28/05/2026
Vil du være med på en udfordring? Dag 3
Hvordan gik det med nelliken og hvidløget? Har du prøvet det af? Hvis ikke, så kan du bare springe på nu.
I dag skal det handle om hørfrø. Knuste hørfrø.
Knuste hørfrø er rige på sunde kostfibre, protein og omega-3-fedtsyrer. De er især gode for fordøjelsen, mæthedsfornemmelsen og regulering af blodsukkeret. Herudover dæmper de inflammation i kroppen.
Modsat hele hørfrø, der ofte passerer ufordøjede igennem kroppen, gør den knuste form, at du kan optage de sunde omega-3-fedtsyrer og vitaminer.
De indeholder mange kostfibre, der hjælper med at holde tarmene i gang og modvirke forstoppelse. Frøenes omega-3-fedtsyrer (ALA) og plantestoffer kan hjælpe med at mindske inflammation.
Du skal dog være opmærksom på, at hørfrø indeholder naturlige stoffer (cyanogene glykosider) samt cadmium, der i for store mængder kan være skadelige. Så du skal ikke indtage mere end ca 1 spiseskefuld om dagen for, at være på den sikre side.
Jeg tager lidt under en spiseskefuld på tom mave før mit første måltid og skyller dem ned med vand.
Måske vil du opleve, at der bliver renset ud i tarmen, og at du skal lidt mere på toilettet end du plejer.