19/02/2026
I dag har jeg et læserbrev i Dagbladet Information, hvor jeg retter en kritik mod den måde, skiftende sundhedstrends potentielt gør mere skade end gavn ved hele tiden at diktere, hvad vi bør spise.
For vi har set det igen og igen.
Tilbage i 90'erne var fedt problemet. Så blev fedt populært igen, men kun den “sunde slags” selvfølgelig. Til gengæld blev lightprodukter nu udskammet. Så kom protein på banen, og kulhydrater blev dæmoniseret. Da faste blev hot, blev morgenmad det modsatte. Da "sukkerfri-bølgen" ramte, blev selv frugt noget, man skulle passe på med. … og jeg kunne fortsætte.
Mønsteret er det samme, men problemet er bare, at kroppen ikke fungerer efter trends. Den fungerer efter reelle ernæringsmæssige behov og tåler dertil ganske fortrinligt variation og ikke rigide kostretninger.
I min dagligdag ser jeg konsekvenserne helt tæt på. Ressourcestærke, velinformerede kvinder, der ikke mangler viden, men som bliver trukket rundt i manegen af skiftende kostbudskaber. De vil gerne gøre det rigtige, det bedste. Men de mister tilliden til deres egen fornemmelse, krop og sunde fornuft og forsøger konstant at optimere sig ud af noget, de i virkeligheden har ret godt styr på, hvis de bare lukkede ørerne for al den "sundhedslarm".
Sundhedsforvirring og dertilhørende frustration og "stress" er efter min mening langt mere sundhedsskadeligt end at spise en ultraforarbejdet fødevare eller drikke et glas vin i ny og næ.
