08/05/2026
I denne uge har vi haft fokus på demensugen, hvor vores aktiviteter i Humlehusene, har været bygget op omkring at synliggøre demenssymbolet, i samarbejde med Demensvenligt Danmark 🥰
Mandag var vores huskekor rykket til Herstedøster Kirke, hvor vores korleder Rikke fra Albertslund Musikskole også havde inviteret nogle af hendes andre kor, så vi var rigtig mange der kunne synge sammen ❤️ vi synes selv at det lød meget smukt- se gerne videoen der er delt i kommentarer 😁
Om eftermiddagen havde vi højtlæsning med Hanne 😊
Tirsdag havde vi vores årlige gåtur i nærområdet, hvor vi i år igen tog en tur forbi vores lokale 365 og delte indkøbsnet ud. Vi fik os en god snak med nogle af de lokale fra området, hvor vi fortalte om betydningen af demenssymbolet 😊
Onsdag lavede vi kunst i vores glasgang, hvor der blev malet blomster og natur, og ikke mindst demenssymbolet - dem vil vi hænge op i vores glasgang når vi en gang får nogle rammer til dem 🥰
Torsdag var vi igen ude og snakke med de lokale og dele bolcher og indkøbsnet ud 😁
Fredag var vi, som vi ofte er, en tur på Albertslund Bibliotek, hvor vi var til fællessang. Her havde vi også mulighed for at fortælle om demenssymbolet, og dele bolcher ud 🤗
Vores cykelpiloter har også været ude og cykle et par turer, der er også billeder fra deres ture 🚲🌼