
Uanset hvilken form du vælger at deltage i, så står jeg klar til at tage imod dig og byde velkommen, når lejren starter på skønne Friluftcenter Sletten 😍
Frivillige søges
Vi er nu nået dertil i planlægningen af Wild Women, hvor vi har fået overblik over vores frivilligteam – og vi kan mærke, at der stadig er nogle pladser, der kalder.
Derfor vil vi gerne invitere dig til at sende en ansøgning, hvis du mærker, at det er noget for dig.
At være frivillig hos Wild Women er en særlig måde at træde ind i fællesskabet på. Du bliver en del af det bærende felt bag weekenden – og det kræver både nærvær, ansvar og villighed til at give.
Det er vigtigt, at du ved:
Hvis du allerede har købt billet til Wild Women, kan du desværre ikke ansøge som frivillig. Billetsalget håndteres separat, og vi har ikke adgang til lister over købte billetter.
Som frivillig skal du forvente ca. 8 timers fysisk arbejde i løbet af weekenden. Arbejdet er en del af helheden, og det betyder, at du ikke vil have adgang til alle workshops i programmet.
Opgaverne varierer og kan fx være:
– Parkeringsvagt
– Modtagelse af deltagere ved ankomst (vise vej og skabe tryg start)
– Køkkenleder (med støtte fra vores kok og introduktion til hygiejne og rutiner)
– Rengøring
– Indkvartering (både på markedspladsen og teltområdet)
Uanset opgave vil du altid være tilknyttet en teamleder, som guider dig ind i arbejdet og er til stede under hele Wild Women. Du står altså ikke alene – der er støtte hele vejen.
Til gengæld får du:
– Adgang til Wild Women (værdi ca. 1.750 kr.)
– Mad under hele opholdet
– Mulighed for overnatning indendørs eller i eget telt
– Mulighed for en bod på markedspladsen til halv pris (200 kr.)
Som en del af det praktiske team tager vi ikke skånehensyn, da opgaverne primært er fysiske.
Du skal kunne deltage i hele tidsrummet:
Fredag d. 5. juni kl. 11:00
til søndag d. 7. juni kl. 16:30
Det indebærer både at møde ind før deltagerne ankommer og for nogle også at blive efter, når weekenden rundes af.
VIGTIGT – FORSIKRING:
Wild Women har ikke en forsikring, der dækker frivillige hjælpere. Det betyder, at du udelukkende er dækket af din egen forsikring, hvis der skulle ske noget – herunder ved en eventuel arbejdsskade.
Ved tilmelding bekræfter du, at du er indforstået med dette.
Wild Women er et fællesskab, hvor vi løfter i flok. Vi skaber noget sammen – og det er netop i det fælles arbejde, at en særlig form for forbindelse og kraft opstår.
Vi vil virkelig gerne høre fra dig, hvis du mærker et ja.
Vi mødes ved Sletten ved Silkeborg – og vi glæder os til at skabe noget smukt sammen.
Hvis du ønsker at ansøge, skal du sende din ansøgning til Wild Women Nordics indbakke på Facebook.
Vi sender ud til flere, derfor kan vi ikke garantere en plads. Men dem der kommer først, bliver vægtet højest.
Med varme,
Wild Women Teamet