
17/11/2023
Hvad laver Bjarne, mens han venter på at blive rask? 🥱
Bjarne hjælper os ved at teste vores nye patientskærme på Kardiologisk Afdeling. Skærmene kan blandt andet fortælle om afdelingen, give adgang til Sundhedsplatformen, og man kan høre radio, se tv og læse aviser.
”Den er meget intuitiv, og jeg har været igennem stort set hele funktionsfladen. Madbestillingen og Sundhedsplatformen virker rigtig godt. Men det der stille musik og naturfilm til afslapning gik jeg hurtigt fra. Måske kan andre bruge det,” siger Bjarne Leth Nielsen, der er patient på afdelingen.
Skærmene bliver en fast del af sengestuerne på det nye hospital. De skal prøves af i 4-6 måneder på så mange sengeafsnit som muligt, inden flytningen til det nye hospital i 2026.
”Den er god til at slå tiden lidt ihjel, når man ligger her,” erklærer en tilfreds Bjarne.