24/02/2026
Lyt i dag – Lejr i morgen
Vi afholder igen et af vores populære faglige webinarer – og denne gang sætter vi fokus på lejring.
Hos DHG oplever vi ofte, at lejring bliver gjort mere kompliceret, end det behøver at være. Men når vi tager udgangspunkt i kroppens fysiologi og anatomi – og kobler det med forståelsen for stabilitet – bliver lejring både logisk, systematisk og praksisnær.
Netop dette webinar har tidligere været særligt velbesøgt. Flere deltagere har efterfølgende givet udtryk for, at de har fået ændret deres syn på lejring. At det ikke handler om avancerede løsninger – men om faglig forståelse og bevidste valg.
Vores webinarer er kendt for at give konkrete, anvendelige redskaber, der kan implementeres direkte i praksis.
Webinar: Lyt i dag – Lejr i morgen
Dato: Mandag den 23. marts
Tid: Kl. 10.00–12.00
Gratis deltagelse.
Webinaret er teoretisk funderet. Der vil ikke være gennemgang af puder eller andre lejringsmaterialer – vi går i dybden med forståelsen, der gør dig i stand til selv at træffe kvalificerede valg i praksis. Det eneste, du skal investere, er din tid og din faglighed.
Tilmelding er stadig åben. Du kan læse mere om indhold og om hvordan du tilmelder dig via dette link;
https://www.directhealthcaregroup.com/app/uploads/Ethos-program-2026_final.pdf
Vi glæder os til at dele viden med dig.